Hvis du af din arbejdsgiver har fået stillet eksempelvis en mobiltelefon, en PDA, en arbejdscomputer, end ADSL-forbindelse eller andre former for multimedieapparat til rådighed, vil du som hovedregel via multimedieskatten blive beskattet af det fra 1. januar 2010. Skattegrundlaget er 3.000 kr. pr. år pr. skatteyder.

Vejledning om multimedieskat
Per 1. januar 2010 bliver du omfattet af multimedieskatten, hvis din arbejdsgiver stiller elektroniske hjælpemidler til rådighed som arbejdsredskaber. De vigtigste regler kan koges ned til følgende:

• Skatten er den samme, uanset om du har et, to eller tre arbejdsredskaber stillet til rådighed af din arbejdsgiver derhjemme. Du skal altså ikke betale mere, forbi du f.eks. både har computer og telefon.
• Hvis du får flere goder af samme slags stillet til rådighed (fx 2 PC-ere eller flere mobiltelefoner), skal du være opmærksom på, at multimedieskatten, som betales af et standard skattegrundlag på 3.000 kr., ikke nødvendigvis dækker det hele – du kan risikere at skulle betales skat af ”naturaliegodets faktiske værdi” af de ”ekstra apparater” ud over det første. Skattegrundlaget kan af multimedie nr. 2 og 3 af samme slags (eksempelvis PC nr. 2 og nr. 3) fx blive den faktiske leasingpris.
• Du bliver omfattet af multimedieskatten, hvis du bare har haft din arbejdscomputer med hjemme én gang.
• Du bliver dog ikke beskattet, hvis du altid lader din arbejdsmobil ligge på arbejdet – dog er der formentlig en risiko for beskatning alligevel, hvis du faktisk foretager private opkald fra arbejdsmobilen – selv hvis det kun sker meget få gange
• Du kan undgå beskatning af en arbejdsmobil, som du tager med hjem fordi det er påkrævet arbejdsmæssigt HVIS du a) underskriver en tro- og loveerklæring om at du kun anvender mobilen arbejdsmæssigt og b) din arbejdsgiver fører kontrol med at du ikke anvender mobilen privat. MEN hvis du anvender den privat blot én gang, skal du betale multimedieskat alligevel!
• I visse særlige situationer – typisk i forbindelse med forretningsrejse hvis man kun vanskeligt kan hente en bærbar PC på kontoret umiddelbart inden afrejse – vil man også kunne tage en bærbar PC med hjem en enkelt dag, mod samtidig af underskrive tro-og loveerklæring om, at PC-en kun anvendes arbejdsmæssigt.
• Andre særtilfælde: Her henvises til SKATs vejledninger (link i højre spalte)
• Skatten gælder også, hvis du som medlem af et råd eller nævn får stillet en computer eller telefon til rådighed derhjemme
• Skatten er individuel, og du kan derfor ikke undgå den, selvom din ægtefælle allerede betaler skatten
• Der gælder de samme regler for selvstændige erhvervsdrivende som for lønmodtagere
  Man kan diskutere rimeligheden i, at man som lønmodtager skal betale for at bruge et arbejdsredskab – især når man tilsyneladende meget nemt risikerer at blive underkastet skattepligt af de 3.000 kr., selv hvis man ikke tager fx mobilen med hjem. For en byggeleder vil det nok i praksis være meget svært at undgå skatten, fordi man i praksis ofte tager mobilen med hjem, selv om man underskriver den krævede tro- og loveerklæring om at man kun bruger telefonen arbejdsmæssigt, medmindre man altid også har sin private mobil med sig, så ALLE private opkald kan ske fra ens egen telefon.

Med andre ord: Trods en klausul i fx ansættelseskontrakten om, at man kun må bruge telefonen arbejdsmæssigt, vil det blotte faktum, at man tager sin arbejdstelefon med hjem, ifølge SKATs egne vejledninger være nok til at man bliver skattepligtig, hvis ikke der samtidig foreligger en særskilt tro- og loveerklæring. Sagt på en anden måde: tager du arbejdsmobilen med hjem, risikerer du, at dette skatteretligt afkræfter den kontraktlige klausul om, at der er tale om en ren arbejdsmobil, medmindre man følger SKATs krav til punkt og prikke!

Kompensation – ”løntillæg for ekstra fleksibilitet”?
Skal man derfor være sikker på ikke via skatten at komme til at betale for et arbejdsredskab, skal man budgettere med, at man kommer til at betales skatten af de 3.000 kr.

Skal man kompenseres for dette af arbejdsgiveren, kan man argumentere med, at man udviser en særlig fleksibilitet, hvis man skal være til rådighed i et vist omfang for telefonopkald eller emails uden for den normale arbejdstid. Og at man nu skal betale skat for at være fleksibel! En sådan aftale med din arbejdsgiver skal du indgå inden nytår hvis du vil være sikker på, at den får fuld effekt. Hvis du betaler topskat, vil multimedieskatten udgøre netto ca. 1.680 kr. om året i en gennemsnitskommune – ca. 1.230 kr. hvis man slipper uden topskat. Betaler du topskat, skal kompensationen, brutto før skat, således være på ca. 3.830 kroner om året. Kommer man ikke til at betale topskat, kan man, brutto før skat, nøjes med at få udbetalt ca. 2.080 kroner om året.

Som alternativ til at forhandle et løntillæg kan man overveje, om det er mere ”spiseligt” for arbejdsgiveren, at man forsøger at forhandle sig til mere udstyr af en anden slags. Man bliver beskattet af 3.000 kr., selv om man får flere slags multimedieudstyr stillet til rådighed – men pas som før nævnt på med at få ”flere af samme slags udstyr” – her risikerer man at det udløser yderligere skat og ikke kan rummes inden for multimedieskatten som skal betales af de 3.000 kr.

Skatteminister Kristian Jensen har i forbindelse med debatten om forårspakken udtalt, at "hvis arbejdsgiver og arbejdstager ønsker, at arbejdstageren skal have en hjemmearbejdsplads, vil de sørge for, at det lønmæssigt er en god idé for begge parter". Et løntillæg vil være en måde at føre dette ud i livet på.

På det offentlige område har både Personalestyrelsen og Danske Regioner udtalt, at en forhøjelse af lønnen som konsekvens af ændrede skatteregler ligger udenfor de gældende aftaler om lønsystemer. Det er formentlig korrekt, at lønsystemerne i sig selv ikke giver mulighed for at forhøje lønnen som konsekvens af ændrede skatteregler. Til gengæld giver alle KF-overenskomsterne på de offentlige områder mulighed for at aftale kvalifikations- og funktionstillæg. Og for KF vil det kunne indgå som en del af de kommende lokale lønforhandlinger, at der nu er en ekstra anledning til at honorere for fx fleksibilitet eller selvstændighed i opgavevaretagelsen, når arbejdsgiverbetalt multimedieudstyr i form af eksempelvis en dataforbindelse fra hjemmet med mulighed for opkobling til arbejdsstedet giver den ansatte ekstraudgifter via skatten.

Ofte ringe mulighed for at levere udstyret tilbage
For nogle, men langt fra for alle, vil der være mulighed for at overveje at aflevere udstyret tilbage arbejdsgiveren. Udstyret skal være leveret tilbage før årsskiftet, hvis du ikke skal rammes af den nye skat i 2010. Ønsker du at aflevere udstyret tilbage, skal du være opmærksom på, om brug af udstyret har været en forudsætning ved ansættelsen. Det er fx almindeligt for byggeledere, entrepriseledere, tilsynsførende m.fl. der i sagens natur udfører en stor del af deres job ”i marken”. Det er derfor også vigtigt at bide mærke i, at tilbagelevering af udstyr ikke kan fritage en ansat fra at udføre arbejdsopgaver eller fra at påtage sig merarbejde. Også af disse grunde kan det i praksis for mange bygningskonstruktører vise sig umuligt at aflevere udstyr og dermed også vise sig nærmest umuligt at undgå multimedieskatten på den måde.

Hvis du kommer ud for, at din arbejdsgiver - under den løbende ansættelse - stiller krav om, at du af arbejdsmæssige grunde skal stå til rådighed via mobiltelefon eller mail på en sådan måde, at det udløser multimedieskat, kan det i en række situationer formentlig være en vilkårsforringelse – især hvis udstyret udleveres med en klausul om, at det ikke må bruges privat. I disse tilfælde vil man antagelig kunne kræve fuldt opsigelsesvarsel før indførelse sker, medmindre man ikke samtidig tilbydes økonomisk kompensation eller SKATs regler for fritagelse for multimedieskatten følges slavisk af både den ansatte og arbejdsgiveren.