Menu
Temaer
2000–2010 – Vokseværk og voksenværk
KF er inde i en meget stabil periode, og kan i 2006 holde 40 års jubilæum som forening. Antallet af medlemmer stiger i takt med, at der bliver flere og flere bygningskonstruktører. Omkring 60 procent af Danmarks ca. 8.500 (2008) udøvende bygningskonstruktører er medlemmer af KF, og kontingentet kan holdes i ro.
Tiden er især præget af at fremtidssikre foreningen
I 2004 står Konstruktørforeningen foran et generationsskifte i organisationens ledelse. Bygningskonstruktør Ole Binderup Jørgensen, der har været KF’s formand gennem mange år skal snart på pension. Det samme gælder bygningskonstruktør Jens Staunsager Larsen, som har været drivkraften i Konstruktørforeningen i hele foreningens levetid.
Det giver anledning til at give organisationen et sundhedstjek, og en enig bestyrelse fremsætter et forslag om en organisationsreform, som blev godkendt ved urafstemning i efteråret 2006.
Der er følgende hovedpunkter i reformen:
- Syv lokalafdelinger bliver til fem regioner pr. 1. juli 2007
- Forretningsudvalget bliver nedlagt pr. 1. januar 2007.
- Antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres fra 15 til 9 inkl. formand.
- KF’s valgte formand bliver pr. 1. juli 2007 honorarlønnet fuldtidsformand.
Den første fuldtidsformand
I 2007 bliver bygningskonstruktør Gert Johansen ved fredsvalg valgt som Konstruktørforeningens første fuldtidsformand. Det, at foreningen nu kan sende en formand i stedet for en embedsmand, medfører, at foreningen får sæde i væsentlig flere bestyrelser og udvalg end tidligere. I 2010 takker bygningskonstruktør Jens Staunsager Larsen af som forretningsfører, og der ansættes en ny sekretariatsleder.
Konstruktørforeningens sekretariat vokser i perioden i takt med, at antallet af medlemmer stiger.
Der er med udgangen af 2010 13 ansatte i sekretariatet, og på arbejdspladserne repræsenterer 80 tillidsrepræsentanter Konstruktørforeningens medlemmer.
Gennembrud med tagkollapset på Siemens Arena
Det kendetegner også årtiet, at Konstruktørforeningen slår igennem som en politisk organisation. Det begynder med tagkollapset på Siemens Arena i Ballerup i 2002. Her er Konstruktørforeningen ene om at kræve, at Erhvervs- og Økonomiministeren skal sikre, at undersøgelser af ulykker som Siemens Arena skal være offentlige. Forslaget får støtte og et lovforslag bliver endeligt vedtaget af Folketinget i maj 2004. Siden er Konstruktørforeningen blevet anerkendt som høringspart hos flere offentlige myndigheder, og aviser og TV begynder at benytte Konstruktørforeningen som ekspert på byggeområdet.
Anerkendt professionsbachelor-uddannelse
På uddannelsesområdet er årtiet præget af uddannelsesreformen fra 2007 for korte og mellemlange uddannelser. Loven foreskriver, at konstruktøruddannelsen SKAL udbydes på professionshøjskoler sammen med de øvrige mellemlange, videregående uddannelser. Det er en anerkendelse af vores professions høje niveau. Men ved udgangen af 2010 foregår uddannelsen som professionsbachelor i bygningskonstruktion flere steder stadig på erhvervsskoler og erhvervsakademier.
Konstruktørforeningen frygter for at det på længere sigt kan få indflydelse på kvaliteten i uddannelsen, og vi er i offensiven for at få alle uddannelsessteder tilknyttet en professionshøjskole.
Store konjunkturudsving
Som altid i byggeriet svinger beskæftigelsen i takt med konjunkturerne. I begyndelsen af 2000’erne var ledigheden nær de 9 %, mens den i 2006 er stort set ikke eksisterende. Desværre slutter årtiet med en konjunkturmæssig nedtur. Ledigheden stiger til mere end 5 %, og fra 2007 til 2008 stiger antallet af konkurssager i Konstruktørforeningen fra 10 til 76. Konjunkturudsvingene afspejles også i resultaterne i overenskomstforhandlingerne.
Resultater
- Velgennemført generationsskifte
- Byggefagligt er KF blevet en spiller, som man tager alvorligt i offentligheden.
- Fornuftige overenskomstresultater i forhold til de økonomiske konjunkturer.
Byggefaglige spydspidser
2002: Byg Bedre
2004: It & Byg
2006: Fælles Sprog – Fælles Mål
2008: Klima & Kvalitet i Byggeriet
2010: Bygningskonstruktørernes profession.
Konstruktørprisen uddeles til:
2001: MT Højgaard. For sit arbejde med at implementere TrimByg i organisationen. TrimByg er MT Højgaards måde at bruge LEAN-principper på. 2003: Byggeskadefonden. For fondens arbejde for at mindske antallet af svigt og skader i dansk byggeri.
2005: Bygningskonstruktør Andreas Foldager: For sit arbejde for at fremme digitaliseringen af byggeriet.
2008: Direktør og professor Trevor Mole fra Manchester: For sit arbejde for at give bygningskonstruktører bedre muligheder for at udøve hvervet i udlandet . 2010: Bygningskonstruktør og forretningsfører for Konstruktørforeningen Jens Staunsager Larsen. For sit virke i Konstruktørforeningen.
Sideansvarlig: Lisbet Praëm, den 04-08-2011