Mange rådgivere, bygherrer og entreprenører på de mindre projekter ønsker at arbejde mere bæredygtigt, men oplever emnet som komplekst og svært at omsætte i praksis. Webinaret giver faglig inspiration og praktiske pejlemærker – tilpasset hverdagen i de mindre projekter.
Du bliver bl.a. klogere på:
Hvad der typisk står i vejen for at omsætte bæredygtighedsambitioner til konkrete resultater
Hvordan samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og entreprenør kan tilrettelægges, så bæredygtighed bliver en integreret del af projektet
Centrale indsatsområder som lav klimapåvirkning, genbrug og genanvendelse, renovering mm
Webinaret tager afsæt i handlingsorienteret viden og inddrager deltagernes egne erfaringer og perspektiver.
Underviser:
Mød Stephan Sander, seniorprojektleder hos Værdibyg, som har arbejdet intensivt med bæredygtige byggeprocesser i de seneste år særligt med fokus på byggeriets mindre aktører.

Kursus nr.: 20261244