Gå til sidens indhold
Tilbage til oversigt

Koldingfjord 2020

Koldingfjord-seminaret er et årligt tilbagevendende strategi- og udviklingsseminar på Hotel Koldingfjord for medlemmer af KF’s bestyrelse, regionsledelser, udvalg, Konstruktørstuderendes Fælles Råd, tillidsrepræsentanter og suppleanter samt arbejdsmiljørepræsentanter.
Koldingfjord 2020

Seminaret er en mangeårig tradition for at inddrage de foreningsaktive i foreningens udvikling, styrke det faglige fælleskab og klæde dem på til deres roller nu og i fremtiden.

Årets tema er: ”Bygningskonstruktørerne som fremtidens klimahelte”. I løbet af weekenden skal vi bl.a. høre om, hvordan vi i byggeriet kommer videre med øget genbrug, selektiv nedrivning og genanvendelse for at fremme cirkulær økonomi. Om lørdagen skal vi også en tur til Skamlingsbanken.

Seminaret afholdes på Koldingfjord og starter fredag den 13. marts 2020 kl. 14.00 og afsluttes lørdag aften med mulighed for overnatning til søndag morgen.

  • Program fredag

     

    Kl. 14:00 - 14:10

    Velkommen og kort nyt om KF v/formand Gert Johansen    

    Kl. 14:10 - 14:20

    Præsentation af dagens program og oplægsholdere

    Kl. 14:20 - 14:50 

    Hvordan kan ændrede udbudskrav fremme cirkulær økonomi?

    v/Sönnich Dahl Sönnichsen, ph.d., CBS og Københavns Kommune.

    Pilotprojekt: Hvordan kan man som bygherre være med til at ændre markedet ved at ændre udbudsbetingelser?

    Kl. 14:50 - 15:25

     

    Eksempler på at bygge med genbrugs- og overskudsmaterialer

    v/Lendager UP. En arkitektvirksomhed, der er blevet materialeproducent.

    Kl. 15:25 - 15:45

    Pause med kaffe & kage

    Kl. 15:45 - 16:20

     

    Selektiv nedrivning - hvordan kommer vi i gang, hvad skal der til og hvad koster det?

    v/Anders Sørensen, forretningsudvikler, Enemærke & Petersen a/s

    Hvordan kan cirkulær økonomi fremmes ved et fokus på selektiv nedrivning? Anders præsenterer bl.a. et værktøj til overblik og prissætning af nedrivning.

    Kl. 16:20 - 16:55

     

    Fra affald til guld – hvad skal der til?

    v/Søren Barsøe, udviklings- og kvalitetsingeniør, RGS Nordic.

    Vi har ikke længere råd til en brug og smid væk-kultur. Sand, grus og sten er ved at blive en begrænset ressource. Hvilke muligheder er der i forhold til at udnytte de sekundære ressourcer i byggeaffaldet. Der er behov for at udnytte de mange ressourcer, der er lagret i byernes bebyggelse og infrastruktur.

    Kl. 16:55 - 17:30

     

    Hvordan kommer vi videre mod øget genbrug og genanvendelse i den cirkulære økonomi?

    v/Anke Oberender, centerleder for Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.

    Hvordan håndterer vi bygge- og anlægsaffald, og hvordan sikrer vi os mod miljøfarlige stoffer, så det er muligt at genbruge og genanvende? Kan vi se det eksisterende byggeri som en ressourcebank? Hvordan flytter vi byggeaffald fra downcycling til upcycling?

    Kl. 17:30 - 18:00

    Paneldebat ved oplægsholdere

    Kl. 18:00 - 18:30

    Indskrivning til værelser

    Kl. 18:45

    Kl. 19:00

    Et glas inden middagen

    Middag

     

  • Program lørdag

     

    Kl. 09:00 - 09:30

     

    Morgenstund har guld i mund..

    v/Mette Kruse

    Kl. 09:30 - 09:35

    Præsentation af dagens program v/næstformand Kirsten Nielsen

    Kl. 09:35 - 10:30

     

    Sæt kursen for byggeriets klimahelte, del I

    v/Bjarne Stark og KF’s bestyrelseMed afsæt i de nye mål for KF, der blev skitseret på Koldingfjord for et år siden, og som nu er samlet sammen og pudset af, skal vi udvikle KF’s nye strategi:

    Hvordan bruger vi bygningskonstruktørernes førerstilling i det bæredygtige byggeri og anlæg til at præge fremtidens byggeri, til at gøre konstruktørerne mere kendte og til at udvikle foreningen?

    Processen faciliteres af Bjarne Stark, der har mange års erfaring indenfor strategi- og udviklingsprojekter i Danmark og fra konsulenthuse som Attractor og Mannaz.

    Kl. 10:30 - 10:50

    Pause

    Kl. 10:50 - 12:15

     

    Sæt kursen for byggeriets klimahelte, del II Se frem til en livlig og udfordrende diskussion om KF’s kurs i de kommende år. Hvad synes du, KF skal gøre, og hvad synes de andre? 

    Kl. 12:15 - 13:15

    Frokost

    Kl. 13:15 - 15:00

     

    Sæt kursen for byggeriets klimahelte, del III

    ’License to operate’

    Kl. 15:00 - 15:15

    Pause med kaffe & kage

    Kl. 15:15 - 18:15

     

    Udflugt til Skamlingsbanken

    v/Christian Lund Jeppesen, CEBRA Architecture

    Skamlingsbanken syd for Kolding er både Sydjyllands højeste punkt og har en særlig plads i den nyere danske historie. CEBRA arkitekter har tegnet det nye oplevelsescenter, der kommer til at fungere som en arkitektonisk portal til stedets historie og det kuperede morænelandskab. Det kommende besøgscenter bliver diskret. Det bliver et byggeri, som lægger sig som endnu en blød bakke ind i det kuperede terræn med en storslået udsigt over Lillebælt.

    Kl. 19:00

    Kl. 19:15

    Et glas inden middagen

    Festmiddag

     

  • Pris

    Seminaret er gratis, men der opkræves "no-show-fee" på 1000 kr. ved udeblivelse uden afbud eller afbud efter den 21. februar, som dækker en del af foreningens udgifter til den enkeltes deltagelse i arrangementet. Hvis du har tilmeldt dig hele arrangementet og kun deltager i dele af det, vil du modtage en opkrævning på 500 kr

  • Afholdelsested
    Hotel Koldingfjord
    Fjordvej 154
    6000 Kolding

    Henter kort

Eksklusivt arrangement

Dette arrangement er kun for inviterede. Du skal være fagligt aktiv i Konstruktørforeningen for at kunne melde dig til arrangementet