Gå til sidens indhold
Tilbage til oversigt

Webinar: Personlig og effektiv planlægning – udvidet kursus

Tag et udvidet onlinekursus i personlig planlægning og få bedre effektivitet og trivsel gennem enkle, praktiske og letforståelige værktøjer og metoder, så du kan bevare overblikket – også når der er travlt.
Webinar: Personlig og effektiv planlægning – udvidet kursus

Travlhed og hektiske arbejdsdage er hverdagskost for mange – tiden er knap, og det er en udfordring at have tid nok til projekterne/kerneopgaverne – men arbejdsdagen bliver hurtigt spist af møder, mails og afbrydelser. Følelsen af ikke helt at slå til medfører en følelse af utilstrækkelighed og desværre også, at nogle ligefrem bukker under med stress.

Sådan behøver det heldigvis ikke være. På dette onlinekursus får du indsigt i, hvordan du selv kan påvirke og ændre din planlægning. Du bliver præsenteret for enkle, praktiske og letforståelige værktøjer og metoder, som gør dig i stand til at bevare overblikket – også når der er travlt.

Du vil få også få inspiration og håndgribelige tips til, hvordan vi i større grad kan udnytte eksisterende it-redskaber som fx Outlook og Microsoft 365 inkl. Teams, Planner og OneNote. Med afsæt i det ’Personlige Effektivitets-Program’ (PEP®) introduceres du for effektive arbejdsmetoder, baseret på hjerneforskning, samt opdateret viden om, hvordan vi udnytter it-teknologien. Konceptet hjælper med at implementere og træne de metoder, som gør os i stand til at planlægge og prioritere aktiviteter, som gør os mere selvstyrende og i stand til at samarbejde. Effekten og resultatet af sunde effektive arbejdsvaner er, at følelsen af arbejdspres reduceres og kvalitet og produktivitet forøges.

  • Du får
    • Etableret et overblik over opgaverne, som holder
    • Etableret en god grundstruktur til fx info, noter, filer
    • Et bedre udgangspunkt for at kunne arbejde koncentreret og fokuseret
    • Et bedre udgangspunkt for en god prioritering og en realistisk planlægning

    At opnå en metodisk arbejdsstil og effektiv personlig planlægning er ofte en mere omfattende proces i sig selv, men her løftes sløret for principperne bag, og du får brugbare tips med dig hjem, som du kan implementere direkte i din travle hverdag. Du vil blive inspireret og blive bevidst om forskellige muligheder for videre implementering – men der kan for nogle være lidt langt fra tanke til handling – derfor kan du overveje at tilkøbe individuel rådgivning.

  • Underviser

    Din underviser på dette kursus er Jonna Baagøe som er partner i konsulentvirksomheden PEPworldwide Danmark. Hun har gennem mange år hjulpet ledere og øvrige medarbejdere til overskud og bedre præstationer i en travl hverdag med konceptet det Personlige Effektivitets-Program (PEP®).

  • Målgruppe

    Kurset henvender sig som udgangspunkt til alle ledere og medarbejdere, som ønsker mere tid og overskud til kerneopgaverne. Eller bare er nysgerrig på at udnytte Microsoft-værktøjerne lidt smartere.

  • Praktisk information

    Arrangementet foregår som et online webinar med mulighed for at stille spørgsmål gennem livechat. Du vil få tilsendt et link som vil blive afspillet direkte i browseren. Du skal ikke installere noget. Der vil være tid til spørgsmål undervejs og til sidst.

    Det er ikke tilladt, at du optager lyd og billeder af webinaret

  • Mulighed for tilkøb af individuel rådgivning

    Hvis du ønsker at sikre en bedre forankring og personlig hjælp til praktisk implementering, så kan det anbefales at tilkøbe en individuel 1:1-session af en times varighed med underviseren direkte.

    Pris: kr. 1.500 for 1 time. Tag venligst direkte kontakt til PEPworldwide Danmark.

    Er du stadig i tvivl om dette onlinekursus er noget for dig – eller er nysgerrig på, om det kunne være interessant for flere i dit team, så kontakt gerne underviseren direkte – Jonna Baagøe jb@pepworldwide.dk