Startpakke for nyuddannede bygningskonstruktører

Er du nyuddannet bygningskonstruktør? Konstruktørforeningen hjælper dig godt fra start i arbejdslivet med individuel rådgivning og webinarer om jobsøgning, løn, kontrakt og karriere.

Overgangen fra studie til arbejdsliv kan føles som et stort spring. Der er nye krav og forventninger – og måske spørgsmål om, hvordan du søger job, forhandler løn og gennemgår din kontrakt.

Hos Konstruktørforeningen kan du få rådgivning, sparring og konkrete værktøjer, så du står stærkere, når du skal i gang med dit første job.

5 tilbud, der hjælper dig godt fra start

Du kan blandt andet få hjælp til:

  1. Ansøgning og cv: Få sparring på din ansøgning og dit cv, så du kan præsentere dine kompetencer og målrette din jobsøgning.
  2. Karriere og jobstrategi: Få en individuel karrieresamtale, hvor du kan få sparring om dine muligheder, dit arbejdsliv og dine næste skridt.
  3. Kontrakttjek: Få gennemgået din ansættelseskontrakt, før du skriver under. KF gennemgår din kontrakt inden for 24 timer på hverdage, så du kan tage stilling til dine ansættelsesvilkår.
  4. Løn og lønforhandling: Få rådgivning om lønniveauer og råd til lønforhandlingen, så du er bedre forberedt.
  5. Webinarer: Deltag i vores webinarer, og få konkrete råd og værktøjer til din jobsøgning og dit arbejdsliv. Se udvalget nedenfor.