Gå til sidens indhold

Guide til jobsøgning for nyuddannede

Er du helt nyuddannet, kan det være uoverskueligt at komme i gang med at søge job. Vi har udarbejdet en udførlig 7-trins guide, der hjælper dig på vej.

Her får du først en oversigt over, hvad KF’s 7-trinsguide til jobsøgning for nyuddannede indeholder. I boksen nederst på siden kan du downloade selve guiden.

  • 1. Afklar hvad du kan og vil

    Målret din jobsøgning ved fx at finde ud af, hvad der passer til dig af opgaver, arbejdsformer og type af organisation, kortlæg dine kompetencer og brug resultater og succeshistorier aktivt i din ansøgning, cv og jobsamtale.

  • 2. Tilpas din LinkedIn-profil

    Du kommer ikke uden om at bruge LinkedIn, når du søger job. Sørg for, at din profil indeholder en overskrift, der siger noget om, hvad du kan. Ingen arbejdsgivere søger en ’jobsøgende’. Læg indhold op på det område, du gerne vil arbejde indenfor, bland dig i debatter og brug dit netværk.

  • 3. Find jobbet

    Hold dig orienteret de rigtige steder, så du ikke går glip af relevante jobmuligheder. Opret dig på diverse jobsites fx Konstruktoerjob.dk, læg dit cv online, brug sociale medier, gå til faglige møder og spørg dit netværk, om de kender til jobmuligheder.

  • 4. Læs jobannoncen grundigt

    Læs jobannoncen grundigt, så du er helt klar på, hvilke faglige og personlige kompetencer du skal matche. Find også ud af, hvilken stil du skal vælge i dit sprog, når du skriver.

  • 5. Skriv en motiveret ansøgning

    Skil dig ud i bunken af ansøgninger ved at bygge ansøgningen op efter en klar struktur, der viser motivation, faglige kompetencer, erfaringer og personlige kvalifikationer sat i forhold til jobbet.

  • 6. Skriv et overskueligt cv

    Et godt cv skal være enkelt opstillet og indeholde et resumé af din faglige profil, din erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige baggrund og nyttige oplysninger, der beskriver dig.

  • 7. Vær klar til jobsamtalen

    Undgå brølere til jobsamtalen ved at researche grundigt på virksomheden, forberede en skarp og kort præsentation, have spørgsmål med og sørge for at signalere imødekommenhed gennem øjenkontakt og bevidst kropsprog.

     

Download

Hent 7-trinsguide for nyuddannede

Download KF’s 7-trinsguide til jobsøgning for nyuddannede

Jobsøgningsguide for nyuddannede (pdf)