Gå til sidens indhold

Det må du som offentligt ansat

Som offentligt ansat er der noget man må, og noget man ikke må. Her får du et overblik over de vigtigste ting, du bør være opmærksom på under konflikten.

Vi kan godt være uenige med arbejdsgiverne, og vi skal også kæmpe for det, vi synes er vigtigt. KF ser dog gerne, at foreningens medlemmer ikke kommer i problemer på grund af konflikten. Derfor får du her et par tips om, hvad du må og ikke må.

Må jeg deltage i aktiviteter i arbejdstiden?

Nej, er det korte svar. Inden konflikten bryder ud, må du som udgangspunkt ikke lave aktiviteter relateret til konflikten i arbejdstiden. Det er din arbejdsgiver, der har ledelsesretten. Derfor skal du have tilladelse af din leder til at deltage i konfliktrelaterede aktiviteter. Trodser du reglen, er det en overenskomststridig handling, som kan føre til at din arbejdsgiver kan ophæve ansættelsesforholdet.

Må jeg deltage i fysiske blokader?

Nej, du må du heller ikke deltage i fysiske blokader, hvor man forhindrer adgangen til en arbejdsplads.

Må andre strejke i sympati med de offentlige ansatte?

Nej, man må ikke sympatistrejke med de offentlige ansatte uden, at sympatistrejken er lovligt varslet af en faglig organisation.

Må jeg tale dårligt om min arbejdsgiver

Offentligt ansatte har ifølge loven vide grænser for, hvad de må sige om deres arbejdsplads. Men ytringer må ikke have en "urimeligt grov form". Hvad du må og ikke må sige, kan du læse mere om i vores nyhed: Grænsen for offentligt ansattes ytringsfrihed er bred.

Det bør du vide om konflikten

Læs blandt andet også om, du er forpligtet til at deltage i KF's aktiviteter, hvad du gør med ungerne under konflikten, og hvad du skal gøre straks konflikten er slut.

OK18: Det bør du vide om konflikten
Bak op

En løsning for alle

Alle de faglige organisationer har i fællesskab udarbejdet hjemmesiden 'En løsning for alle', hvor alle kan gå ind og bakke op om konflikten.

Bak op