Gå til sidens indhold

Jobbet som næstformand

Overvejer du at stille op til valget som Konstruktørforeningens nye næstformand, får du her et overblik over, hvad det er, du mere specifikt skal lave, og hvilke kompetencer du kan få brug for.

Som næstformand for Konstruktørforeningen (KF) er du suppleant for foreningens formand, som du får et nært samarbejde med. Du får selv en række særlige opgaver og skal deltage i arbejdet med at varetage medlemmernes interesser samt være med til at udvikle, repræsentere og synliggøre KF.

Næstformandens opgaver og omfanget af dem, tager dels afsæt i din erfaring, dels i foreningens ønsker til den betydning, som næstformanden skal have.

  • Hvilke opgaver skal næstformanden løse?

    Som næstformand det din opgave, at:

    • Lede KF i samarbejde med formanden og i overensstemmelse med KF’s Love (vedtægter) og de beslutninger, der er truffet på generalforsamlingen.
    • Bidrage til KF’s kontakt til presse og medier i samarbejde med formanden.
    • Supplere formanden i forhold til politisk kontakt til byggebranchen, herunder interesseorganisationer, videns- og forskningsinstitutioner og enkeltfirmaer af større betydning.
    • Deltage i den politiske kontakt til fagbevægelsen –  primært FTF – som er KF’s hovedorganisation, til forhandlingsfællesskaberne og andre relevante organisationer samt varetage et praktisk samarbejde med forskellige arbejdsgiverorganisationer.
    • Være KF’s ansigt ud ad til i forhold til ledelsen på relevante uddannelsesinstitutioner.
    • Varetage politisk kontakt til FTF-A, som er a-kasse for KF’s medlemmer.
    • Varetage det politiske ansvar i forhold til Nordisk Byggsymposium og i øvrigt være suppleant for formanden i foreningens internationale samarbejde.
    • Være formand for KF’s Organisationsudvalg, hvilket indebærer at tilrettelægge udvalgets arbejde, lede møderne og rapportere til bestyrelsen om udvalgets arbejde.
  • Hvilket omfang kan jeg forvente opgaverne har?

    Selvom opgaverne kan tilpasses til den valgte næstformands profil og kompetencer i en vis udstrækning, er der er under alle omstændigheder tale om en betydelig opgave. Den person, som bliver valgt af medlemmerne, vil selvfølgelig blive ført ind i foreningens sager og politikker i det omfang, der er behov for det.

    Varetagelsen af næstformandshvervet indebærer bl.a.:

    • En del rejseaktivitet - herunder deltagelse i aften og weekendarrangementer.
    • At du deltager som KF’s repræsentant i en række samarbejdsorganisationer og partnerskaber, netværk og arbejdsgrupper.
    • At du deltager i bestyrelsens seks årlige møder og øvrige aktiviteter.
    • At du afrapporterer til bestyrelsen i form af et skriftligt bilag, der udarbejdes sammen med sekretariatslederen.
    • At du deltager i centrale foreningsseminarer, herunder Koldingfjord og Konstruktørdage.
  • Hvilke kompetencer får jeg brug for i jobbet?

    For at varetage rollen som KF’s næstformand får du brug for en række forskellige kompetencer. Har du ikke kompetencerne, når du bliver valgt, skal du have lyst til at udvikle dem. Du skal:

    • Have indsigt i KF’s strategier og kunne byde ind med ideer til, hvordan ideerne realiseres.
    • Kunne skabe indflydelse og resultater for KF’s medlemmer.
    • Være udadvendt, have gode kommunikative evner og være i stand til at formidle KF’s politikker.
    • Kunne deltage i forhandlinger med KF’s samarbejdspartnere og modspillere.
    • Være kontaktskabende og kunne inspirere andre KF-medlemmer til at bidrage til KF’s politiske holdninger.
    • Evne for lederskab.
    • Kunne lede en gruppe af frivillige KF-bestyrelsesmedlemmer.
    • Være en god mødeleder.
    • Kunne træde i stedet for KF’s formand i dennes fravær.
  • Øvrige krav

    På det mere personlige plan er det vigtigt, at du udviser ansvarlighed, er udadvendt, har overblik, er fleksibel, loyal over for foreningen og fremstår troværdigt.

    Da du arbejder ud fra foreningens sekretariat, som ligger i København, skal du bo inden for rimelig kort rejseafstand til København.

    Du skal være indforstået med at blive ansat uden øvre arbejdstid.

Jobbet som næstformand

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om rollen, kan du kontakte KF’s nuværende formand Gert Johansen på tlf.: 2367 5100 eller på gert@kf.dk.