Bygbar: Møder for nye bygningskonstruktører og studerende
Bygbar er Konstruktørforeningens netværksbar med inspiration til nye bygningskonstruktører, der enten er på vej til at tage hul på karrieren eller allerede godt i gang med den.
I Bygbar møder du hver gang andre som dig, som du kan videndele med, og som kan være med til at udvikle dig i din karriere.
-
Hvorfor skal du deltage?
Der vil hver gang være et tema, som byder på oplæg fra spændende profiler fra branchen, som vil inspirere jer og sætte gang i snakken.
Af temaer, vi har behandlet indtil nu, er fx bygningskonstruktørers veje i branchen, og hvad arbejdsgiverne ser efter hos nye kandidater.
-
Hvor og hvornår er der Bygbar?
Netværksbaren holder åben for viden, hygge og servering hvert halve år og er gratis for medlemmer af KF.
Selve arrangementerne foregår fra kl. 17.00-20.00 både i København og Århus.
Mød op, bliv klogere og udvid dit netværk over en forfriskning. Du finder de næste møder i KF's kalender, hvor du også tilmelder dig.
-
Hvem kan deltage?
Bygbar er målrettet nyuddannede bygningskonstruktører, der er i job, og bygningskonstruktørstuderende, der gerne vil forberede sig til at skulle i gang på arbejdsmarkedet.
Du skal være medlem af Konstruktørforeningen for at deltage i netværksmøderne. Det er gratis for studerende at blive medlem.
-
Sådan bliver du inviteret med til næste Bygbar
Vil du inviteres næste gang, der er Bygbar, så skriv til chefkonsulent Bo Sune Christensen på bo@kf.dk.
KF holder mange kurser og arrangementer
KF tilbyder studerende og nyuddannede en lang række andre arrangementer, som kan være med til at holde din viden opdateret.
Tjek KF's arrangementerSe hvad KF ellers har for studerende
Er du konstruktørstuderende finder du inspiration til fx, hvad du skal gøre i din praktik, hvordan du kan søge om et sponsorat fra KF og til hvad. Du kan også læse om, hvor andre konstruktører arbejder.