Gå til sidens indhold

Fortæl KF hvor du arbejder

Du kan få endnu mere ud af dit medlemskab, hvis Konstruktørforeningen har dine aktuelle oplysninger om, hvor du arbejder. Du kan selv rette oplysningen nemt i Mit KF.

Foto: Nicolai Perjesi

Arbejdsgiver, adresse og e-mailadresse er blandt de oplysninger, som du selv nemt kan rette på Konstruktørforeningens medlemssite ’Mit KF’. Særligt oplysningen, om hvor du arbejder, er vigtig for KF. Hvorfor, fortæller sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen her: 

”Når vi kender din arbejdsgiver, kan vi bedre målrette vores kommunikation til dig, så du kun hører fra os, når det er relevant for dig. Det kan fx være, når der er spændende kurser særligt målrettet et bestemt område eller her under de aktuelle overenskomstforhandlinger på det offentlige område, hvor det er vigtigt for KF at kunne oplyse alle offentligt ansatte om forhandlingernes fremdrift eller mulige afstemninger. Viden du ikke har brug for at få, hvis du er privatansat,” siger han og tilføjer:

”Mange glemmer desværre at opdatere deres oplysninger hos os, når de skifter arbejdsgiver, flytter eller får ny e-mailadresse. Det er der ikke noget at sige til med alt det, vi alle har om ørerne,” siger sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen, der opfordrer alle medlemmer til at tjekke deres oplysninger hurtigst muligt.

Derfor har vi brug for dine oplysninger

Der er flere situationer, hvor Konstruktørforeningen (KF) har brug for at komme i kontakt med dig. Det er fx:

  • I forbindelse med overenskomstforhandlinger er det særligt vigtigt, KF har dine aktuelle kontaktoplysninger og oplysninger om, hvor du er ansat, så vi kan høre dig om dine ønsker, orientere dig om udviklingen og sende evt. afstemninger til dig.
  • Når der nyt om eftervidereuddannelse og andre gode tilbud både fra KF og KF's samarbejdspartnere.
  • Når du skal have adgang til afstemninger i forbindelse med undersøgelser af medlemstilfredsheden og valg.
  • Når du vil melde dig til vores arrangementer digitalt og skal kunne modtage kvitteringsmails, afmeldingsmail og eventuelle beskeder om aflysning.

Du bør tjekke og rette dine oplysninger, hvis du fx har:

  • fået ny arbejdsgiver
  • skiftet mobilnummer
  • fået ny e-mailadresse
  • skiftet navn
  • fået ny adresse.

Ret dine oplysninger med KF’s selvbetjening

Det tager kun et øjeblik at logge på og rette dine oplysninger i Mit KF. Du skal bare logge på med din e-mailadresse, som du er registreret med hos os og din e-mailadresse.

Mit KF

Vigtige datoer i forhandlingerne

Forhandlingerne på det offentlige område er allerede i gang. Se de vigtigste datoer i her.

 

OK21: Vigtige datoer i OK-forhandlingerne