Gå til sidens indhold

KF-formand i Dagens Byggeri: 2019 kalder på øget sammenhold

Online-mediet Dagens Byggeri har bedt en række af byggeriets fremtrædende aktører om at se tilbage på 2018 og frem mod 2019. Den 8. januar gav formand for Konstruktørforeningen Gert Johansen sit bud.

Gert Johansen_ FOTO Palle Skov_3.jpg
KF-formand Gert Johansen har positive forventninger til 2019. Foto: Palle Skov

”2018 var et år med skelsættende begivenheder på flere fronter og et år, hvis begivenheder på mange måder får stor betydning for fremtiden. Men det var også et år, som viste, at godt gammeldags sammenhold stadig har sin gang på jord. Og med de tendenser, jeg kan se i krystalkuglen, tror jeg, at fremtiden vil blive præget af endnu mere sammenhold på tværs af brancher, fag og uddannelser.”

Sådan indleder formand for Konstruktørforeningen Gert Johansen sit indlæg i Dagens Byggeri den 8. januar 2019 om det forgange år og forventningerne til det kommende år.

Herefter reflekterer han bl.a. over overenskomstforhandlingerne i foråret 2018 – der både var meget tæt på en storkonflikt og som også i uventet grad samlede og forenede de offentligt ansatte – dannelsen af FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation og en ny konsensus om klimadagsordenen inden for byggeriet.

Indlægget slutter med en optimistisk forventning til 2019:

”Når bare vi står sammen, kan vi i fællesskab klare og imødegå alle de udfordringer, som det nye år vil byde os.”

Læs hele indlægget i Dagens Byggeri.