Gå til sidens indhold

KF undersøger konstruktørernes løn og arbejdsvilkår

Er du blandt de næsten 8.000 erhvervsaktive medlemmer af Konstruktørforeningen (KF), bør du have modtaget et link til den årlige lønundersøgelse, som danner grundlag for bygningskonstruktørernes lønstatistik. Husk at svare på undersøgelsen, så foreningens rådgivere kan vejlede dig bedst muligt om løn og ansættelsesvilkår. Deadline er den 24. oktober 2023.

Lønstatistik FOTO Pixabay
Foto: Pixabay

 "Hvad er din månedsløn for september 2023 – inkl. eget pensionsbidrag?"

Sådan lyder et af spørgsmålene i den årlige lønundersøgelse, du som bygningskonstruktør og erhvervsaktivt medlem har modtaget et link til fra Konstruktørforeningen (KF) tirsdag d. 24. september 2023. 

Mange svar giver den bedste lønstatistik

KF udarbejder sin årlige lønstatistik på baggrund af lønundersøgelsen. Netop løn og ansættelsesvilkår er noget af det, KF oftest rådgiver bygningskonstruktørerne om.

Derfor opfordrer Kirsten Nielsen, formand for KF, også alle medlemmer til at svare på undersøgelsen.

”Det er vigtigt, du svarer på undersøgelsen. Jo flere, der deltager, jo mere retvisende bliver statistikken,” siger hun og fortsætter:

”Heldigvis bidrager mange medlemmer hvert år. Det giver både dig som medlem og KF’s forhandlere et godt og finmasket redskab til at vejlede dig ved kontraktindgåelse og lønforhandlinger. Samtidig giver du også KF’s forhandlere et godt grundlag, når der skal indgås overenskomstaftaler.”

KF’s årlige lønstatistik viser bl.a., hvad lønniveauet er for bygningskonstruktører, ud fra fx hvor de bor, hvad de arbejder med, og hvilken anciennitet de har.

Når du svarer på undersøgelsen, skal du bruge din lønseddel fra september. 

Vind en præmie ved at svare

Blandt de medlemmer, der svarer på lønstatistikken, trækker KF lod om et weekendophold for 2 personer på Koldingfjord og 9 gavekort til vin á 300 kr. pr. stk. Vinderne får direkte besked. 

Deadline for besvarelse af lønundersøgelsen er tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 12.00.

OBS: Har du ikke modtaget undersøgelsen, så få svaret på, hvad det kan skyldes i den gule boks herunder, og hvad du kan gøre ved det. 

Har du ikke modtaget undersøgelsen?

Er du ledig, selvstændig eller i arbejde, og har du ikke modtaget lønundersøgelsen, kan du tjekke dit spamfilter. Finder du ikke undersøgelsen der, kan det skyldes, at vi ikke har din korrekte e-mailadresse. Kontakt dog sekretariatet, hvis du vil have undersøgelsen tilsendt. 

Kontakt KF
DOWNLOAD

Se lønstatistik fra 2022

Hent den seneste lønstatik fra sidste år. NB! Kræver login.

Lønstatistik og løntabeller

Kursus i lønforhandling

KF tilbyder jævnligt kurser i lønforhandling, hvor du kan lære at forhandle dig til ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Tjek. om, vi har et aktuelt kursus i arrangementskalenderen. 

Tjek KF's arrangementer