Gå til sidens indhold

KF’s lønundersøgelse for bygningskonstruktører 2020

Alle erhvervsaktive og ledige medlemmer af Konstruktørforeningen (KF) får den 30. september 2020 en mail med et spørgeskema om løn, så KF kan udarbejde sin årlige lønstatistik. Jo flere, der besvarer skemaet, jo bedre bliver lønstatistikken, som er et vigtigt redskab før en lønforhandling. Deadline for besvarelse er fredag den 23. oktober kl. 11.

Lønstatistik Pixabay (save-4666418).jpg
Foto: Pixabay

Alle erhvervsaktive, selvstændige og ledige medlemmer af Konstruktørforeningen (KF) får den 30. september 2020 en mail med et spørgeskema om løn.

I spørgeskemaet – der udsendes som link – skal medlemmerne ud fra deres seneste lønseddel oplyse om løn, pension og eventuelle tillæg. Typisk vil det være en lønseddel fra september 2020.

Lønundersøgelsen fører til KF’s årlige lønstatistik, der er et vigtigt redskab før enhver lønforhandling, fordi statistikken fx viser, hvad lønniveauet er for bygningskonstruktører ud fra hvor de bor, hvad de arbejder med, og hvor stor en anciennitet de har.

41 % deltog i lønundersøgelsen 2019

Jo flere, der deltager i lønundersøgelsen, jo mere retvisende bliver statistikken.

41 % af medlemmerne deltog i KF’s Lønstatistik 2019, som bl.a. viser, at KF’s medlemmer siden 2018 i gennemsnit har fået 1.399 kr. mere om måneden i løn – en stigning på knap 3 % af lønnen, der gennemsnitligt ligger på 48.030 kr. om måneden (inklusive pension, tillæg og bonus).

Lodtrækning om præmier for svar på spørgeskema

Blandt de medlemmer, der svarer på lønstatistikken, trækker KF lod om et weekendophold på Koldingfjord og gavekort til vin.

Hold øje med din mailboks den 30. september, hvor du får et link til undersøgelsen. Deadline for besvarelse af lønundersøgelsen er fredag den 23. oktober kl. 11.00.

Mit KF

Har KF din rigtige mailadresse?

Husk at gå ind på Mit KF og ret, hvis du har fået en ny mailadresse.

Mit KF