Gå til sidens indhold

Konstruktørdag 2018: Fokus på de mange nye regler i byggeriet

På årets Konstruktørdag i Fredericia den 27. oktober sætter KF fokus på BR18, certificeringsordningen, den omfattende revision af AB-systemet og de reviderede ydelsesbeskrivelser. Bagefter er der uddeling af Konstruktørernes Dimittendpris, ordinær generalforsamling og festmiddag - hvor endnu en pris vil blive uddelt: Konstruktørprisen 2018. Deadline for tilmelding er 4. oktober. Læs det overordnede program for dagen.

Konstruktørdag 2018_Foto Nicolai Perjesi.jpg
På årets Konstruktørdag kan du ud over at møde kolleger fra hele landet få et overblik over de mange nye ændringer inden for dansk byggeri – fra BR18 og AB18 til de nye ydelsesbeskrivelser og certificeringsordningen. Foto: Nicolai Perjesi

Få status og seneste nyt fra spændende oplægsholdere på Årets Konstruktørdag lørdag den 27. oktober, deltag i debatten og hør andres erfaringer med at arbejde med de radikale ændringer i det danske aftalesystem.

Konstruktørdagen sætter fokus på de store ændringer i lovgivning og aftaleforhold, der er sket i 2018:

  • BR18 og certificeringsordningen for den tekniske byggesagsbehandling
  • Revision af AB-systemet (byggeriets standardaftalesæt, ABR 89, AB 92 og ABT 93)
  • Reviderede ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Danske Arkitektvirksomheder (Danske ARK)

Blandt oplægsholderne er bl.a. direktør i Dansk Brandteknisk Institut Ib Bertelsen, projektdirektør i Dansk Byggeri og medlem af AB-udvalget Henrik Fausing og seniorprojektleder i COWI Niels Chr. Toppenberg, der også er projektleder for FRI i udarbejdelsen af de nye Ydelsesbeskrivelser.

Konstruktørdagen – der afholdes på Hotel Fredericia – foregår fra kl. 10 til 15, hvorefter Konstruktørforeningen afholder sin ordinære generalforsamling for alle medlemmer bl.a. med handlingsplan for foreningen i 2019-2020 på dagsordenen. Desuden bliver Konstruktørernes Dimittendpris uddelt, og dagen slutter med en festmiddag.

Tilmeld dig senest 4. oktober til Konstruktørdag 2018.

Ret til ændringer forbeholdes

  • Program for Konstruktørdagen og generalforsamling

    09.15-09.45: Morgenmadsbuffet
    09.45-10.00: Gert Johansen byder velkommen
    10.00-14.40: Oplæg om BR18 og certificeringsordningen, revision af AB-systemet samt de nye ydelsesbeskrivelser (inklusiv frokost omkring middagstid)
    14.40-15.00: Overrækkelse af Dimittendprisen 2018
    15.00-15.30: Indskrivning til Konstruktørforeningens generalforsamling
    15.30-19.00: KF’s generalforsamling
    19.00-19.30: Pause
    19.30-19.45: Prisoverrækkelse
    19.45:            Festmiddag

  • Oplægsholdere

    BR18 og certificeringsordningen

    Ib Bertelsen, direktør, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

     AB-systemet

    • Henrik Rudbjerg, projektchef, Aarhus Kommune, medlem af AB-udvalget
    • Preben Dahl, chefjurist, Danske Ark, medlem af AB-udvalget
    • Henrik Fausing, projektdirektør, Dansk Byggeri, medlem af AB-udvalget

    Ydelsesbeskrivelserne

    Niels Chr. Toppenberg, seniorprojektleder, COWI, medlem af Udvalget for revision af ydelsesbeskrivelserne.

     

TILMELDING

Konstruktørdag 2018

Meld dig til Konstruktørdag 2018 senest 4. oktober.

Tilmelding