Gå til sidens indhold

Konstruktørdag 2020: Fokus på cirkulært byggeri

På årets Konstruktørdag i Horsens den 24. oktober 2020 sætter KF fokus på cirkulært byggeri, selektiv nedrivning og genanvendelse. Dagen byder også på ordinær generalforsamling, uddeling af priser, festmiddag og gode muligheder for at netværke.

Konstruktørdag 2020_Bæredygtighedsbanner_KF_Schmeichel.JPG
Ud over at give input til, hvordan bygningskonstruktører kan arbejde med cirkulært byggeri, vil Konstruktørdagen også sætte fokus på de udfordringer og især muligheder, bygherrer, rådgivere og entreprenører har for at ændre byggebranchen. Foto: KF

”Fremtiden kalder på klimavenligt byggeri.”

Det er hovedtemaet for årets Konstruktørdag på Hotel Opus i Horsens, der afholdes den 24. oktober før Konstruktørforeningens ordinære generalforsamling, festmiddag og uddeling af Konstruktørernes Dimittendpris 2020 og Konstruktørprisen.

Ud over at give input til, hvordan bygningskonstruktører kan arbejde med cirkulært byggeri, vil Konstruktørdagen også sætte fokus på de udfordringer og især muligheder, bygherrer, rådgivere og entreprenører har for at ændre byggebranchen.

Oplæg om cirkulært byggeri

Blandt oplægsholderne er:

  • Sönnich Dahl Sönnichsen, ph.d. i cirkulær økonomi, CBS og Københavns Kommune
  • Christian Wittrup, Head of Commercial, Lendager UP
  • Søren Barsøe, udviklings- og kvalitetsingeniør, RGS Nordic
  • Rune Haven, Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet og sektionsleder, Teknologisk Institut.

Emner, de kommer omkring, er:

  • Hvordan kan ændrede udbudskrav fremme cirkulær økonomi?
  • Eksempler på at bygge med genbrugs- og overskudsmaterialer.
  • Selektiv nedrivning – hvordan kommer vi i gang, og hvad skal der til?
  • Hvordan kan cirkulær økonomi fremmes ved et fokus på selektiv nedrivning
  • Hvordan kommer vi fra affald til guld?
  • Hvordan kommer vi videre mod øget genbrug og genanvendelse i den cirkulære økonomi?

Uddeling af Konstruktørernes Dimittendpris

Efter oplæg og debat vil Konstruktørernes Dimittendpris 2020 blive uddelt.

Konstruktørdagen, der forløber fra kl. 10.00 til 15.00 koster 500 kr. for KF-medlemmer at deltage i. Tilmeld dig på KF.dk/ arrangementer.

Generalforsamling og festmiddag

På KF’s generalforsamling – der foregår kl. 15.30-19.00 – skal der bl.a. besluttes en ny strategi og handlingsplan for Konstruktørforeningen (KF) gældende for 2021-2025.

Det er gratis at deltage i generalforsamlingen, og man skal ikke tilmelde sig på forhånd, men bare møde op og indskrive sig.

Efter generalforsamlingen er der en festmiddag for deltagerne.

Tilmeld dig til Konstruktørdagen

Konstruktørdagen, der afholdes 24. oktober 2020 på Hotel Opus i Horsens, forløber fra kl. 10.00 til 15.00 og koster 500 kr. for KF-medlemmer at deltage i.

Tilmeld dig på:

KF.dk/ arrangementer

Dækning af medlemmers offentlige transport

Som menigt medlem af KF kan du få dækket udgifter til billigste offentlige transport med bus og tog, når du:

  • Deltager i den landsdækkende Konstruktørdag
  • Deltager i generalforsamlingen.

Læs mere om refusion på KF.dk