Gå til sidens indhold

Konstruktørernes Lederuddannelse: Alle tre moduler udbydes i 2018

Få en større forståelse af BIM, styrk dine personlige ledelseskompetencer som nuværende eller kommende leder i byggeriet eller bliv bedre til projektledelse. Alle tre moduler på Konstruktørernes Lederuddannelse – som kan tages uafhængig af hinanden – udbydes i 2018. Deadline for tilmelding er 1. januar og 1. juli 2018.

Tine Jepsen_IMG_0310.JPG
Konstruktørernes Lederuddannelse består af tre moduler på hver 10 ECTS point, som kan tages uafhængigt af hinanden. Foto: Tine Jepsen

Konstruktørernes Lederuddannelse udbyder alle tre moduler i 2018:

  • Modul 1: Ledelse, kommunikation og teamrelationer. Opstart 1.-3. marts 2018 på internat på Danhostel Skanderborg
  • Modul 2: Projektledelse, metoder og værktøjer. Opstart 15.-17. august 2018 på internat på HUSET i Middelfart
  • Modul 3: Building Information Modelling. Opstart 1.-3. februar 2018 på internat på HUSET i Middelfart

Konstruktørernes Lederuddannelse, der er oprettet af Via University College og Konstruktørforeningen i fællesskab, omfatter tre diplommoduler på hver 10 ECTS-point. Hvert modul består af et weekendinternat, fire undervisningsdage kl. 9-16, vejledning og en afsluttende eksamen.

Hvert modul koster 13.800 kr. plus pris for internat (1.825-3.300 kr.) og bøger. Deltagere, der gennemfører alle tre moduler, får en rabat på 3.000 kr., som fratrækkes prisen på det tredje modul.

Uddannelsens tre moduler kan tages i uafhængig rækkefølge.

Udbytte af Modul 1: Ledelse, kommunikation og teamrelationer

  • Du får værdifuld indsigt i din egen lederrolle og bliver bevidst om styrker og svagheder
  • Du bliver bedre til at lede andre og skabe følgeskab, motivation og engagement
  • Du bliver bedre til at brænde igennem som leder
  • Du styrker din kommunikation og gennemslagskraft over for medarbejdere og samarbejdspartnere
  • Du bliver klædt på til at håndtere konflikter og gennemføre vanskelige samtaler
  • Du får viden om teamsammensætning og -samarbejde, samt hvilke krav det stiller til dig som leder
  • Du får forståelse for dine ledelsesmæssige handlemuligheder inden for det juridiske aftalegrundlag i byggeriet.

Udbytte af Modul 2: Projektledelse, metoder og værktøjer

  • En samlet opkvalificering og professionalisering af dine projektlederfærdigheder
  • Overblik over metoder og systematiske arbejdsformer ved projektarbejde i byggeriet
  • Kendskab til det juridiske aftalegrundlag i byggeriet
  • Kompetencer, redskaber og metoder, der gør dig i stand til at skabe de ønskede resultater for dine projekter
  • Et solidt teoretisk grundlag til at kvalificere dine valg og beslutninger
  • Sparring på dine udfordringer fra andre projektledere i byggebranchen

Udbytte af Modul 3: BIM

  • Du får indsigt i din lederrolle i BIM-processer
  • Du får forståelse for handlemuligheder i forhold til IKT-bekendtgørelsen
  • Du lærer at håndtere BIM-processer i hele projektets livscyklus
  • Du bliver bedre til at forstå og anvende de mest anvendte BIM-tools
  • Du styrker din evne til at kvalitetssikre byggeprojekter
  • Du bliver klædt på til at håndtere BIM-problemstillinger i såvel udbuds-, projekterings-, udførelses- som driftsfasen.

Vigtige datoer på modul 1 (forår 2018)

  • Internat: 1/3-3/3 på Danhostel Skanderborg
  • Undervisning: 16/4, 17/4, 14/5 og 15/5 på VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens

Datoer for gruppevejledning, individuel vejledning og eksamen kommer senere.

Deadline for tilmelding: 1/1 2018

Vigtige datoer på modul 2 (efterår 2018)

  • Internat: 15/8-17/8 på HUSET i Middelfart
  • Undervisning: 20/9, 21/9, 25/10 og 26/10 på VIA University College, Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens
  • Vejledning: 29/10
  • Aflevering af opgave: 23/11
  • Eksamen: 6/12 og 7/12

Deadline for tilmelding: 1/7 2018

Vigtige datoer på modul 3

Datoer for undervisning, gruppevejledning, individuel vejledning og eksamen kommer senere. Se evt. mere på Via.dk

Tilmeld dig via KF.dk’s kalender

Du tilmelder dig modul 1, modul 2 og modul 3 i KF’s kalender. Frist for tilmelding: 1. januar 2018 for modul 1 og 3 og 1. juli 2018 for modul 2.