Gå til sidens indhold

Konstruktøruddannelsens jubilæum fejres på Building Green

I år fylder bygningskonstruktøruddannelsen 50 år. Uddannelsens jubilæum bliver fejret på årets Building Green-messe 1.-2. november 2017 med en række jubilæumsoplæg fra både studerende og dimittender. Du kan komme gratis med på messen gennem KF.

Billede fra Building Green-messen 2016. Foto: Building Green
På KF’s stand på 12 på Building Green vil der være oplæg fra både studerende, den nationale vinder og de lokale vindere af Konstruktørernes Dimittendpris. Oplæggene handler bl.a. om CLT som byggemateriale, bofællesskab til udviklingshæmmede borgere og genanvendelse og genbrug i byggesektoren. Foto: Building Green

Som sædvanlig står Konstruktørforeningen (KF) klar med rådgivning, bolsjer og gode snakke på stand nr. 12 på årets Building Green-messe, som løber af stablen 1. og 2. november 2017 i Forum i København.

I år er KF ikke alene på standen. Med os har vi de uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelsen til bygningskonstruktør. Sammen fejrer vi, at uddannelsen fylder 50 år i år, ved at en række studerende holder oplæg om grønne, bæredygtige tiltag. Derudover kan du også møde vinderen af Konstruktørernes Dimittendpris og nogle af de lokale vindere, som også holder et kort oplæg om deres projekter. Her får du det foreløbige program over, hvilke studerende du kan møde på Konstruktørforeningens stand, og hvad de taler om.

Under programmet finder du det link, du skal bruge til at melde dig til.

Program for de studerendes jubilæumsoplæg

  • Onsdag den 1. november

    National vinder af Konstruktørernes Dimittendpris: 
    Daginstitutionsbyggeri med CLT-elementer: Kl. 12.45
    Projektet belyser potentialet for CLT-byggeri i Danmark herunder bl.a. egenskaber for disse og fordele/ulemper i forhold til sammenlignelige byggematerialer. Med udgangspunkt i et dispositionsforslag viser projektet en række positive og negative sider forbundet med CLT i relation til lignende bygningsdele i andre materialer. De positive sider er dog i kraftigt overtal. Oplæg af vinderen af Konstruktørenes Dimittendpris Rasmus Gandrup fra VIA.

    Lokal vinder af Konstruktørernes Dimittendpris i Region Sjælland:
    18 almene handicapboliger til unge på Kastanievej i Slagelse: Kl. 13.45
    Kastanievejprojektet er et bofællesskab til udviklingshæmmede borgere i Slagelse Kommune. Projektet ligner en lille landsby, hvor 18 små huse står i 2 rækker og giver beboerne mulighed for at være selvhjulpne i kørestol. Materialerne er miljøvenlige i forhold til fremstilling, drift og bortskaffelse. Oplæg ved dimittend Nadia Khatari fra EASJ.

    Modern Rowhouses with recycled and green building materials: Kl. 9.45
    Copenhagen is to be carbon neutral by 2025 as the first capital in the world. We will achieve these goals through a transition of our energy supply, building retrofits, waste management, public infrastructure and mobility, as well as other key initiatives to support the transition on both a short-term and long-term basis (Copenhagen Municipality 2017). Oplæg af studerende Jeppe Andersson og Alin-Costin Ignat fra KEA.

  • Torsdag den 2. november

    Ældrecentret Symfonien – Næstved: Kl. 9.45
    Hør om et ældrecenter, der består af 96 plejeboliger, hvor centerfaciliteterne bindes sammen af et hovedstrøg, som forbinder boligerne med centerfaciliteterne. Ønsket er også at opføre et bæredygtigt byggeri, hvilket opnås ved at udføre taget som et grønt tag og ved at beklæde ydermurene med isoleringsbats som pudses. Oplæg ved studerende Daniel Askengren Jensen fra EASJ.

    Lokal vinder af Konstruktørernes Dimittendpris i Region Nordjylland:
    Renovering af smedjen i Nørresundby: Kl. 10.45
    Projektet er renovering af eksisterende etagebyggeri med 16 boliger. Der har været fokus på optimering af lejlighederne i forhold til komfort, indeklima og tilgængelighed, samtidig med at man udnytter de eksiterende elementer i den eksisterende bygningsmasse. Oplæg ved dimittend Lars Søe Larsen fra UCN.

    Genanvendelse og genbrug i byggesektoren: Kl. 11.45
    Hvordan skal vi se, forstå, projektere og opføre fremtidens byggeri set ud fra et cirkulært synspunkt, så vi undgår at stå med bygninger, der ikke byder på indbyggede, genanvendelige ressourcer, men i stedet efterlader problematiske konstruktioner med svært adskillelige produktfraktioner med uhensigtsmæssige miljøfarlige stoffer. Oplæg af studerende Emil Gregersen fra UCN.

    Varmetab i stålskeletkonstruktioner: Kl. 14.45
    Projektet ser på varmetransmission og beregningsmetoder i tyndplade- stålskeletkonstruktioner, og hvilke udfordringer der er ved beregningsmetoder for varmetransmission og tilstedeværelse af kuldebroer samt andre energi- og byggetekniske fordele og ulemper. Den studerende har også efterprøvet sit forsøg i Guarded Hot Box og fortæller om sine resultater. Oplæg ved studerende Andreas Ladefoged fra EASV.

Meld dig til Building Green

Kom gratis med KF til Building Green. Du skal bare registrere dig på forhånd på Building Greens hjemmeside.

Se også, hvad der ellers er på programmet i løbet af de to dage, messen varer.