Kvikguide skal hjælpe mod at vildlede om ’greenwashing’
Det er faktisk ulovligt at kalde et byggeri ’bæredygtigt’, ’grønt’ eller ’klimavenligt’, hvis ikke en livscyklusvurdering kan dokumentere det. Derfor har Forbrugerombudsmanden udgivet en kvikguide, som skal hjælpe med regler og praksis for markedsføring omkring klima og miljø.
”Det er meget vanskeligt at kalde et produkt bæredygtigt uden at vildlede.”
Det kan man læse i ’Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring’, som Forbrugerombudsmanden har udgivet i december 2021.
Kvikguiden indeholder en række eksempler på, hvornår det kan være en overtrædelse af markedsføringsloven at skrive positivt om et produkts miljømæssige påvirkning uden at have den tilstrækkelige dokumentation.
”Forbrugerombudsmanden modtager jævnligt klager over såkaldt ’greenwashing’, hvor forbrugere sætter spørgsmålstegn ved virksomheders miljø- og klimaanprisninger af produkter eller ydelser. Flere af disse klager har ført til sager om vildledende markedsføring, og Forbrugerombudsmanden har også taget sager op af egen drift,” står der i den pressemeddelelse om guiden, som Forbrugerombudsmanden har udsendt.
Strenge krav til dokumentation
Ifølge guiden ”stiller det strenge krav til dokumentationen”, hvis man i sin markedsføring bruger generelle udsagn som fx ’miljøvenlig’, ’miljørigtig’, ’grøn’, klimavenlig’ eller ’bæredygtig’.
”Dokumentationen skal normalt være baseret på en livscyklusanalyse af produktet og kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter,” står der i guiden, som fortsætter:
”I en livscyklusanalyse kortlægger man (miljø)forholdene og vurderer de væsentlige (miljø)påvirkninger i hele produktets livscyklus fra anskaffelse af råmaterialer og fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet samt transporter inden for og imellem disse faser.”
”Tilstræbe bæredygtighed” eller ”bæredygtige tiltag”
En virksomhed vil ifølge Forbrugerombudsmanden godt kunne markedsføre sig med, at virksomheden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn.
”Det forudsætter dog, at I har en konkret plan for, hvordan I vil opnå at blive bæredygtige, som skal være verificeret af en uafhængig instans. Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående,” fortæller guiden.
En virksomhed kan også markedsføre sig med, at den laver bæredygtige tiltag.
”Det forudsætter, at I oplyser, hvilke tiltag I konkret har lavet. Tiltagene skal fremme bæredygtighed. Det kan for eksempel være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller materialevalg, som tærer mindre på Jordens ressourcer,” står der i guiden.
Vildledende markedsføring kan give store bøder
I en artikel om kvikguiden på Byrummonitor.dk oplyser chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden Eva Sjøgren, at tidligere bøder inden for vildledende markedsføring har været på mellem 10.000 kr. og 3 mio. kr.
Markedsføring må ikke være vildledende
Markedsføring må ikke være vildledende og faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres.
Derfor har Forbrugerombudsmandens udgivet 'Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring', som er en forkortet version af Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv.
Guiden beskriver, hvad man skal være opmærksom på, når man markedsfører sit produkt – fx et byggeri – med, at det belaster klimaet eller miljøet mindre end andre produkter.
Hent kvikguiden her
