Gå til sidens indhold

OK18: Se her om du skal strejke

KF og mange andre organisationer har nu varslet konflikt over for både staten, kommunerne og regionerne. Bliver konflikten en realitet, vil du måske skulle strejke. Se her om du er blandt de bygningskonstruktører, der skal strejke.

OK-fagforening.jpg

Overenskomsterne på det offentlige område skulle have været forhandlet på plads den 1. Marts 2018. Da arbejdsgivere og arbejdstagerne ikke kan blive enige om vilkårene for den kommende periodes overenskomst, har Konstruktørforeningen (KF) og en lang række andre faglige organisationer nu varslet konflikt over for arbejdsgiverne i kommuner, i regioner og i staten. KF’s formand Gert Johansen siger:

“Det betyder, at du muligvis skal nedlægge arbejdet allerede fra den 4. april. Konflikten kan dog blive udsat af forligsmanden i to gange 14 dage, og så kommer vi helt frem i maj måned, før der sker noget.”

Derfor opfordrer Gert Johansen alle medlemmer til at holde sig orienteret om overenskomstforhandlingernes udvikling på KF's hjemmeside og sørge for, at KF har dine opdaterede oplysninger.

Følgende arbejdssteder skal strejke

Er du medlem af KF og ansat et af følgende steder, skal du strejke, hvis konflikten bryder ud.

Regioner:

  • Region Hovedstaden

Kommuner:

  • Aabenraa
  • Kolding
  • Odense
  • Aalborg
  • Slagelse
  • Tårnby
  • Ballerup
  • Aarhus (kun byggesagsbehandlingen i Byggeri, Center for Energi og Miljø) 

Staten

  • Arbejdstilsynet: Alle områder
  • VIA Holstebro: Underviser

Læs mere

KF varsler konflikt på det offentlige område

KF varsler konflikt på det offentlige område

Har KF dine opdaterede oplysninger?

KF har sendt en mail til de medlemmer, som vi har registreret som offentlige ansatte. Er du offentligt ansat, og har du ikke hørt fra os, kan det skyldes, at vi ikke har dine opdaterede oplysninger. Dem bør du derfor opdatere hurtigst muligt i Mit KF.

Har du modtaget mailen uden at være offentligt ansat, må du også gerne rette dine oplysninger på Mit KF.

Mit KF

Vil du vide mere?

Skriv til KF's OK-postkasse, hvis du har spørgsmål vedrørende konflikten. Så får du direkte svar af de medarbejdere, der ved mest om sagen.

ok@kf.dk