Gå til sidens indhold
OK18

Se her om du bliver lockoutet af Staten

KF har netop modtaget varsel fra Moderniseringsstyrelsen om lockout af de statsansatte bygningskonstruktører. Se her om du bliver ramt af lockouten.

Foto: KF
KF har netop modtaget brev fra Moderniseringsstyrelsen, der varsler lockout af alle statsansatte. KF forventer, at kommuner og regioner følger trop. Foto: KF

”I henhold til § 5 i hovedaftalen af 8. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 varsler Finansministeriet hermed lockout og boykot med virkning fra den 10. april 2018 ved døgnets begyndelse.”

Sådan indleder Moderniseringsstyrelsen det brev, hvori de varsler lockout over for Konstruktørforeningens medlemmer. Lockouten omfatter stort set alle - uanset, om du fx underviser på konstruktøruddannelsen eller arbejder med Statens bygninger og byggeri/anlæg.

”Som udgangspunkt er du omfattet af lockouten, hvis du arbejder i Staten og ansat på en af KF’s overenskomster,” forklarer chefkonsulent i KF Steen Engelund.

10 medlemmer er undtaget

Cirka 10 bygningskonstruktører er undtaget af Staten fra lockouten.

”Vi går ud fra, at de konstruktører, der ikke bliver lockoutet, får direkte besked af deres arbejdsgiver. Vi vil dog også forsøge at kontakte de pågældende personer, såfremt vi har deres aktuelle kontaktoplysninger,” forklarer Steen Engelund.

Han fortæller endvidere, at lockoutvarslet fra Moderniseringsstyrelsen er formuleret på en måde, så det ikke er direkte til at se, hvilke specifikke personer der er undtaget.

”Derfor kan der godt lidt tid, inden KF har kontaktet alle de medlemmer, der ikke bliver ramt af lockouten,” forklarer Steen Engelund.

Se her om du skal strejke

KF har udtaget 10 % af medlemmer til at strejke. Se her om du er udtaget.

OK18: Se her om du skal strejke

Har KF dine aktuelle kontaktoplysninger?

Opdater dine oplysninger i Mit KF

Mit KF

Læs mere

KF har oprettet et særligt site på kf.dk, hvor du kan læse mere om konflikten.

OK18: Overenskomstforhandlinger på det offentlige område

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til forhandlingerne eller konflikten, kan du skrive til vores OK-postkasse og få direkte svar fra de medarbejdere, der ved mest om sagen.

ok@kf.dk