Gå til sidens indhold

Ny direktør søges til KF

Konstruktørforeningen, som er bygningskonstruktørernes faglige organisation og Danmarks største netværk for bygningskonstruktører, søger en ny direktør.

Konstruktørforeningen er en forening i vækst, og du skal som direktør understøtte og konsolidere den fortsatte vækst og samtidig lede den daglige drift i en organisation i stadig udvikling.

Du bliver den øverste leder af foreningens sekretariat, der består af ca. 30 medarbejdere, herunder tre mellemledere. Sekretariatets medarbejdere er kompetente og engagerede, og en fællesnævner er, at de brænder for foreningens medlemmer.

Sekretariatet servicerer foreningen med alt fra juridisk sagsbehandling og medlemsadministration til politisk interessevaretagelse og kommunikation.

Vi forestiller os, at du har solid ledelseserfaring, økonomisk indsigt, politisk tæft, udsyn og strategiske evner. Du har stærke leder- og samarbejdsevner og er en god kommunikator, der kan sætte retningen på de indre linjer.

Hent jobopslaget her

Du kan downloade en pdf med den fulde job- og personprofil hos rekrutteringsbureauet Genitor. 

Hent den fulde stillingsbeskrivelse på Genitor.dk

Læs også baggrunden for stillingsopslaget

I KF's nyhed om, at vi søger ny direktør, kan du læse mere om baggrunden. 

Konstruktørforeningen søger ny direktør

Få mere at vide om stillingen

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte:

Kirsten Nielsen
Formand for KF
tlf. 5455 1554

Martin Isenbecker
Partner i Genitor
tlf. 2565 9231
mi@genitor.dk.