Gå til sidens indhold

Generalforsamling 2026

Den 24. oktober 2026 afholder Konstruktørforeningen generalforsamling i Vejle. Alle medlemmer er indbudt. Læs her, hvad generalforsamlingen indeholder, og hvordan du kan deltage.

Alle medlemmer af Konstruktørforeningen indbydes til Konstruktørforeningens generalforsamling.

Her kan du være med til at træffe vigtige beslutninger om din forenings fremtid.

Generalforsamlingen afholdes på Best Western ToRVEhallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle den 24. oktober 2026 kl. 15.30-19.00. Indskrivning fra kl. 15.15.

Deltagelse i generalforsamlingen kræver ikke forudgående tilmelding. Generalforsamlingen foregår i forlængelse af Konstruktørdag 2026, som kræver tilmelding. Læs mere, og tilmeld dig Konstruktørdag her.

Ved deltagelse i generalforsamlingen yder Konstruktørforeningen transportgodtgørelse efter billigste offentlige transport.

Dagsorden for generalforsamlingen

  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Valg af stemmetællere til Generalforsamling
  4. Forelæggelse af beretning for perioden fra sidste generalforsamling
  5. Forelæggelse af Konstruktørforeningens strategi for perioden 2027 til 2032 til godkendelse
  6. Forelæggelse af Konstruktørforeningens handlingsplan for perioden 2027-2028 til godkendelse
  7. Forelæggelse af de reviderede regnskaber for 2024 og 2025
  8. Forslag om vedtægtsændringer til behandling
    1. Formelle vedtægtsændringer
    2. Principdrøftelse af indførelse af titlerne forperson og næstforperson
  9. Forelæggelse af budget for 2027 til orientering
  10. Fastsættelse af kontingent
  11. Valg af to kritiske revisorer og to revisorsuppleanter
  12. Eventuelt
  • Hvor og hvornår foregår generalforsamlingen 2026?

    Konstruktørforeningens generalforsamling 2026 foregår den 24. oktober 2026. Generalforsamlingen afholdes på Best Western ToRVEhallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle.

    Generalforsamlingen foregår kl. 16.00-19.00 - indskrivning kl. 15.15. 

  • Hvem kan deltage, og hvordan tilmelder jeg mig?

    Alle medlemmer af Konstruktørforeningen kan deltage i generalforsamlingen. 

    Ved afstemning er aktive medlemmer, der er til stede på generalforsamlingen, stemmeberettigede. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

    Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig generalforsamlingen på forhånd - du skal blot sørge for at blive indskrevet på generalforsamlingen kl. 15.30 den 24. oktober. Til gengæld kræver Konstruktørdag 2026 - som foregår før generalforsamlingen - tilmelding. Du tilmelder dig Konstruktørdag 2026 her.

  • Hvad hvis jeg vil deltage i både Konstruktørdag og generalforsamlingen?

    Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig generalforsamlingen på forhånd - du skal blot sørge for at blive indskrevet på generalforsamlingen kl. 15.30 den 24. oktober.

    Til gengæld kræver Konstruktørdag 2026 - som foregår før generalforsamlingen - tilmelding. Du tilmelder dig Konstruktørdag 2026 her.

  • Hvordan og hvornår kan jeg fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen?

    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes til kf@kf.dk senest én måned før generalforsamlingen - altså den 24. september 2026. 

Hent

Beretning 2025-2026

Beretningen er en tilbagemelding på foreningens aktiviteter i generalforsamlingsperioden 2025-2026. Dyk ned i beretningen her - i den fulde version eller i den korte pixiudgave.

Hent

Strategi 2027-2032

Konstruktørforeningen opererer med seksårige strategier, som udstikker retningen for foreningens arbejde. På generalforsamlingen 2026 behandles strategien for 2027-2032.

Hent

Handlingsplan 2027-2028

Handlingsplanen operationaliserer Konstruktørforeningens strategi til konkrete indsatser og målsætninger for 2027-2028.

Hent

Regnskaber 2024 og 2025

Her finder du Konstruktørforeningens økonomibilaget med årsregnskaber for 2024 og 2025.

Hent

Forslag til vedtægtsændringer

Konstruktørforeningens vedtægter regulerer foreningens virksomhed og fastsætter bl.a.:

  • Foreningens formål
  • Hvem der kan optages som medlemmer
  • Hvordan der afholdes valg og træffes beslutninger
  • Rammerne for foreningens økonomi

Bestyrelsen har udarbejdet forslag til vedtægtsændringer, som du finder herunder.

Se de gældende vedtægter