Gå til sidens indhold

Vær med til at udforme nye mål for KF's arbejde

Konstruktørforeningen skal have en ny strategi i 2020. Derfor er bestyrelsen i gang med at formulere nye mål for foreningens fremtidige arbejde og opfordrer medlemmerne til at engagere sig i, hvilke mål KF sætter sig. Det sker for at sikre, at foreningen er relevant for flest mulige bygningskonstruktører.

På generalforsamlingen i 2020 skal Konstruktørforeningen vedtage en strategi for perioden 2021-2026. Derfor er bestyrelsen nu i fuld sving med at formulere de mål, som foreningen skal arbejde efter i de kommende 10 år.

For at sikre at KF fortsat er drevet på baggrund af medlemmernes interesser, efterspørger bestyrelsen i den kommende tid medlemmernes input til, hvilke mål foreningen skal arbejde efter. Bestyrelsen ønsker, at flest mulige medlemmer giver deres input for at have så mange medlemmer med som muligt. 

Bestyrelsen ønsker mål på tre hovedområder

På Koldingfjord-seminaret og som resultat af bestyrelsens diskussioner er forslaget, at KF formulerer mål inden for tre hovedområder. De er:

  • Fremtidens byggeri
  • Konstruktørforeningens rolle i samfundet
  • Bygningskonstruktørernes arbejdsliv

Disse tre hovedmål, som blev drøftet på Koldingfjord-seminaret i marts 2019, tjener til at udpege en bestemt overordnet retning for KF’s arbejde og prioriteringer. For hvert område er der formuleret en række delmål. Det er disse hovedmål og delmål, som bestyrelsen præsenterer i dette debatoplæg for at få medlemmernes input. 

Det er vigtigt at bemærke, at bestyrelsens oplæg handler om, hvilke mål, KF skal sætte sig. Det handler ikke om, hvordan vi vil indfri dem, eller hvad vi skal gøre for at opfylde dem. Den diskussion tages først, når vi har afklaret målene. 

Processen frem mod nye mål

Vigtige datoer

I løbet af sommer og efterår 2019 skal målsætningerne diskuteres i udvalg, på møder og på Konstruktørdagene i oktober og på nettet. Her er dine muligheder for at deltage i debatten om KF's mål:

  • Juni - august: Målsætninger sendes ud i spørgeskemaundersøgelser - OBS: Undersøgelserne er afsluttet
  • August - september: Målsætninger præsenteres og drøftes yderligere på på gå-hjem-møderne rundt om i landet
  • Oktober: Debatten fortsætter på Konstruktørdagene i oktober
  • November: Bestyrelsen foretager de sidste justeringer på baggrund af medlemmernes input og vedtager de endelige målsætninger. Herefter går bestyrelsen i gang med at udarbejde den egentlige strategi.
Læs mere

KF's nuværende strategi

Vil du have inspiration, kan du kigge nærmere i KF's nuværende strategi og handlingsplan.

Strategi og handlingsplan
Læs også nyheden

Opfordring til medlemmer: Kom med ideer til nye mål for KF