Gå til sidens indhold

Stress

Langvarig stress har ofte alvorlige konsekvenser for både den enkelte medarbejder og virksomheden. Læs hvad du kan gøre, hvis du bliver ramt af stress.

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men langvarig stress har ofte alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejders helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer. Dermed kan arbejdsbetinget stress også have betydelige omkostninger for både virksomheder og samfundet, hvorfor det er i alles interesse at forebygge stress på arbejdspladserne.

Stress er dog ikke altid et onde, da kortvarig stress hjælper os med at præstere optimalt. Du kan fx opleve, at du er mere effektiv, mere opmærksom, at du husker bedre og kan have flere bolde i luften, end du plejer.

For mange krav er kilde til stress

Stress opstår typisk, når arbejdsgiverens krav overstiger de ressourcer, den enkelte medarbejder har til rådighed, og/eller når de krav, du som medarbejder stiller til dig selv, er for høje. Ofte er der tale om en kombination af både indre og ydre årsager.

Arbejdsbetinget stress skal først og fremmest forebygges via et samarbejde mellem virksomhedens ledelse og de ansatte, tillidsrepræsentanterne, samarbejdsudvalget, arbejdsmiljøorganisationen eller lignende udvalg.

I samarbejdet kan virksomheden i nogle tilfælde trække på eksterne ressourcer hos bl.a. arbejdsmiljørådgivere, branchearbejdsmiljøråd og Arbejdstilsynet.

Stress kan være et kollektivt problem

Konstruktørforeningen oplever nogle gange, at der er flere stressmeldinger fra den samme arbejdsplads, hvilket er tegn på, at arbejdspladsen bør behandle problemerne omkring stress som et kollektivt problem, der bør gribes ind over for fra ledelsens side.

Det kan fx ske ved, at arbejdsgiveren inviterer en erhvervspsykolog til et forløb på arbejdspladsen med det mål at få ændret og forbedret det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere om psykisk arbejdsmiljø og stress på Arbejdstilsynet.dk.

Du kan læse mere om stress her på KF.dk bl.a. om symptomer, hvad du kan gøre, hvis du bliver ramt af stress, og hvordan du kan komme tilbage på job igen.

Læs mere om stress

Hvordan håndterer du arbejdsbetinget stress?

Læs mere om psykisk arbejdsmiljø og stress på Arbejdstilsynets hjemmeside:

Håndtering af stress
7 GODE RÅD

Sådan kommer du tilbage efter stress

Her er 7 råd til, hvordan du kan komme tilbage på job efter et stressforløb:

  1. Langsom opstart: Lav en plan med din chef for langsom opstart og trap op over flere måneder – fx 2-6 måneder.
  2. Rutine-arbejdsopgaver: Aftal arbejdsopgaver – gerne rutineprægede og/eller administrative opgaver – der passer til det nedsatte antal timer og undgå deadlines.
  3. Drop tidspres og afbrydelser: Undgå afbrydelser, hold pauser og pres ikke dig selv på tid og forventninger.
  4. Orienter kolleger: Sørg for, at dine kolleger er orienteret om din optrapningsplan.
  5. Løbende evaluering: Evaluér løbende din opstartsplan med din chef, så du evt. kan gå ned i tid igen, hvis du føler dig presset.
  6. Se tegn på stress: Vær opmærksom på dine stresssymptomer og tag dem alvorligt.
  7. Ændrer dit gamle mønster: I din optrapning skal du passe på ikke at falde tilbage i de gamle vaner og mønstre, der netop gjorde dig stress-syg.