Her er tre ønsker til en reform af professionsuddannelserne

Dette debatindlæg er bragt i mediet Altinget den 20. marts 2024. Du kan se indlægget i Altinget her. 

Der er snart gået et års tid siden regeringen i Aftale om reform af universitetsuddannelserne lancerede tankerne om en reform og styrkelse af professionsuddannelserne.

Vi er tålmodige. For med vores nære tilknytning og viden om uddannelsessystemet ved vi godt, at regeringen ikke har stillet sig selv nogen enkel opgave. For nok er målet klart, men hvordan, vi kommer derhen, er en anden sag.

Vi hjælper jer gerne. Med et lønligt håb om, at der snart kommer en god løsning, tillader vi os at komme med tre ønsker til, hvad en reform af professionsuddannelserne skal vægte for at sikre robuste uddannelser indenfor sundhed og byggeri, der dels klæder de studerende på til et kommende arbejdsliv, dels er med til at sikre den fornødne kvalitet i velfærdssamfundet.

Sørg for et økonomisk fundament

For det første skal reformen sikre det nødvendige økonomiske fundament. Professionsuddannelserne er over en bred kam underfinansierede. Der er for få undervisningstimer – og for lidt tid med underviserne til vejledning.

Hvis vi også i fremtiden skal kunne tiltrække studerende til vores vigtige professionsuddannelser, er det afgørende, at uddannelserne har et højt niveau og er attraktive.

Det kræver, at der er et solidt fagligt indhold, og at der er tid til den enkelte studerendes læring og udvikling. Og det igen kræver den nødvendige økonomi.

Fasthold det faglige niveau 

For det andet skal professionsuddannelserne bevare deres nuværende længde. En professionsuddannelse tager i dag tre et halvt år med en god blanding af teori og praktik, og det er vores overbevisning, at det faglige niveau kun kan opretholdes og udvikles, hvis uddannelsens længde og fordelingen mellem teori og praktik bevares.

Her ser vi, at praktikken fint kan styrkes, men ikke på bekostning af teori. Der er ikke noget, der tyder på, at fremtidens medarbejdere kan klare sig med en mere praktisk uddannelse med mindre teori.

Kompleksiteten i velfærdssamfundet stiger til stadighed, der sker for eksempel dagligt nye teknologiske landvindinger med introduktion af mere digitalisering, brug af kunstig intelligens og bæredygtighed - og det stiller både krav til medarbejdernes tekniske kunnen og helhedsforståelse, men skaber samtidig et behov for mere fordybelse på studiet, så for eksempel de etiske og moralske dilemmaer også kan håndteres.

Evidensbaserede uddannelser

For det tredje er det vigtigt at sikre, at professionsuddannelserne også i fremtiden baseres på den bedst mulige evidens. Et vedvarende rygte italesætter, at der er planer om etablering af en professionsmasteruddannelse.

Med en sådan vil man starte opbygning af en parallel og begrænsende uddannelsesstruktur i stedet for at arbejde for, at studerende skal gå på tværs i uddannelsessektorerne. Det, mener vi, blandt andet kan føre til en blindgyde for de studerende, hvis de for eksempel gerne vil videre som ph.d.-studerende.

Vi har også indenfor vores fagområder brug for at kunne generere ny viden på højt fagligt niveau, så muligheden for ph.d.-uddannelse er en nødvendighed. Derfor har vi ikke brug for en professionsmasteruddannelse, men i højere grad at få sikret det vidensskabende niveau.

Vi vil meget gerne inddrages og være aktive spillere i et nyt reformudspil. Vi kender om nogen de studerende, de fagprofessionelle, som vi hver især repræsenterer. Så tag os med på råd, så vi sammen kan sikre de bedste løsninger for fremtidens uddannelser og kommende medarbejdere i vores velfærdssamfund.