Klimaberedskab skal være en integreret del af byggeriet

Klimaforandringer er ikke længere kun noget, vi taler om i fjerne fremtidsscenarier. De er her nu. Det ser vi blandt andet med vilde vejrfænomener, der kun bliver kraftigere og hyppigere.

F.eks. har vi i Danmark haft 65 % flere skybrud i 2018-2024, end vi havde i 2011-2017, viser en analyse fra forsikrings- og pensionsbranchen på baggrund af vejrdata fra DMI.

Det er derfor kommet højt på Danmarks beredskabsdagsorden, at vi skal sikre os mod vandmasserne. Og den sikring finder også sted i bygge- og anlægsbranchen.

Tunneller og diger

I København skal den 10 kilometer Svanemøllen Skybrudstunnel løbe under byen. Ét af kommunens største byggeprojekter nogensinde.

I Køge vil man udføre det, kommunen kalder ”et af Danmarks største og mest ambitiøse kystsikringsprojekter” – et 11 kilometer langt dige, der skal beskytte 22.000 borgeres boliger mod oversvømmelse.

Og i Vejle opføres stormflodssikringen Membranen – et zoneinddelt digeanlæg, der skal beskytte den særligt udsatte bymidte.

Den slags projekter kommer vi kun til at se flere af, hvis det står til regeringen, som i finanslovsforslag fra august 2025 afsætter 900 millioner kroner til en ”accelerationspakke”, der blandt andet skal gå til miljøundersøgelser og kystsikringsprojekter.

Det er gode og meget nødvendige tiltag til en fremtid, hvor vi er nødt til at indstille os på kun stigende udfordringer med vand og andre vilde vejrfænomener. Den indstilling er vi nødt til at integrere fuldstændigt i byggeriet – og ikke kun i byggeriet af klimasikrende anlæg.

Byggeri i oversvømmelsestruede områder

Desværre ser vi stadig, at der gives byggetilladelser – endda også nye udstykninger til parcelhuse - i områder, hvor vandet vil udgøre et problem, og hvor vi derfor efterfølgende er nødt til at klimasikre yderligere.

Det er dyrt for både privat- og samfundsøkonomien, når vi bygger i oversvømmelsestruede områder. En rapport, DTU og KL udgav i foråret, anslår, at alene stormfloder vil koste samfundet mindst 211 milliarder kroner over de næste 100 år. Samtidig forventes antallet af danskere, der bor i oversvømmelsestruede huse på grund af stormfloder, at stige fra 66.000 i dag til op mod 275.000 i samme periode.

Men det er jo ikke ny viden, at visse områder kommer med en særlig risiko for oversvømmelse.

I 2021 pegede en COWI-rapport på, at store dele af de danske byer er ekstremt sårbare overfor et ændret klima, men at byggeri ikke tager højde for dette, og at 4 ud af 5 kommuner har vedtaget byggeri i vandløbsnære områder.

I december 2024 opjusterede Kystdirektoratet sin vurdering af oversvømmelsestruede kommuner fra 27 til 51. Og i januar 2025 viste en DR-kortlægning over nybyggeri i de seneste 25 år, at der i de seneste fem år kun er bygget endnu mere nyt end tidligere i oversvømmelsestruede områder.

Siden år 2000 er 7.000 bygninger således blevet opført i områder, hvor Kystdirektoratet vurderer, at stormfloder eller oversvømmelser vil ramme som 100-årshændelser.

Paradoks og tilpasning

Det er paradoksalt – særligt i en tid, hvor vi i byggeriets grønne omstillings navn taler om, at vi skal bygge mindre nyt, bygge færre kvadratmeter og bygge ud fra principper om levetid, renovering og transformation. Vi er ikke tro mod de ambitioner, når vi bygger nyt, der kræver yderligere klimasikring.

Derfor er vi nødt til at prioritere klimasikringen af eksisterende bygninger, hvor det giver mening. Og i de tilfælde, hvor vi af gode grunde må bygge nyt, må vi gøre det på en måde – og på steder – hvor vi ikke efterfølgende skal igangsætte endnu et stort byggeri for at klimasikre. Altså en slags forebyggende tilgang til klimasikring.

For festen kan ikke fortsætte, mens skibet synker. Og vi begår hybris, når vi bygger, som vi vil, og tror, at naturen efterfølgende vil tilpasse sig - eller forventer, at fællesskabet skal betale, når det efterfølgende går galt, selvom vi har bygget mod bedre vidende.

I mange år har vi bygget vores boliger og samfund ud fra et ønske om og en tro på at kunne tæmme naturen efter vores forgodtbefindende. Vi har ryddet skove og inddæmmet vandløb, så vi kunne bygge og bo, hvor vi ville.

Nu er vi oppe mod udfordringer, hvor vi ikke kan tvinge naturen til tilpasning. Og hvor vi også bør spørge os selv, om vi bør prøve – eller om vi selv bør tilpasse os. En tankegang, der også i stigende grad breder sig i byggeriet i hensynet til biodiversitet, både onsite og offsite.

Tilsvarende kan vi som samfund være nødt til at nå til den ubehageligt nødvendige erkendelse, at der kan være områder, vi i dag har bebygget, som i fremtiden bliver både udsatte og uforholdsmæssigt ressourcekrævende at klimasikre.

Ansvar i byggeriet og fra politisk hold

Det betyder ikke, at vi ikke skal opføre skybrudstunneller og stormflodsdiger. Men det betyder, at vi bør tænke os godt om, inden vi opfører flere nye, store bygningsmasser, der har brug for tunneller og diger.

Dette ’vi’ dækker alle fra kommuner, der giver byggetilladelser, til bygherrer og rådgivere og entreprenører. Men det burde også dække det øverste politiske niveau, der sætter rammerne for, hvordan vi må bygge nu og i fremtiden.

Det er man heldigvis også i gang med. I hvert fald gælder der siden den 1. juli i år nye klimakrav til nybyggeri i form af CO2e-grænseværdier.

Men én ting er byggeriets klimabelastning, som blandt andet handler om, hvordan vi bygger - om materialevalg og byggemetoder. En anden ting er, hvor vi bygger, som har stor betydning for, i hvor vidt omfang der er behov for klimasikring.

Hvis man fra politisk hold ønsker at tage byggeriets bidrag til klimaberedskabet alvorligt, kunne man jo overveje, om der ligefrem skal være klimasikringskrav til nybyggeri. Et krav om ikke at bygge nyt, hvor der er behov for yderligere klimasikring. Og om at bygge med indbygget klimasikring.  

Derudover bør man skabe bedre muligheder for at etablere klimasikrende infrastruktur i de danske kommuner. Nødvendige tiltag, der også har været fokus på i den seneste tid, fordi de kommunale anlægslofter spænder ben for netop det.

Uanset hvad er vi i byggeriet nødt til at tage ansvar. At indføre klimahensynet fra starten. At kunne sige fra overfor de risikable løsninger og byggerier. Og dele vores faglige indsigter og erfaringer for at udbrede bevidstheden om, at beredskab – også det klimamæssige – skal være en integreret del af byggeriet.