Vigtige datoer i OK 2023

2022

• September: Undersøgelse af KF-medlemmers krav til OK23 (gennemført).
• November: Alle KF’s tillidsrepræsentanter orienteres på et møde om resultaterne af den gennemførte medlemsundersøgelse (gennemført).

2023

Januar

• Planlægningsmøde med Dansk Industri (DI) om OK 2023.
• KF inviterer medlemmer til møde om resultaterne af medlemsundersøgelsen. Medlemmerne kan både deltage fysisk i København og online.
• KF inviterer medlemmer til møde om resultaterne af medlemsundersøgelsen. Mødet er i Århus og er kun med fysisk fremmøde.

Februar

• Primo februar: Overenskomstkravene koordineres med de andre fagforeninger på arkitektområdet. Det er fx Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Teknisk Landsforbund (TL) og Jordbrugsakademikerne (JA).
• Første halvdel af februar: Det såkaldte gennembrudsforlig på industriområdet mellem Dansk Industri (DI) og CO Industri, forventes indgået og tegner et tydeligere billede af, hvad KF kan forvente.
• Sidste halvdel af februar: DI og KF Forhandler overenskomsten på arkitektområdet (sammen med FAOD, TL og JA).

Marts

• Overenskomsten med DI for arkitektområdet forventes færdigforhandlet og skal være underskrevet.

Marts/april

• Overenskomsten for arkitektområdet forventes sendt til urafstemning sammen med alle øvrige private marts-overenskomster som led i et samlet mæglingsforslag, der fremsættes af Forligsinstitutionen (sammenkædningsprincippet).

Hvis ikke parterne bliver enige

Ovenstående tidsplan skitserer princippet i forhandlingerne, hvis alt går godt, og parterne bliver enige. Hvis ikke parterne er nået til enighed med udgangen af februar, ser sagen anderledes ud:

Marts – 1. april

• Ved uenighed vil forhandlingerne fortsætte i Forligsinstitutionen. Forligsmanden, som leder forhandlingerne, kan forlænge forhandlingerne med to gange 14 dage. Er man ikke nået til enighed efter de to forlængelser, kan der udbryde storkonflikt.
  
  Sidst, vi så en storkonflikt i forbindelse med de private overenskomstforhandlinger, var i 1998, hvor 450.000 privatansatte strejkede og lammede landet i 11 dage. Storkonflikten blev døbt ’gærkrisen’. Transportsektoren var blandt andet sat ud af spillet, hvorfor ingen bragte varer ud. Det førte til, at danskerne hamstrede benzin, madvarer og gær. Især gær kom i høj kurs på det 'sorte marked', hvor der blev solgt udenlandsk gær til overpriser. Efter de 11 dage greb regeringen ind og afsluttede storkonflikten.