Minister: Byggeriet skal bidrage til beredskab

Torsten Schack Pedersen har gang i et byggeprojekt. Som minister for Samfundssikkerhed og Beredskab skal han nemlig samle elementer fra otte forskellige ministerier i ét nyt.

”Det giver et langt stærkere politisk fokus. Men det er klart, at det tager lidt tid at sørge for, at vi får lavet konstruktionen helt færdig,” siger han.

Cyberangreb, klimaforandringer og krig i Europa har gjort samfundssikkerhed til et politisk kerneområde. Ministeriet, Torsten Schack Pedersen står i spidsen for, skal sikre, at Danmark står stærkere i en tid, hvor vores samfundssikkerhed trues fra flere kanter.

”Byggeriet skal også bidrage til beredskab og samfundssikkerhed,” siger han. ”Og det handler nok særligt om klimasikring og kritisk infrastruktur.”

Vurdering af behov for sikkerhed

”Jeg kan jo nærmest følge med i vandstanden fra mit kontor,” siger Torsten Schack Pedersen. Fra vinduerne på ministerens kontor er der nærmest panoramaudsigt til Københavns Havn.

”Vi ved, at vi ser ind i flere og større og vildere længerevarende klimahændelser. Derfor er der brug for mere personel, mere klimamateriel, mere klimasikring. Og den klimasikring har byggeriet jo en klar rolle i,” siger ministeren og fortsætter:

”I forhold til eksisterende bygninger er det rigtig dyrt at lave klimasikring og klimatilpasning. Den gode nyhed er, at det er billigere end ikke at gøre noget.”

Og her rammer ministeren en nerve i hele diskussion af samfundssikkerhed og beredskab. For det er dyrt. Så hvad er det helt konkret, vi bør sikre og berede – og i hvor høj grad? 

Det er rent ud sagt lidt svært at få Torsten Schack Pedersen til at svare meget konkret på, fordi ministeriet lige nu er i gang med adskillige afdækningsarbejder, der skal give indblik i det nuværende sikkerhedsniveau og eventuelle behov for yderligere indsatser. 

Det gælder også, når snakken falder på landets beskyttelsesrum. Men krig kaster skygger over Europa, og spørgsmålet om, hvorvidt vi egentlig har beskyttelsesrum nok, eller om der bør bygges flere opstår. 

”Tidligere havde man en sikringsrumspligt. Den kommer også med en pris. Nu har vi sat gang i et fysisk eftersyn, så vi kan få et retvisende billede, så vi ved, hvor vi står henne,” siger Torsten Schack Pedersen.
Han nævner, at man nu også er ved at afklare, hvorvidt den københavnske metro kan omdannes, så den kan anvendes som beskyttelsesrum. 

Er der så ikke brug for, at vi indarbejder beskyttelsesaspekter i byggerier i dag? ”Det kommer vi til at tage stilling til, når vi har et opdateret overblik. Det kommer med en pris. Det bliver jo ikke nemmere at bygge et kommunalt anlæg eller en almen bolig, hvis vi lægger krav om, at der skal etableres beskyttelsesrum. Dansk erhvervsliv bliver heller ikke mere konkurrencedygtigt, hvis vi påfører den omkostning.”

Sikring af infrastruktur

Et andet område, der ifølge ministeren kræver et grundigt overblik, før man kan blive helt konkret, er den kritiske infrastruktur. Det er samtidig det område, hvor Torsten Schack Pedersen med egne ord er ”mest bekymret”: 

”Den beskyttelse, der har været omkring kritisk infrastruktur, har jo primært været for at forhindre, at børn og fulde mennesker ikke kunne komme ind og gøre skade på sig selv. Og det er klart – der er vi et helt andet sted i dag,” siger han.

Ministeriet har derfor sat gang i en række sårbarhedsanalyser, på de centrale områder: el, vand og kommunikation.

”Der er rigtig mange ting, der har rigtig svært ved at fungere, hvis én eller alle tre af de komponenter er taget ud af spillet. Vi kommer til at stille nogle skrappe krav, og det gør vi for at sikre, at samfundet kan fungere, hvis noget går galt.” 

Selvom det endnu ikke ligger helt klart, præcis hvordan den kritiske infrastruktur skal sikres, kommer der med sikkerhed til at skulle ske en fysisk sikring. CER-direktivet stiller nemlig krav til sikringen af modstandsdygtigheden og kontinuiteten af kritiske samfundsfunktioner. 

”Med CER kommer vi til at kigge på den fysiske sikkerhed omkring vores infrastruktur, blandt andet hvordan vi konkret bygger til sikker infrastruktur. Det kommer selvfølgelig også med en pris. Det er jeg pinligt bevidst om. Men det er bare en pris, vi som samfund er nødt til at betale, for at sikre den største mulige sikkerhed for, at vores samfund kan fungere i et trusselsbillede, der desværre er ganske alvorligt, og dermed minimere risikoen for, at der er noget, der går galt,” siger Torsten Schack Pedersen.

Balancering af modstridende hensyn

Balanceringsøvelsen går ikke kun på sikkerhed overfor økonomi. Særligt når det kommer til byggeriets rolle i samfundssikkerhed og beredskab, spiller hensynet til bæredygtighed også ind. 

”Men den slags krav, der er eller skal være til byggeriet, foregår ovre i Social- og Boligministeriet, hvor man sidder og kigger på, at bygningsreglementet skal opdateres,” pointerer Torsten Schack Pedersen.
Revidering af bygningsreglementet skal også understøtte den grønne omstilling i byggeriet. Etablering af en masse betonkældre eller udbyggede infrastrukturanlæg harmonerer ikke nødvendigvis med grøn omstilling. Hvordan skal de forskellige behov gå op?

”Ja, det bliver en spændende afvejning, hvis vi når frem til, at der skal være flere krav til sikkerhed af den ene eller anden art. Det gælder selvfølgelig også i forhold til brandsikring. Der har vi selvfølgelig også en dialog i forhold til for eksempel biogene byggematerialer. Og det skal vi finde den rette balance i forhold til, at mest muligt går hånd i hånd. Også i de tilfælde, hvor hensynene er relativt indbyrdes modstridende.”

Så bør man som bygningskonstruktør indstille sig på, at beredskab og samfundssikkerhed bliver en større del af ens arbejdsliv? ”Det er nok noget, man i byggeriet – som i store dele af resten af samfundet - ikke haft så stor opmærksomhed på hidtil. Men selvfølgelig vil jeg da opfordre til, at man har fokus på, at det, man bygger, er robust og også kan klare noget modstand af enten den ene eller den anden karakter.”