Gå til sidens indhold

Løn

Din løn afhænger af forskellige forhold. KF’s lønstatistik, overenskomster og gode råd kan hjælpe dig til det rette lønniveau.

Hvad du kan få i løn, afhænger af flere forhold, fx hvor i landet du bor, hvornår du er blevet færdig med uddannelsen, dine kompetencer og jobfunktion, samt om du er ansat på en overenskomst eller ej.

Du kan få en ide om, hvilket lønniveau du bør ligge på gennem KF’s lønstatistik eller branchestatistikker for de brancheområder, hvor der er flest konstruktører ansat.

KF har aftalt basislønninger for henholdsvis stat, regioner og kommuner og overenskomstdækkede arkitektvirksomheder.

Læs mere om grundløn og lønstatistik under Lønstatistik.

  • Hvad bestemmer min løn, når der er en overenskomst?

    Er du ansat under en overenskomst, der fastsætter en minimalløn, kan du ikke få mindre i løn, end den minimalløn, der står i overenskomsten.

    Men du kan godt få mere i løn efter en forhandling, der bl.a. baserer sig på din faglighed, erfaring, funktioner og ansvar samt det aktuelle lønniveau.

    Er du ansat under en KF-overenskomst i det offentlige, forhandler KF din løn – fx via en tillidsrepræsentant. Læs mere under Tillidsrepræsentant.

    På det private område skal du selv forhandle din løn, når du er ansat på en overenskomst. Søg råd og vejledning hos KF inden forhandlingen.

    Læs mere om lønforhold under Overenskomster.

  • Hvad bestemmer min løn, når der ikke er overenskomst?

    I de tilfælde, hvor lønnen ikke er fastlagt ved en kollektiv overenskomst, skal du forhandle hele din løn individuelt ud fra bl.a. din uddannelse, erfaring, kompetencer, arbejdets art, og ansvar.

    Læs mere om lønniveauer under Lønstatistik.

Lønforhandling

Få mere i løn

Kontrakttjek

Vil du vide mere?

Få din kontrakt tjekket inden for 24 timer.

Om KF's kurser

Se hvilke kurser Konstruktørforeningen udbyder til dig som medlem under 'Om KF's kurser og arrangementer'