Kortere kurser og uddannelser
Udvalget af kortere, kompetencegivende kurser for bygningskonstruktører er stort. Du eller din arbejdegiver skal selv betale dem, og de indgår ikke i det offentlige uddannelsessystem.
Der udbydes mange kortere kurser og uddannelser af både private, halv- og heloffentlige kursusudbydere inden for mange forskellige fag og emner. Fælles for disse kurser og uddannelser er, at de typisk afsluttes med et kursusbevis eller certifikat, men ikke gøres op i ECTS-point og ikke er en del af det officielle uddannelsessystem.
Kortere kurser og uddannelser kan strække sig fra nogle få timers varighed op til flere undervisningsdage og med afsluttende eksamen.
Tematisk kan du finde kurser inden for et meget bredt felt. Konstruktørforeningen har samarbejdsaftaler med mange relevante kursusudbydere, og du vil kunne finde deres aktuelle tilbud i KF’s kalender.
Typisk vælger bygningskonstruktører kortere uddannelser som projektleder og IKT-leder, kurser inden for it (fx inden for BIM og kollisionsprogrammer), syn og skøn eller juridiske emner som udbudsdirektiver.
Arbejdsindsatsen kan variere fra, at du skal være aktiv under selve kurset til at inkludere en del hjemmearbejde.
Adgangskravene kan være meget forskellige. Normalt er der 100 % egenbetaling fra din eller din arbejdsgivers side. Mange af de kurser, som KF selv arrangerer for sine medlemmer, er gratis. Læs mere om KF's kurser og arrangementer
På udkig efter det rigtige kursus?
Tjek de aktuelle kurser og arrangementer i KF's kalender.
Se KF’s kalenderSe hvem der giver rabat på kurser
Gennem dit medlemskab i KF kan du få rabat hos en del kursusudbydere.
OBS: Du skal selv gøre opmærksom på, at du er berettiget til rabatten, når du melder dig til kurset.
Se hvor du får rabatVil du vide mere?
KF afholder for sine medlemmer gratis kurser og arrangementer, der spænder fra gå hjem-møder og kurser i lønforhandling til en særlig Konstruktørdag.
Se KF's kurser og arrangementer