Morgenmøder for ledere
Hvis du er leder, kan du få input til lederrollen og sparring med andre i lederstillinger på særlige morgenmøder eller webinarer målrettet ledere.
Konstruktørforeningen tilbyder sammen med en række fagforeninger arrangementer og webinarer med titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder', fx om distanceledelse, MUS, forhandling og feedback-kultur.
Der afholdes ca. 12 møder om året i formiddagstimerne – både fysiske møder (i København og Århus) og online-møder.
Som medlem af KF kan du deltage gratis, hvis du har lederansvar.
Se og tilmeld dig arrangementerne i kalenderen på KF.dk/arrangementer.