Gå til sidens indhold

KF's historie

Konstruktørforeningen blev dannet i 1966, fordi nogle bygningskonstruktør-studerende var utilfredse med de daværende fagforeninger. Læs hvordan KF udviklede sig fra at være 3 mand i en dagligstue til mere end 7.500 medlemmer.

Konstruktørforeningen blev dannet i 1966. Dengang varede bygningskonstruktør-uddannelsen 2 1/2 år, og konstruktørerne var primært organiseret i Teknisk Landsforening.

Da uddannelsen blev forlænget til 3 1/2 år, stod en flok nyuddannede med den kortere uddannelse og havde brug for støtte fra deres fagforening for at få adgang til den udvidede uddannelse. Det fik de ikke, og i protest dannede de Dansk Bygningskonstruktørforening, som du i dag kender som Konstruktørforeningen. Siden blev det til en egentlig fagforening med overenskomster, forhandlingsret og professionel medlemsrådgivning.

Bygningskonstruktøruddannelsens form og indhold er stadig en mærkesag for foreningen.

Læs mere om KF’s historie for hvert årti herunder.

EDB i byggeriet 1985_FOTO DB.jpeg
EDB i byggeriet i 1985. Foto: DB
  • 1960'erne: Der varmes op til at stifte foreningen

    I perioden 1961-1966 varmes der op til at stifte foreningen.

    De bygningskonstruktørstuderende vil have bedre og længere uddannelse. Det lykkes i 1965, hvor uddannelsen forlænges fra 2 1/2 år til 3 1/2 år. Desværre bliver der ikke lavet en overgangsordning for de studerende, der er begyndt på uddannelsen før 1965.

    De studerende med Jens Staunsager Larsen, Flemming Abrahamsson og Orla Jensen i spidsen foreslår, at skolerne i en overgangsfase tilbyder eleverne efteruddannelseskurser. De søger støtte hos fagforbundene, men får ingen hjælp

    Derfor stifter de Dansk Bygningskonstruktørforening (DB) den 8. oktober 1966.

    Foreningen skal varetage konstruktørernes uddannelsesmæssige og standsmæssige tarv og holde sig fra løn- og overenskomstforhold.

    Af andre ting kan nævnes:

    • Kontingentet fastsættes til 400 kr. om året
    • Foreningen har 80 medlemmer
    • Den første formand er Flemming Abrahamsson
    • Foreningens bestyrelse passer kontoret, der er åbent tirsdage og torsdage mellem 17-19.

    De vigtigste resultater i 1960’erne:

    • I løbet af 1960’erne fordobles antallet af medlemmer
    • Der køres værgekampagner i det jyske, men ellers står alt i uddannelsens tegn
    • Man udarbejder efteruddannelseskurser i fx byggeledelse
  • 1970'erne: En urolig tid

    Dansk Bygningskonstruktørforenings (DB) arbejde er i 1970’erne præget af vækst i antallet af medlemmer, dårlig økonomi, stor arbejdsløshed, slagsmål om retten til overenskomstforhandlinger og intern urolighed i bestyrelsen.

    Foreningen følger tidens ånd og er kollektivt ledet. Ingen har ansvar, til gengæld diskuterer man meget.

    I 1972 har foreningen 300 medlemmer, og man ansætter den første medarbejder – en sekretær på halv tid.

    Foreningen køber også en rotationspresse til 30.000 kr. og opretter sit eget forlag, hvor de studerende kan få trykt deres specialer, og hvor foreningen trykker DB’s fagforeningsblad.

    Intern strid i foreningen

    Den store investering giver konflikter i bestyrelsen.

    I midten af årtiet er en tredjedel af de aktive i foreningen uden job, og der er underskud i kassen.

    Derfor strammer man op og afvikler gælden. Det kræver et nyt medlemskartotek og en kontrakt med Betalingsservice, og rotationspressen sælges. I stedet for et månedsblad får medlemmerne et nyhedsbrev og et kvartalsblad.

    Overenskomstretten for bygningskonstruktørerne

    Årtiet er også præget af DB’s kamp for at få overenskomstretten for konstruktører med den nye BtH-uddannelse (Bygningskonstruktører med 3 1/2 års uddannelse).

    Det afvises i mange år, men foreningen fortsætter med at presse på, og i 1978 lykkes det DB at få overenskomstretten for BtH’erne efter en voldgiftssag.

    Stormfuld generalforsamling i 1978

    I 1978 holder foreningen den mest stormfulde generalforsamling nogensinde. To fløje aflægger hver sin beretning, men den ene fløj får vedtaget radikale ændringer, så bestyrelsen fremover både er sammensat af repræsentanter fra lokalafdelinger og medlemmer på tværs af landet.

    Lokalafdelingerne får egne ledelser, og Jørgen Jørgensen vælges som ny formand for DB. Men uroen er ikke overstået med det.

    Den fraktion, der tabte ved generalforsamlingen i 1978, forsøger igen i 1979 at få DB lagt sammen med et andet fagforbund.

    Udover at den indre splid blokerer for tilgangen af nye medlemmer, bliver der i 1979 afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger.

    De vigtigste resultater i 1970’erne:

    • Fik overenskomstretten for de BtH-uddannede
    • Bygningskonstruktøruddannelsen blev optaget i den internationale arkitektregistreringsordning i 1973. Det betød, at konstruktørerne kunne blive godkendt i andre EF-lande
    • Foreningen oprettede et lokalt kontor i Nørregade i Horsens i 1973
  • 1980'erne: Anerkendelse af konstruktørerne

    1980’erne er en tid med strejker mod lav løn i det offentlige, overenskomstforhandlinger i forligsinstitutionen og begyndende politisk lobby-arbejde.

    For at stoppe uroen i Dansk Bygningskonstruktørforening (DB) blev ti medlemmer ekskluderet.

    Foreningen flytter til Vesterbrogade og ansætter Jens Staunsager Larsen som forretningsfører for dermed at aflaste bestyrelsen og satse på god medlemsservice.

    Jens Staunsager Larsen holder informationsmøder om de dårlige lønforhold i det offentlige i hele landet, og DB bliver repræsenteret i de tekniske skolers uddannelsesudvalg.

    I 1981 holdes de første forhandlinger om OK-retten på det statslige område. Foreningen opnår at få en stillingsvurdering, der dokumenterer, at lønnen til konstruktører i det offentlige er alt for lav. Men det afviser Finansministeriet, og så går 29 statsansatte i konflikt i 1984.

    Strejken varer 11 måneder og afsluttes i Forligsinstitutionen i marts 1985 med et rimeligt resultat.

    Ny formand i 1985

    I 1985 bliver Ole Binderup valgt som ny formand og med ham øges pr-indsatsen, da foreningen herefter ansætter en informationsmedarbejder.

    Lokalafdelingerne bliver mere aktive og begynder at arrangere studieture til udlandet.

    Også i sidste halvdel af 1980’erne fortsætter kampen for at få konstruktørfaget anerkendt. Foreningen udsender konfliktvarsel i 1987 for de kommunalt ansatte og ender i forligsinstitutionen, men får igen et godt resultat, der minder om overenskomsten for statsansatte.

    De vigtigste resultater i 1980’erne:

    • Bedre løn og arbejdsvilkår i stat og kommune
    • Den første overenskomst med Praktiserende Arkitekters Råd (PAR)
    • I 1989 får arkitektområdet den første efteruddannelsesaftale
  • 1990'erne: Ledighed og cyberspace

    I 1990 skifter Dansk Bygningskonstruktørforening navn til Konstruktørforeningen (KF). Fagbladet bliver til Konstruktøren og får nyt layout.

    KF flytter fra Vesterbrogade til Larslejsstræde, begge adresser i København, og bliver optaget i den partiuafhængige hovedorganisation FTF og i arbejdsløshedskassen FTF-A. Med medlemskabet får KF en plads som FTF’s repræsentant i det nye teknikerråd.

    Den første handlingsplan, jobskabelsesprojekter og den første konstruktørpris

    På generalforsamling i 1990 præsenterer bestyrelsen for første gang et fremadrettet handlingsprogram ved siden af den bagudrettede beretning. Handlingsplanen revideres igen i 1995, hvor der laves scenarier om fagforeningen i fremtiden.

    Ellers er de første år af 1990’erne præget af stor arbejdsløshed. KF får succes med jobskabelsesprojekter og jobsøgningskurser.

    Foreningens 25 års jubilæum markeres i 1991. Der indstiftes en konstruktørpris, der uddeles første gang ved jubilæumsfesten.

    På arkitektområdet truer arbejdsgiverne – Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) – både i 1991, 1993 og 1997 med lockout. De to første gange må sagen afgøres i forligsinstitutionen. I 1997 kommer parterne til enighed.

    Internationale forbindelser

    På det internationale niveau tager KF i 1992 sammen med den engelske organisation Chartered Institute of Building (CIOB) og den spanske Consejo General de la Arquitectura Técnica de España (CGATE) initiativ til at oprette den europæiske organisation European Council for Building Professionals (ECBP), som skal lave anerkendelsesaftaler for konstruktører og andre lignende europæiske uddannelser i udlandet.

    ECBP får hurtigt deltagelse fra organisationer i Spanien, England, Irland, Finland, Sverige og Belgien.

    Den første gensidige anerkendelsesaftale underskrives mellem KF og den spanske organisation i 1996.

    KF som digital frontløber

    Det lykkedes også KF at få plads i Teknikerudvalget for byggeri og energiforsyning, og foreningen er med til at starte Efteruddannelsesudvalget for byggeriets teknikere, der tilbyder næsten gratis kurser.

    KF går også forrest for at etablere en barselsfond, men det lykkes ikke i første omgang.

    I 1997 får KF som en af de første foreninger herhjemme en hjemmeside og en elektronisk postkasse.

    I 1997 afholdes KF’s første byggefaglige kongres om byggefaglige problemstillinger. Især økologien er på dagsordenen. På den byggefaglige kongres i efteråret 1999 er emnet kvalitet, design og konstruktion i byggeri med træ.

    I løbet af 1990’erne udvider KF sekretariatet med 2 medarbejdere. I 1994 ansættes en faglig sekretær til at tage sig af uddannelse, ledighed og internationalt arbejde.

    På det kommunale område satser KF benhårdt på, at de kommunale skal have noget ud af ’ny løn’. Der ansættes en medarbejder til at tage rundt til kommunerne ved Ny Løn-forhandlingerne i 1997, hvilke skaber gode resultater.

    De vigtigste resultater i 1990’erne:

    • Som en af de første foreninger får KF en hjemmeside og en elektronisk postkasse
    • Den første gensidige anerkendelsesaftale underskrives mellem KF og den spanske organisation i 1996
    • KF har stor succes med jobskabelsesprojekter
  • 2000-2010: Vokseværk og voksenværk

    Konstruktørforeningen (KF) er inde i en meget stabil periode og kan i 2006 holde 40 års jubilæum. Antallet af medlemmer stiger, i takt med at der bliver flere og flere bygningskonstruktører. Omkring halvdelen af Danmarks ca. 8.500 udøvende bygningskonstruktører er medlemmer af KF (2008-tal), og kontingentet kan holdes i ro.

    Fokus på at fremtidssikre foreningen

    I 2004 står KF foran et generationsskifte i organisationens ledelse. Bygningskonstruktør Ole Binderup Jørgensen, der har været KF’s formand gennem mange år skal snart på pension. Det samme gælder bygningskonstruktør Jens Staunsager Larsen, som har været drivkraften i KF i hele foreningens levetid.

    Det giver anledning til at give organisationen et sundhedstjek, og en enig bestyrelse fremsætter et forslag om en organisationsreform, som blev godkendt ved urafstemning i efteråret 2006.

    Der er følgende hovedpunkter i reformen:

    • Syv lokalafdelinger bliver til fem regioner den 1. juli 2007
    • Forretningsudvalget bliver nedlagt den 1. januar 2007
    • Antallet af bestyrelsesmedlemmer ændres fra 15 til 9 inklusive formand
    • KF’s valgte formand bliver fra den 1. juli 2007 honorarlønnet fuldtidsformand

    Den første fuldtidsformand

    I 2007 bliver bygningskonstruktør Gert Johansen ved fredsvalg valgt som KF’s første fuldtidsformand. Det, at foreningen nu kan sende en formand i stedet for en embedsmand, medfører, at foreningen får sæde i væsentlig flere bestyrelser og udvalg end tidligere.

    I 2010 takker bygningskonstruktør Jens Staunsager Larsen af som forretningsfører, og der ansættes en ny sekretariatsleder.

    Konstruktørforeningens sekretariat vokser i perioden, samtidig med at antallet af medlemmer stiger.

    Der er ved udgangen af 2010 13 ansatte i sekretariatet, og på arbejdspladserne repræsenterer 80 tillidsrepræsentanter KF’s medlemmer. 

    Større synlighed efter tagkollapset på Siemens Arena

    Det kendetegner også årtiet, at Konstruktørforeningen slår igennem som en politisk organisation. Det begynder med tagkollapset på Siemens Arena i Ballerup i 2002. Her er KF ene om at kræve, at erhvervs- og økonomiministeren skal sikre, at undersøgelser af ulykker som Siemens Arena skal være offentlige. Forslaget får støtte, og et lovforslag bliver endeligt vedtaget af Folketinget i maj 2004. Siden er Konstruktørforeningen blevet anerkendt som høringspart hos flere offentlige myndigheder, og aviser og tv begynder at benytte KF som ekspert på byggeområdet.

    Anerkendt professionsbacheloruddannelse

    På uddannelsesområdet er årtiet præget af uddannelsesreformen fra 2007 for korte og mellemlange uddannelser. Loven foreskriver, at konstruktøruddannelsen skal udbydes på professionshøjskoler sammen med de øvrige mellemlange, videregående uddannelser. Det er en anerkendelse af professionens høje niveau.

    Ved udgangen af 2010 foregår uddannelsen som professionsbachelor i bygningskonstruktion flere steder stadig på erhvervsskoler og erhvervsakademier.  Det er KF utilfreds med, da foreningen frygter, at det på længere sigt vil underminere kvaliteten af uddannelsen. Derfor er KF i offensiven for at få alle uddannelsessteder tilknyttet en professionshøjskole. 

    Store konjunkturudsving

    Som altid i byggeriet svinger beskæftigelsen i takt med konjunkturerne. I begyndelsen af 2000’erne var ledigheden nær de 9 %, mens den i 2006 er stort set ikke-eksisterende. Desværre slutter årtiet med en konjunkturmæssig nedtur. Ledigheden stiger til mere end 5 %, og fra 2007 til 2008 stiger antallet af konkurssager i Konstruktørforeningen fra 10 til 76. Konjunkturudsvingene afspejles også i resultaterne af overenskomstforhandlingerne. 

    De vigtigste resultater i 2000-2010:

    • Velgennemført generationsskifte
    • Byggefagligt er KF blevet en spiller, som man tager alvorligt i offentligheden
    • Fornuftige overenskomstresultater i forhold til de økonomiske konjunkturer
  • Fra 2010 til i dag: Stigende efterspørgsel på bygningskonstruktører

    Fra 2010 til 2016 er antallet af medlemmer i Konstruktørforeningen (KF) vokset fra 5.600 til 7.800 medlemmer, både erhvervsaktive og studerende. KF repræsenterer knap halvdelen af de erhvervsaktive bygningskonstruktører i Danmark og er dermed både den største forening og det største netværk af bygningskonstruktører.

    Økonomisk krise og nye jobs

    Byggebranchen bliver ramt af nedgang og stigende ledighed efter finanskrisen i 2008-2009, og selvom det også påvirker bygningskonstruktørerne ganske meget, kommer de hurtigere ud af det end mange andre grupper. Tilstrømningen til uddannelsen vokser, og det bliver endnu tydeligere, at moderne byggeri har brug for bygningskonstruktørernes kompetencer for at højne kvalitet, produktivitet og sammenhæng i processerne.

    På grund af global opvarmning og klimaforandringer stiger behovet for bæredygtigt byggeri, og udviklingen af digitalt byggeri øger også efterspørgslen efter bygningskonstruktører. Det er ikke kun et dansk fænomen, men en international tendens, der skaber stor interesse for den danske konstruktøruddannelse i udlandet.

    Konstruktørerne bliver mere synlige og høres bedre

    Resultaterne af, at KF valgte at få en fuldtidsformand, viser sig for alvor i løbet af 10’erne. Fra at være nærmest overset i byggebranchen begynder der at komme invitationer om at deltage i branchesamarbejder og byggefaglige netværk. Man vil gerne have konstruktørernes perspektiv med. Også landspolitisk stiger lydhørheden, i takt med at KF øger sit arbejde med at tydeliggøre sine holdninger til kvalitet i byggeriet, bedre byggeprocesser og ikke mindst uddannelsespolitikken. KF's formand er medlem af Forretningsudvalget i hovedorganisationen FTF og vælges i 2015 som præsident for den europæiske sammenslutning AEEBC.

    Nye netværk og større medlemsaktivitet

    KF begynder i 2010 at gennemføre regelmæssige medlemstilfredshedsundersøgelser, som viser meget høj tilfredshed blandt medlemmerne. De viser også igen og igen, at det byggefaglige betyder meget for KF’s medlemmer, og at der er ønsker om flere kurser, arrangementer og indbyrdes netværk. Det får KF til at gennemføre flere egne kurser, gå-hjem-møder og arrangementer rundt omkring i landet, og for at styrke området yderligere bliver der i 2016 ansat en konsulent med fokus på netværk og efter- og videreuddannelse.

    De vigtigste resultater fra 2010 til i dag:

    • Voksende anerkendelse af bygningskonstruktørerne i byggebranchen
    • Konstruktørerne vokser i antal og synlighed
    • Digitalt byggeri, bæredygtighed og energirenovering giver nye jobs
    • KF får en større stemme i landspolitikken, i fagbevægelsen og internationalt
    • KF’s overenskomst på arkitektområdet videreføres, da Danske Arkitektvirksomheder bliver optaget i Dansk Industri
Bogbestilling

Vil du vide mere om bygningskonstruktørernes historie?

Der er udgivet to bøger om henholdsvis KF’s historie og om bygningskonstruktøruddannelsens historie:

  • 'BYG – Bygningskonstruktørerne og deres forening 1966-2016’ af Anna Krogh Søndergaard (pris: 229 kr. for ikke-medlemmer)
  • 'Bygningskonstruktøruddannelsens historie – Fra tegneundervisning for håndværkere til professionsbachelor’ af Jørgen Hansen

Som medlem kan du få bøgerne gratis.

Bestil bøgerne hos KF.