Gå til sidens indhold
Valg 2022

Valget er afgjort: KF’s nye næstformand er …

Da Kim Bendix Olesen trak sig fra posten som KF’s næstformand i juli 2022, blev der udskrevet ekstraordinært valg. Da flere medlemmer ville være næstformand, var der kampvalg med urafstemning. Stemmerne er nu talt op, og valget er er afgjort. Her kan du se, hvem din nye næstformand er.

Foto Jette

”Skal Jette Leth F. Djælund eller Van Anh Nguyen være ny næstformand i Konstruktørforeningen?”

Sådan lød spørgsmålet til Konstruktørforeningens medlemmer den 1. september 2022.

Efter at medlemmerne både har kunnet læse om de to kandidater, opleve dem på video og deltage i et onlinevalgmøde, har medlemmerne nu stemt på deres favorit.

Deadline for at stemme var den 12. september kl. 12.

Sådan fordelte stemmerne sig

I alt 13,1 % af de stemmeberettigede medlemmer valgte at stemme på de to kandidater med følgende stemmefordeling:

  • Jette Leth Fejerskov Djælund fik 59,5 % af stemmerne
  • Van Anh Nguyen fik 29,4 % af stemmerne.

Dermed er Jette Leth Fejerskov Djælund (59 år) Konstruktørforeningens nye næstformand. Da Kim Bendix Olesen forlod posten midt i perioden, besættes næstformandsposten i første omgang perioden ud, hvilket kun er for to år. Først efter det ordinære valg i 2024, vil næstformanden sidde for en 4-årig periode. 

Et stort tillykke fra formanden

KF’s formand Kirsten Nielsen sender den nye næstformand et stort tillykke:

”Jeg glæder mig meget til samarbejdet og er sikker på, at vi bliver et stærkt formandsteam,” siger hun.

Kirsten Nielsen, 52 år, fortsætter nemlig selv som foreningens formand de næste 4 år, da hun allerede den 1. september 2022 blev valgt ved fredsvalg, fordi der ikke stillede flere kandidater op til det ordinære valg som foreningens formand.

Du kan se de to opstilledes kandidaturer ved at folde teksten herunder ud. 

  • Se Van Anh Nguyens kandidatur og video her

    Mit fokus ligger først og fremmest på at fastholde og aktivere nuværende medlemmer.

    Ligesom man skal kunne forklare sit job med 3 sætninger, burde vores medlemmer kunne svare på, hvorfor de melder sig ind i KF og bliver i KF. Jeg vil få KF endnu mere ud i erhvervslivet for at synliggøre vores support til medlemmer og samtidig understøtte dem som KF’s ambassadører på arbejdspladser.

    Fællesskab af medlemmer både på arbejdspladsen og på tværs af branchens aktører skal etableres og styrkes. Fællesskabet vil danne en solid horisontal struktur for vidensdeling og fremme konstruktørernes position overfor andre faggrupper.

    Det er også min vision at samle alle de uformelle faglige netværk, der i dag kører udenfor KF regi, under KF’s paraply. Disse emne-specifikke netværk skaber den vertikale struktur i KF, der giver input til KF’s udvalgsindsatser for at skubbe på agendaer om bl.a. bæredygtighed og digitalisering i byggebranchen, hvor konstruktørerne skal være den drivende kraft bag.

    Mød Van Anh Ngyuen på video her (Du bliver sendt over på Youtube)

Læs mere

Om posten som næstformand

Du kan fx blive klogere på, hvilke opgaver en næstformand i KF har, hvilket omfang opgaverne har, og hvad vedkommende får i honorar.

Posten som næstformand
Læs også

Om Kirsten Nielsens genvalg som KF's formand

Da der ikke stillede flere kandidater op til det ordinære valg som Konstruktørforeningens formand, er Kirsten Nielsen genvalgt som formand for en periode på 4 år.

Kirsten Nielsen genvalgt som KF’s formand ved fredsvalg