Om Konstruktørforeningens a-kasse – A&Til
Når man er uddannet bygningskonstruktør og ansat inden for byggeriet, er A&Til og Konstruktørforeningen (KF) et stærkt og godt valg af fagforening og a-kasse.
Her får du svar på en række spørgsmål om Konstruktørforeningens a-kasse, A&Til:
-
Hvad er Konstruktørforeningens a-kasse – A&Til?
Konstruktørforeningens a-kasse, A&Til er et samarbejde mellem Konstruktørforeningen (KF) og A&Til, som er etableret, fordi de to parter ønsker at gøre det tydeligere over for både eksisterende og kommende medlemmer, at KF har en a-kasse, som de samarbejder tæt med. Det tydeliggør vi ved at kalde samarbejdet Konstruktørforeningens a-kasse, A&Til. I daglig tale vil det blot blive omtalt som Konstruktørforeningens a-kasse eller KF’s a-kasse.
Konstruktørforeningens a-kasse, A&Til er ikke en ny selvstændig a-kasse med sin egen ledelse og ansatte.
Når du melder dig ind de to steder, er du medlem der, hvor over halvdelen af alle erhvervsaktive bygningskonstruktører også er medlem. Dermed kan du få en rådgivning, der hviler på et stort kendskab til både byggebranchen og konstruktørerne, så du får allermest ud af dit medlemskab.
Eftersætningen 'A&Til' bruges primært i skriftlige sammenhænge og skal gøre det tydeligt, at det er A&Til, man er medlem af.
-
Hvad består Konstruktørforeningens a-kasse konkret i?
Konstruktørforeningens a-kasse består konkret i en række løsninger, hvis formål er at gøre det mere tydeligt, at Konstruktørforeningen har en a-kasse, som vi samarbejder tæt med. Løsningerne er bl.a.:
Konstruktører har eget telefonnummer til A&Til
Som medlem af Konstruktørforeningens a-kasse, A&Til kan du ringe til A&Til på et særligt telefonnummer: 89 38 39 71.
Fælles elektronisk indmeldelse
Her på KF.dk kan du finde en fælles elektronisk indmeldelse, hvor du kan melde dig ind i både Konstruktørforeningen og A&Til.
Find al info om a-kassen på KF.dk
På KF.dk kan du også finde et særligt a-kasse-site med al nødvendig information om Konstruktørforeningens a-kasse – en del af A&Til.
-
Hvordan bliver jeg medlem?
Hvis du allerede er medlem af A&Til, er du automatisk med i Konstruktørforeningens a-kasse. Dit kontingent og din anciennitet er som nu, og du skal ikke foretage dig noget.
Er du medlem af en anden a-kasse, kan du nemt skifte til Konstruktørforeningens a-kasse.
Vi overfører dine rettigheder og lukker samtidig dit medlemskab i din nuværende a-kasse, så du ikke behøver at gøre det.
Det kan godt betale sig at melde dig ind i KF’s a-kasse allerede som studerede, da du har ret til at få dagpenge med det samme efter endt uddannelse, når du har været medlem i et år. Læs mere på A-kasse for studerende.
Bliv medlem af Konstruktørforeningens a-kasse, A&Til.
-
Hvornår er Konstruktørforeningens a-kasse lanceret?
Konstruktørforeningens a-kasse er lanceret den 17. august 2020 og har ikke ændret KF-medlemmernes status og rettigheder i a-kassen. Du er stadig medlem af både KF og A&Til og bevarer alle dine optjente rettigheder.
Hvad koster kontingentet?
På denne side kan du læse, hvad et medlemskab af henholdsvis fagforening og a-kasse koster dig.
Se her, hvad medlemskab kosterMeld dig ind
Hvis ikke du allerede er meldt ind, så kan du gøre det her. Det kan godt svare sig. Bliver du ledig bare i 3 måneder, har du tjent 10 års a-kassekontingent hjem.
Meld dig indSe de mange fordele
Som medlem af ’Konstruktørforeningens a-kasse, A&Til’ får du en række fordele – bl.a.:
- Økonomisk sikkerhed, fordi du er dækket af dagpenge, hvis du bliver ledig.
- En a-kasse, der kender dit fag.
- En tværfaglig a-kasse, hvor du kan beholde dit medlemskab hele dit arbejdsliv, selvom du skifter branche.
- Iværksættere er velkomne.
Lav et hurtigt udkast til jobansøgning
Via dit cv og et stillingsopslag kan du på et øjeblik få lavet et udkast til en ansøgning med A&Til's Jobmakker. Læs mere:
Jobmakker.dk