Gå til sidens indhold

BYG-ERFA: Følg anbefalingerne for skalmurede træskeletvægge

Skalmure med let bagvægskonstruktion skal opføres nøje efter gældende byggetekniske anbefalinger, da en fugtfølsom bagvæg i kombination med en regnskærm, der ikke altid er tæt, giver risiko for alvorlig opfugtning.

Skalmurede træskeletvægge – Figur 3.jpg
Princip ved beskyttet vindspærre, der kan være af organisk materiale. Hulrum mindst 30 mm, mineraluld uden på vindspærre mindst 75 mm. Illustration: BYG-ERFA

Skalmurede træskeletvægge er en velkendt og udbredt byggemetode, som har en lang levetid, hvis den udføres korrekt. Ofte ses det, at vindspærren og/eller bagvæggen er blevet opfugtet, hvilket i sagens natur reducerer levetiden væsentligt.

En fugtfølsom bagvæg i kombination med en regnskærm, der ikke kan forventes at være tæt, skal derfor udføres i nøje overensstemmelse med de gældende byggetekniske anbefalinger.

Følg ’to trins’-princippet

For at skabe klarhed over de korrekte, byggetekniske anbefalinger har Fonden BYG-ERFA udgivet erfaringsbladet ’Skalmurede træskeletvægge’, forfattet af bl.a. Jørgen Munch-Andersen, civilingeniør og ph.d., fra Træinformation.

Skalmure med en let bagvæg skal udføres efter ’to trins’-princippet, hvilket giver et ventileret hulrum bag skalmuren, så der også er en vis grad af trykudligning over skalmuren, forklarer Jørgen Munch-Andersen.

”Regnskærmen består af en halvstensmur, der ligesom andre regnskærme ikke kan forventes at være tæt over for slagregn. Bagvæggen er sædvanligvis en træskeletvæg, der er fugtfølsom, og derfor er en korrekt udførelse essentiel for konstruktionens holdbarhed,” siger han.

To slags vindspærre

I erfaringsbladet skelnes der overordnet mellem konstruktionsvarianterne: Ubeskyttet og beskyttet vindspærre.

”Ved en ubeskyttet vindspærre anbefales det traditionelt at udføre skalmurede skeletvægge med 50 mm ventileret hulrum, hvorved risikoen for, at mørtelspild danner bro til bagvæggen/vindspærrepladen, minimeres. Afstanden forebygger også, at mørtelpølser, kopsten, som rager ind, og bindere fører slagregn – der er trængt ind gennem studsfuger – over på vindspærren og forårsager opfugtning af vindspærrepladen,” siger Jørgen Munch-Andersen.

Han tilføjer, at der skal anvendes en uorganisk, diffusionsåben vindspærre i pladeform, da der uanset ventilationsforholdene i perioder vil være høj luftfugtighed i hulrummet og dermed mulighed for opfugtning af vindspærren.

Læs mere om BYG-ERFAs erfaringsblad ’Skalmurede træskeletvægge’ i Konstruktøren nr. 3 2020.

BYG-ERFAs erfaringsblad

Skalmurede træskeletvægge

Download BYG-ERFAs erfaringsblad ’Skalmurede træskeletvægge’ (ID-nr. (21) 19 09 07):

BYG-ERFA
KF’S MEDIER

Fagbladet Konstruktøren

Konstruktøren er et journalistisk redigeret medlemsblad, der bringer relevante og aktuelle artikler om bl.a. byggeri, byggebranche og bygningskonstruktør-professionen.

Læs den seneste udgave eller tidligere udgaver af medlemsbladet:

KONSTRUKTØREN