Fra betonarbejder til bygningskonstruktør: LCA er en løftestang, der stadig rummer uforløst potentiale

Stramningen af klimakravene har ændret byggeriet. Det er meget mærkbart for Kevin Montero Jensen, der er bygningskonstruktør MAK og LCA-specialist ved GRAA Arkitekter. 

Vi kan ikke bygge, som vi plejer. Og særligt beton og betonelementer bliver ifølge LCA-specialisten svært at bygge med i fremtiden. En forudsigelse, han er ambivalent over, fordi hans eget byggefaglige fundament er i betonbranchen.

LCA er blevet integreret i byggeriet, men der er, mener Kevin Montero Jensen, endnu uforløst potentiale.  

Fra beton til bæredygtighed 

Da Kevin begyndte at arbejde med beton, blev han grebet af, hvad der ligger bag betonelementerne: ”Der er jo et hav af beregninger og tolerancekrav og samtidig fik jeg en praktisk forståelse af byggeri og komplekse tegninger,” fortæller Kevin Montero Jensen.  

Kollegaerne på fabrikken anbefalede, at han kunne læse til bygningskonstruktør. Gennem sin studietid voksede hans interesse for bæredygtighed - og modstanden mod beton. Og i dag går en stor del af hans tid hos GRAA Arkitekter med at lave LCA-beregninger. 

”LCA kombinerer teori, teknik og klima på en konkret måde. Det viser, hvordan forskellige konstruktions- og produktvalg påvirker byggeriets CO2-aftryk, og der går sport i og se, hvor meget man kan optimere CO2-mæssigt på en bygning uden at gå på kompromis med kvaliteten og æstetikken,” siger han. 

Strammere klimakrav 

I sommeren 2025 blev klimakravene til nybyggeri skærpet igen af hensyn til bæredygtighed, og det betyder samtidig, at LCA-beregningerne får en helt anden rolle, fortæller Kevin Montero Jensen: 

”De skærpede krav gør LCA til en mere integreret del af processen. Det er ikke længere noget, man først laver i forbindelse med en færdigmelding. Vi starter med en tidlig beregning med forskellige scenarier for projektet allerede i dispositionsforslaget. Det betyder også, at der kommer mere tværfaglig koordinering mellem byggeriets parter og større fokus på dokumentation og sporbarhed,” fortæller han og fortsætter:  
”For få år siden var det kun de helt store firmaer, der havde EPD’er. Nu har alle de små det også, og det er helt utænkeligt, at vi ville bruge noget, der ikke har en EPD. Det er fedt at se, hvordan klimakravene helt konkret har skabt en forandring der.” 

I sit arbejde som LCA-specialist bruger Kevin Montero Jensen sin konstruktørfaglige forståelse for materialer, opbygninger og udførelsesmetoder til at vurdere, hvilke løsninger der både er byggepraktisk fornuftige og optimale rent klimamæssigt.  

Han arbejder med mængdeudtag, datagrundlag og modellering, hvor han laver scenarier for alternative konstruktioner og afklarer CO₂-konsekvenser ved designbeslutninger i tæt samarbejde med arkitekter og ingeniøren - og i totalentrepriser også med entreprenøren.  

”Jeg oplever, at jeg bliver et stærkere bindeled mellem arkitekter og ingeniører, fordi jeg har ansvaret for beregningen, og det kommer der en masse gode, faglige dialoger ud af,” fortæller han. 

Løftestang og potentiale 

Når Kevin Montero Jensen laver LCA-beregninger i dag, begynder han at lave CO2-budgettet på byggepladsen, allerede inden det kommer i udbud for at give entreprenørerne et retvisende indblik. LCA er således en mulighed for at tage ansvar på tværs af byggeriets faser og aktører:

”Det er jo nemt at projektere noget, der på papiret kan overholde kravene og så bare sende det ud til entreprenøren, der så må finde en måde at få det til at ske på. Men det skal være fair, og det skal kunne lade sig gøre ude på byggepladsen. På den måde er den gode LCA også den, hvor vi bruger vores konstruktørfaglighed til at vurdere, om det rent faktisk er bygbart og kan føres ud i virkeligheden.”  
Men der er stadig, mener han, uforløst potentiale:  

”Vi mangler et standard LCA-paradigme indenfor renovering og restaurering. I dag kan man ikke sammenligne LCA-beregninger på renovering, og det har en konkurrencemæssig ulempe. Ham, der kun regner på nybyggeridelen af renoveringen, har jo en meget pænere CO2-beregning end ham, der også har medtaget fjernelsen af jord og beton med i beregningerne. Det betyder også, at der er et incitament til at være mindre ambitiøs, når man byder ind på renovering. Og det er jo problematisk.” 

Der er endnu også, mener Kevin Montero Jensen, et stort potentiale i at anvende LCA som et aktivt designværktøj allerede i dispositionsforslaget og at automatisere data fra BIM-modellerne:  

”Det har meget at sige, om man modellerer rigtigt. Gør vi det, kan vi automatisere fra 3D-model til LCA-beregning, og på den måde kan vi mindske både materialespild og energiforbrug. Hvis vi modellerer et boligkompleks og ikke er helt præcise i vores mængder og materialer, kan vi ende med 100 kvadratmeter gulv for meget, og det har meget at sige i CO2-regnskabet. Vi skal gøre os umage og være skarpe på at få alt med. Det betyder, at vi får meget bedre modeller, mere retvisende beregninger, bedre bygninger og et bedre udgangspunkt for at kunne vedligeholde dem ud fra de rigtige informationer.” 

På den måde kan LCA, mener Kevin Montero Jensen, være en løftestang for at optimere hele processen omkring et byggeri – og i hele bygningens levetid:  

”Hvis vi er præcise i starten, kan der optimeres i alle faser – også i driften, hvor det kan gøre en stor forskel, om eksempelvis installationer er rigtigt tegnet ind. Men det kan også betyde, at vi om 50 år stadig kan forholde os til, hvordan vi kan forlænge levetiden, fordi vi har alle informationerne på bygningen. På den måde hænger det også godt sammen med at kunne designe til genanvendelse og adskillelse.”

Kommende udvikling 

Klimakravene vil i de kommende år blive strammet yderligere: ”Det er spændende, men det bliver også udfordrende. Vi skal i højere grad forholde os til materialerne, og hvor de er i forhold til pladsen, når transporten skal beregnes. Det kan betyde, at der er materialer, vi ikke kan bruge, fordi af aftrykket er for stort,” siger Kevin Montero Jensen. 

”A4 og A5 kommer til at stille større krav til entreprenøren, og der er jo ikke et klimapoliti på pladsen, så lige nu er det mere en gentlemanaftale. Det kommer på sin prøve i de kommende år, hvor byggepladsen bliver den spændende arena for klimakravene. Det bliver spændende at se, hvordan den udvikling bliver, og om der kommer standarder for, hvordan man konkret skal gribe det an på pladsen.” 

Hvis man som bygningskonstruktør gerne vil blive klogere på LCA, anbefaler Kevin Montero Jensen, at prøve at lave nogle beregninger på et skur med forskellige materialer og konstruktioner.  

”Det giver ret hurtigt et indblik i, hvor stor betydning vores valg har for CO2-regnskabet.” 

Derudover kan man med fordel orientere sig i materiale hos eksempelvis Realdania. Og endelig opfordrer han til, at man søger gode råd og vejledninger fra andre der lavet LCA-beregninger: 

”Vi står altid klar til at hjælpe andre, hvis man har spørgsmål til LCA. Lige på dette område er det meget vigtigt at videndele, fordi det hele stadig er nyt og kun kommer til at fylde mere”.