Fredsvalg i alle regioner
I efteråret er der valg til KF's fem regionsledelser. Der er fredsvalg i alle regioner - mød de valgte her.
Regionsledelserne er en afgørende del af medlemsdemokratiet i Konstruktørforeningen, og i efteråret 2025 er der valg til alle fem regioner.
Den 1. september var der opstillingsfrist, og der er fredsvalg i alle regioner. Mød alle kandidater i bunden af denne side.
Præsentationer på Konstruktørdag
Alle kandidater får anledning til at præsentere sig ved de Regionale Konstruktørdage, der afholdes i de fem regioner i oktober og november. Læs mere om Konstruktørdagene, og tilmeld dig i din region her.
Kandidater til KF's regionsleder 2025
Region Hovedstaden - fredsvalg
-
Cecilie Frithiof Hudson
Jeg stiller op til regionsledelsen, fordi jeg brænder for at være med til at styrke og udvikle vores faglige fællesskab - fra de studerende, der er i starten af deres rejse, til de mest erfarne konstruktører i branchen.
Jeg ønsker at være med til at skabe et miljø, hvor vi kan lære af hinanden, dele erfaringer og udvikle vores kompetencer sammen. Faglighed og socialt fællesskab hænger tæt sammen, og derfor vil jeg arbejde for at styrke både de faglige netværk og de sociale relationer i vores region. Det er i samspillet mellem mennesker og kompetencer, at vi skaber stærke teams og udvikler innovation.
Samtidig ønsker jeg at styrke vores profil som generalister i byggebranchen. Som konstruktør har vi en unik bredde, som giver os mulighed for at navigere i komplekse projekter og bidrage med helhedsorienterede løsninger. Det er vigtigt at vi aktivt profilerer denne styrke, så vores rolle bliver tydeligt anerkendt og værdsat i branchen.
Endelig er den grønne omstilling en afgørende udfordring for byggebranchen, og jeg ønsker at sikre, at dette fokus er centralt i vores faglige udvikling. Vi skal ruste både studerende og professionelle til at tage ansvar og bidrage til bæredygtige løsninger, som kan gøre en reel forskel for både miljø og samfund. Med mit engagement håber jeg at kunne bidrage til en stærk og fremadrettet regionsledelse, der styrker vores fællesskab og faglighed - til glæde for alle medlemmer i Konstruktørforeningen.
-
Paw Frydenlund Vinther Jensen
Min motivation for at opstille er bygningskonstruktørens rolle og udvikling. Bygningskonstruktøren spiller en central rolle i nutidens byggeri og besidder viden, knowhow og ekspertise i alle byggeriets facetter – fra de første skitser til drift og vedligehold.
Det er afgørende at fastholde og videreudvikle denne kvalitet, og gennem KF kan vi styrke fagligheden, styrke sammenholdet og sparre på tværs af processer og brancher.
Fremtidens udfordringer: I KF skal vi sammen gå fremtiden i møde, uanset om det handler om grøn omstilling, bæredygtighed eller den politiske dagsorden. Netop i fællesskab kan vi udvikle og tilpasse os nye krav og muligheder.
Jeg vil særligt have fokus på at:
- Styrke det faglige og sociale netværk
- Profilere og styrke bygningskonstruktørens rolle
- Bidrage til at bevare det gode, uformelle sammenhold i regionsledelsen og i KF.
Region Midtjylland - fredsvalg
-
Anders Klejs Mortensen
Jeg vil gerne fortsat gøre en indsats for at styrke Konstruktørforeningen ved at medvirke til at få afviklet nogle interessante medlemsarrangementer.
Jeg vil særligt have fokus på, at der specielt er nogle arrangementer og viden rettet mod de lidt ældre konstruktører.
-
Carsten Røgen Thor
Som bygningskonstruktør har jeg gennem størstedelen af min studietid været engageret i Konstruktørforeningen. Det begyndte på 3. semester, hvor jeg blev en del af DSR og KFR. Her fik jeg mulighed for at møde bygningskonstruktørstuderende fra andre skoler med vidt forskellige baggrunde.
Senere blev jeg en del af regionsudvalget i Midtjylland, hvor jeg samarbejdede med konstruktører, der arbejder i mange forskellige fagområder. Disse erfaringer har givet mig en dybere forståelse for, hvor alsidig vores faggruppe er, og hvor mange forskellige roller vi kan spille i byggeriets udvikling.
Jeg stiller op, fordi jeg brænder for at fortsætte det arbejde, vi allerede er i gang med – at sikre, at vores uddannelse forbliver relevant og fremtidssikret. Byggeriet er i rivende udvikling, og jeg er overbevist om, at vi som bygningskonstruktører har en vigtig rolle at spille i mange af de forandringer, der sker.
Mit primære fokus vil være at styrke og beskytte vores uddannelse. Det er vigtigt for mig, at vi formår at tilpasse os fremtidens krav og teknologier – uden at miste den brede, generalistiske tilgang, som er kernen i vores faglighed.
Derudover vil jeg arbejde for at skabe faglige fællesskaber og netværk gennem spændende oplæg, virksomhedsbesøg og studieture. Jeg tror på, at vi lærer mest og bedst, når vi deler viden og erfaringer med hinanden – både som studerende og som professionelle.
-
Jacob Beck Pedersen
Jeg vil bringe ny energi, idéer og handlekraft ind i samarbejdet i regionledelsen. Som yngre kandidat kommer jeg med nysgerrighed, mod på forandring og en stærk drivkraft for at samle medlemmer på tværs af generationer.
Jeg brænder for at gøre KF mere synlig i hele regionen, gøre det nemmere at deltage, også når kalenderen er travl, og sikre, at vi leverer konkrete tilbud, der er bland andet fokusere på bedre netværk, skarpere kompetencer og at holde dig opdateret på nyt i branchen.
Mit fokus er at skabe konkret medlemsværdi og et stærkere, mere inkluderende fællesskab i Region Midtjylland. Jeg vil arbejde for, at flere medlemmer får nem adgang til netværk, sparring og arrangementer, også for unge og studerende, som hurtigt skal opleve KF som et sted at høre til.
Jeg vil også have fokus på ordentlige arbejdsvilkår, grøn og digital omstilling samt åbenhed i beslutningsprocesserne, så medlemmerne altid kan følge med og få indflydelse.
-
Keld Bossow Nielsen
Jeg stiller op til Regionsbestyrelsen, fordi jeg brænder for at styrke fællesskabet blandt konstruktører og skabe et stærkt, synligt Konstruktørforening (KF) i regionen.
Jeg tror på, at vi sammen kan skabe et fagligt og socialt netværk, der giver værdi i hverdagen – både for studerende og erfarne medlemmer.
For mig handler det om at gøre KF til det naturlige valg, når konstruktører søger en faglig organisation, der ikke kun varetager deres interesser, men også inspirerer til udvikling og læring. Jeg motiveres af at skabe rammer, hvor medlemmerne kan mødes, dele erfaringer og udvikle sig – og hvor det samtidig er sjovt og givende at være med.
Mit fokus vil være at skabe relevante og engagerende aktiviteter, der styrker både faglighed og fællesskab.
Det betyder: Faglige og sociale arrangementer i regionen, hvor medlemmer kan mødes på tværs af erfaring og baggrund. Tværfaglighed og videndeling, så vi udnytter styrken i hele byggeriets værdikæde. Uddannelse og videreuddannelse, med særligt fokus på digitale kompetencer, der er afgørende for fremtidens byggeri.
Jeg ønsker at arbejde for en region, hvor medlemmerne oplever, at KF er synlig, relevant og en aktiv medspiller i deres professionelle udvikling.
-
Leonora Monse
Jeg stiller op for at kunne være med til at styrke det faglige fællesskab for konstruktører generelt, og særligt for KF's medlemmer. Jeg vil gerne være med til at gøre Konstruktørforeningen til et endnu stærkere og mere relevant netværk for alle medlemmer.
Jeg vil bidrage til, at vi gennem sociale og faglige arrangementer og netværksgrupper kan skabe et godt netværk, hvor vi gennem dialog, engagement og videndeling kan løfte vores fag og sikre bedre muligheder for alle medlemmer.
-
Mogens Piihl
Jeg ønsker at bidrage til at styrke det regionale fællesskab blandt bygningskonstruktører gennem arrangementer og netværksmuligheder.
Det er vigtigt for mig at bidrage til at skabe rammer for faglig sparring og erfaringsudveksling, så vi sammen kan håndtere branchens udvikling med fokus på bæredygtighed, nye teknologier og skiftende krav.
Ved at engagere mig i det regionale arbejde vil jeg bidrage til, at konstruktører i vores område har adgang til relevant viden og fællesskab, der styrker vores fælles professionalisme og kompetencer.
Mit fokus vil være at fremme et stærkt regionalt netværk af bygningskonstruktører, hvor faglig sparring, erfaringsudveksling og fælles arrangementer styrker vores kompetencer. Det er afgørende, at vi som kolleger i regionen kan støtte hinanden og udvikle kompetencer, der matcher byggeriets fremtidige behov.
Region Nordjylland - fredsvalg
-
Karina Røjkjær Jepsen
Jeg vil gerne fortsætte mit mangeårige arbejde i regionsledelsen i Nordjylland, hvor vi hele tiden forsøger at nå så bredt ud til alle medlemmerne som muligt - både hvad angår forskelligartede emner og ved arrangementer udenfor Aalborg.
I to år har jeg været Nordjyllands repræsentant i KF's bestyrelse, hvor jeg er med i det overordnede politiske arbejde. Det er et meget spændende, men også langsigtet arbejde, som jeg slet ikke har lyst til at slippe.
Jeg brænder for vores uddannelse. Som formand for uddannelsesudvalget på UCN samt KF's uddannelsesudvalg er jeg med i arbejdet om at sikre, at vi fortsat uddanner generalister med en viden, der er bredt funderet. At indholdet i uddannelsen vedbliver at være både relevant og nytænkende. At vi har gode muligheder for efter- og videreuddannelse uanset i hvilken del af byggebranchen man arbejder.
-
Lisbeth Fjordvald
Jeg vil fortsat gerne være aktiv i Konstruktørforeningens udvalg og Regionsledelsen i Nordjylland, men håber også på at yngre kræfter vil udfordre min post som suppleant til bestyrelsen.
Jeg har deltaget i Regionsledelsens frivillige arbejde med at arrangere arrangementer for medlemmerne siden 1998 og har i en del år siddet i Konstruktørforeningens bestyrelse og Byggepolitisk udvalg. Det har givet mig en indsigt i hvilke politiske udfordringer foreningen skal håndtere, og hvor vi påvirke de byggepolitiske og fagforeningspolitiske dagsordener. Og givet mig et godt socialt netværk af bygningskonstruktører.
Byggepolitisk Udvalg i Konstruktørforeningen har gennem årene været et rigtigt godt sted at holde sig ajour med vilkårene for mere bæredygtigt byggeri, så der vil jeg fortsat gerne deltage, og det skal så også gerne afspejle sig i nogle gode arrangementer for de Nordjyske medlemmer.
Region Sjælland - fredsvalg
-
Hanne Stenbek
Jeg har lyst til at forsætte dette arbejde i Regionledelse. Og være med til at skabe netværk. Jeg vil især have fokus på at være bindeleddet mellem Regionledelse og Bestyrelsen.
-
Jacob Vissing
Jeg har i min studietid været tilforordnet i KF's Region Sjælland. Det har givet mig lyst til at fortsætte som medlem, nu da jeg er dimitteret Jeg vil gerne bidrage til, at vi medlemmer i KF, både regionalt og på tværs, kan udvide vores netværk og viden.
Jeg brænder for at lave arrangementer, som indbyder til samtale og diskussion omkring relevante emner indenfor konstruktørarbejdet.
Jeg vil gerne fokusere på at inddrage både aktive medlemmer, såvel som studerende. Jeg har selv haft stor glæde af at være en del af KF som studerende. Her har jeg fået indsigt i branchen og fået synliggjort de mange muligheder, der er som nyuddannet bygningskonstruktør.
Her har jeg kunnet deltage aktivt i debatter og foreningsaktiviteter, som har bidraget til en bredere forståelse af vores faglighed i branchen. Det vil jeg gerne give videre til studerende og nyuddannede bygningskonstruktører.
-
Janne Skovgaard Kristensen
Jeg har fungeret som tilforordnet i Region Sjælland de sidste 2 år og ønsker nu at blive en del af regionsledelsen.
Bygningskonstruktøruddannelsen og KF's store fagpolitiske arbejde har haft stor betydning for mig og mit faglige virke - og jeg ønsker at bidrage med min erfaring fra både fra både rådgiver og bygherre siden og det netværk, jeg har opbygget gennem tiden.
Jeg vil bidrage med at arrangere interessante og netværksskabende aktiviteter for medlemmer i regionen og også bidrage til et samarbejde på tværs af regioner.
-
Simon Kruse
Jeg har længe været engageret i fagforeningsarbejde og det samstemmer rigtig godt med mit sind og måden, jeg ellers lever på.
Jeg vil gerne være med til at synliggøre Konstruktørerforeningen overfor den nye generation.
-
Troels Steinmetz Stenbek
Jeg stiller op, fordi jeg vil styrke fællesskabet i Region Sjælland med flere lokale, fysiske møder, hvor vi går hjem med noget konkret og brugbart. Jeg brænder for problemløsning gennem samarbejde og tror på, at netværket bliver stærkest, når vi både får faglig sparring og socialt sammenhold.
Mit fokus er at skabe mere værdi for medlemmerne: unikke tilbud og flere lokale arrangementer med plads til sparring og et trygt netværk, hvor både studerende, nyuddannede og erfarne føler sig hjemme.
-
Victor Friis Pedersen
Jeg vil præge regionsledelsens arrangementer i en retning, der gør dem endnu mere attraktive for de medlemmer, som arbejder i entreprenørbranchen. Med mit netværk, primært i entreprenørbranchen, kan jeg bidrage med at planlægge byggepladsbesøg på de helt store projekter, både i Region Sjælland og de nærliggende regioner.
Udover det har jeg tæt kontakt til en række af leverandører, som gerne vil vise deres produktion, produkter eller nytænkende værktøj frem, så vi følger med i udviklingen og sikrer, at der på projekterne bliver anvendt de bedst egnede produkter og værktøj. Både for at sikre økonomisk værdi og høj kvalitet, men især for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø.
Jeg er aktiv i UNG Netværk, en forening på min arbejdsplads, hvor jeg er medansvarlig for at planlægge faglige arrangementer for funktionæransatte under 37.
Jeg vil have fokus på, at arrangementerne i Region Sjælland er målrettet alle medlemmerne i Region Sjælland. Jeg vil finde ud af, hvilke arrangementer der lokker folk til, og om der er typer, vi mangler i kataloget. Generelt i KF vil jeg sørge for, at vi husker at der er mange spændende projekter og arbejdspladser over hele Sjælland og på Sydhavsøerne – ikke kun i Hovedstadsområdet.
Region Syddanmark - fredsvalg
-
Katrine Christensen
Jeg vil gerne være med til at bidrage til medlemmernes vilkår og styrke netværk og fællesskab.
Genvalg giver kontinuitet og gør det muligt at se resultaterne af arbejdet.
-
Line Helth Stage
Jeg er selv uddannet bygningskonstruktør fra EASV og vil gerne være en del af en forening, som kæmper for at gøre faget mere synligt.
Jeg vil gerne være med til fortsat at støtte op om fællesskabet for konstruktører samt at være med til at planlægge gode og givende arrangementer for vores medlemmer
-
Peter Ulf Andersen
Jeg vil fortsat gerne være med til at skabe en bred faglig viden om udførelsen af projektet, bl.a. via byggepladsbesøg.
Jeg vil have særligt fokus på at styrke de sociale arrangementer, hvor vi kan netværke på tværs af bygningskonstruktørernes virke.
Vil du engagere dig i regionsledelsen i din region?
Er du ikke valgt til regionsledelsen i din region, kan der stadig være mulighed for at engagere sig.
Flere regionsledelser opererer med tilforordnede, som tager del i regionsledelsens arbejde.
Hvis du er interesseret i at blive tilforordnet i din region, kan du skrive til kf@kf.dk.