Historie, krav og æstetik skal spille sammen, når Peter renoverer fredede bygninger
Når Peter Bjarne Jensen renoverer fredede bygninger, kræver det både teknisk snilde, historisk research og tålmodigt detektivarbejde – som i Den Hvide Kødby, hvor fortiden skal genskabes uden at gå for meget på kompromis med nutidens krav.
”Når man renoverer en fredet bygning, handler det om at føre den tilbage til sin oprindelige stand. Det kræver tålmodighed og research for at finde gamle tegninger, beskrivelser og materialer. Man skal kende bygningens historie for at kunne genskabe den rigtigt.”
Sådan lyder det fra bygningskonstruktør Peter Bjarne Jensen, der i de sidste tre år har brugt det meste af sin arbejdstid som projekt- og projekteringsleder på renoveringen af Den Hvide Kødby i København, hvor første etape snart står færdig.
Om et halvt år begynder anden og sidste etape af renoveringen af den 10.500 m² store Kødby. Arbejdet omfatter restaurering og udskiftning af tag, facader og vinduer.
For Peter Bjarne Jensen indebærer processen både detektivarbejde og en balanceringen af bygningens historie og nutidens krav.
Reglement må vige for æstetik
At arbejde med fredede bygninger er en særlig disciplin, fortæller Peter Bjarne Jensen. Processen tager længere tid, fordi Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende projektet, før man må begynde at bygge.
”En fredet bygning skal godkendes af staten, mens en bevaringsværdig kun kræver kommunal godkendelse. Begge projekter skal derefter igennem almindelig byggesagsbehandling,” forklarer Peter.
Bygningsreglementet gælder heller ikke for fredede bygninger – bortset fra brandkrav.
”Det æstetiske er i højsædet, og man har frie hænder, så længe man fører bygningen tilbage til dens oprindelige udtryk.”
Han synes dog, der er et dilemma i, at energikravene ikke gælder:
”Det er ærgerligt, for isolering og energiforbedringer kunne forlænge bygningens levetid. Æstetik og bæredygtighed burde kunne mødes.”
Den Hvide Kødby
Kødbyen omfatter omkring 100 bygninger fordelt på tre områder: Den Hvide -, Den Brune - og Den Sorte Kødby.
Renoveringen af den Hvide Kødby, der er fra 1934 og blev fredet i 1998, omfatter udover udskiftning af 8.750 m2 tag i etape 1 og 1.750 m2 tag i etape 2 også udskiftning af 36 vinduer i ryttertagene, 602 vinduer i shedtagene og restaurering af 81 originale vinduer. Desuden er facaden renoveret med et bræddeforskallingsudtryk.
Den Hvide Kødby, der engang var slagtehaller, huser bl.a. fødevaregrossisten Inco og en del caféer og restauranter.
Ja til sikkerhedsline, nej til dilatationsfuger
I Den Hvide Kødby lykkedes det at finde en løsning, der tog hensyn til både bygningens udtryk og nutidens krav til sikkerhed.
”Vi har fået etableret en diskret stålwire på gavlene, så man fremover kan hægte en sikkerhedsline på og arbejde trygt på tagene.”
En anden ændring var dog ikke mulig, fortæller han:
”Kødbyens omkring 30 bygninger er støbt som én stor betonklods, og med årene er der kommet revner på grund af vibrationer og temperatursvingninger. Vi var i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om at etablere dilatationsfuger, som kunne gøre konstruktionerne mere fleksible. Men da det ville medføre ændringer i de oprindelige konstruktioner, afviste Styrelsen på forhånd den mulighed.”
Detektivarbejde
Da Peter Bjarne Jensen gik i gang med projekteringen af Den Hvide Kødby, ledte han længe efter dokumentation, som ikke længere fandtes i kommunens arkiver.
”Jeg var så heldig at finde en pensioneret arkitekt, der i dag er 92 år. Han havde i en årrække arbejdet sammen med Københavns Kommune og lå inde med både viden og originalt arkivmateriale. Det sparede mig for mange timers detektivarbejde.”
Peter Bjarne Jensen har arbejdet i byggebranchen i mange år, men det er de fredede og bevaringsværdige bygninger – som Den Hvide Kødby - der ligger hans hjerte nærmest.
”Jeg er fascineret af at føre bygninger tilbage til deres oprindelige stil. Det er en særlig tilfredsstillelse at se de tanker, man har gjort sig, blive ført ud i livet – når alt pludselig spiller sammen”.
Peter Bjarne Jensen
59 år, bygningskonstruktør i EKJ’s konstruktionsafdeling siden 2022.
Uddannet bygningskonstruktør i 2008 og uddannet som beskikket bygningssagkyndig i 2021.
Har tidligere arbejdet som bl.a. beskikket bygningssagkyndig, bygningskonstruktør i Miljø/Fødevareministeriet og Naturstyrelsen, og produktchef i Wienerberger og byggesagsbehandler i Roskilde Kommune.