Hjertestop i etagebyggeri – bygningens konstruktion afgør udfaldet

Mange etageejendomme – både ældre og nye – er bygget med små elevatorer og smalle trappeopgange, som gør det vanskeligt for ambulancereddere at evakuere fx hjertestoppatienter hurtigt. Konsekvensen kan i værste tilfælde være, at en del patienter med hjertestop ikke får den optimale behandling:

”Hvordan bygningen er konstrueret, kan koste sekunder, og derfor potentielt blive afgørende for udfaldet for hjertestoppatienter,” siger Christian Aaskov, tidligere paramediciner og bygningskonstruktørstuderende på 7. semester.

Vil ramme flere i fremtiden

Han peger på, at problemet vokser i takt med, at flere og flere flytter i lejligheder i byerne – fx på Aarhus Ø og i Carlsberg Byen i København.

Alene over de seneste 10 år er antallet af borgere, der bor i lejligheder i etageejendomme, steget med over 220.000, hvilket er en stigning på 13 procent. Dét betyder, at der i dag er 1,94 millioner danskere, der bor i etagebyggeri – og antallet vil fortsat stige fremover. Alligevel er der ikke fokus på optimale evakueringsforhold via elevatorer og trappeopgange.

”Når flere flytter i lejlighed, vokser behovet for sikre evakueringsveje i etagebyggeri. Ellers står vi med en strukturel udfordring, hvor de bygninger, vi bygger til fremtiden, ikke er indrettet til de redningssituationer, vi ved kommer,” betoner Christian.

3.221 hjertestop i eget hjem

Mere end halvdelen af alle hjertestop sker i eget hjem – og på landsplan var antallet 3.221 i 2024.

”Omkring 1.000 af de årlige tilfælde med hjertestop anslås at ske i lejligheder på fx 3., 4. og 5 etage. Derfor ser jeg det, både fagligt med et ben i byggeriet og i velfærdssystemet, som vigtigt at få udviklet klare regler for indretningen af fællesarealerne i etageejendomme. Det vil være et naturligt supplement til de tiltag, der allerede er sat i søen med hjertestartere på offentlige bygninger og ordninger med hjerteløbere for at sikre god og hurtig behandling ved hjertestop,” lyder det fra Christian.

Byggeteknisk behov

”Hvis vi skal ændre forholdene, er vi nødt til at sikre, at alt nyt byggeri skal opføres med elevatorer eller som minimum trapper, der er store nok til en båre.”

Christian pointerer i den forbindelse, at det ud fra et akutmedicinsk perspektiv er vigtigt, at patienter med hjertestop ligger forholdsvist horisontalt, og at det derfor er bedst med transport på en båre med hjul i en elevator og ikke på højkant i en lille elevator eller i en 45 graders vinkel ned ad en smal trappe.

Tilstrækkeligt store elevatorer og trappeopgange er også afgørende i andre akutte situationer – fx ved patienter med neurologiske tilstande samt patienter med påvirket bevidsthed.

Christian pointerer, at minimumskravene i det gældende bygningsreglement BR18 afviger fra anbefalingerne i Dansk Standards anbefalinger til tilgængelighed. Eksempelvis kræver bygningsreglementet trapper med en fri bredde på minimum én meter, mens Dansk Standard anbefaler en fri bredde på mindst halvanden meter.

I nye bygninger på tre etager eller derover kræver bygningsreglementet mindst én elevator med en størrelse på minimum 1,1 x 1,4 meter – selv om en båre har en længde på 2,1 meter. Kun til plejehjem og bygninger med immobile personer i sygehussenge er der krav om store elevatorer.

”Summa summarum er vi nødt til at forholde os til, at bygningens konstruktioner kan have negativ indflydelse på evakueringen i akutte situationer.  Det er altså mennesker, det handler om,” afslutter Christian.