KF er medarrangør af to konferencer om fremtidens byggeri
Konstruktørforeningen er medarrangør af to konferencer om byggeri i 2023: BIM World Copenhagen, der den 19.-20. september sætter fokus på digitalisering, og Erhvervskonferencen Ajour, der den 23.-24. november ser på fremtidens energi. Læs mere om de to konferencer.
To dage i september 2023 med fokus på, hvordan digitalisering kan føre til et mere effektivt, produktivt og bæredygtigt byggeri. Og to dage i november 2023 med fokus på at løse opgaver omkring, ledelse, teknologisk innovation, driftsoptimering og bæredygtige energiløsninger.
Det er hovedemnerne for to konferencer – henholdsvis BIM World Copenhagen – Nordic Digital Construction 19.-20 september 2023 og Erhvervskonferencen Ajour i Odense 23.-24. november 2023 – som Konstruktørforeningen er medarrangør af, og som retter spotlyset mod fremtidens byggeri.
Læs mere om indhold, program og datoer herunder.
BIM World Copenhagen-konference 19.-20 september
BIM World Copenhagen – Nordic Digital Construction, der finder sted den 19.-20. september 2023 i Scandic Spectrum i København K, tager udgangspunkt i fire overordnede temaer:
- Twin transitions: Sustainability and the digital transformation of the building industry
- Digital Twins and BIM innovations
- Data, data & data
- Smart operations and IoT-integration.
Ifølge hovedarrangøren Building Green fører øget digitalisering af byggebranchen til et mere effektivt, produktivt og bæredygtigt byggeri.
Konferencen samler repræsentanter fra hele bygge- og anlægsbranchens værdikæde og dækker alle byggeriets faser fra skitsering og projektering over opførsel til drift og vedligehold.
Læs mere om program og tilmelding på Bimworld-cph.com.
Erhvervskonferencen Ajour i Odense 23.-24. november
Maskinmestrenes Forening og KF arrangerer sammen erhvervskonferencen Ajour, som samler ca. 1.500 deltagere og 150 udstillere i Odense Congress Center.
I år afholdes Ajour den 23.-24. november og har temaer, der ”matcher tidens største globale udfordring: Fremtidens energi – suppleret med stærke beretninger fra erhvervsfolk og innovative kræfter”.
Hør bl.a. om:
- Fra drift til byggeri v. Christopher Terp Andersen, manager, NREP
- CO2-fangst – fra skorsten til undergrund v. Anders Benfeldt, senior vice president, Semco Maritime
- Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter v. Force Technology
- Solenergi – nu og i fremtiden v. Jens Taggart Pelle, maskinmester, vice president of Technical.
Ifølge de to arrangører, Maskinmestrenes Forening og KF, giver konferencen god mulighed for, at tekniske ledere, rådgivere og specialister kan møde hinanden og ”dele viden, knytte nye kontakter og udbygge deres netværk”.
Forskellige deltagerpriser med rabat
- Begge dage med konferencemiddag: 2.295 kr. ekskl. moms for KF-medlemmer af KF (3.295 kr. eks. moms for ikke-medlemmer).
- Deltagelse kun torsdag den 23. november: 1.599 kr. ekskl. moms for KF-medlemmer (1.799 kr. med konferencemiddag).
Der er også særlige rabatter bl.a. for studerende. Se prisstruktur for Ajour.
Læs mere om tilmelding på KF.dk/arrangementer.
Medlemsrabatter på kurser
Som medlem af KF får du rabat på uddannelser og kurser hos de fleste kursusudbydere inden for byggeriet, da KF har indgået rabataftaler. Hos nogle kursusudbydere får du samme pris som deres medlemmer.
Men du skal selv gøre opmærksom på, at du har krav på rabatten.
Se rabatter på kurserKalender med kurser og arrangementer
I en særlig online-kalender kan du finde det samlede udbud af kurser og arrangementer fra Konstruktørforeningen (KF) og KF's samarbejdspartnere. Se mere på:
KF.dk/arrangementer