Konstruktørernes Dimittendpris 2023: De sidste 7 nyuddannede er nomineret
Af sommerens nyuddannede bygningskonstruktører er syv nomineret til Konstruktørernes Dimittendpris 2023, der uddeles på De regionale Konstruktørdage i oktober/november 2023. Projekterne spænder fra kontor, skole- og boligbyggeri til udvikling af procedurer og guides til procesoptimering af DS 1140 i hovedentreprise.
De 7 nominerede dimittender fra sommerafgangsholdene til Konstruktørernes Dimittendpris 2023 er:
- Simon Boddum, VIA UC Horsens. Opførelse af en ny 5-etagers kontorbygning på ca. 2.150 m2 ned til Kolding Å. Fokus på byggeriets faser, bygbarhed, gode byggetekniske løsninger, brand og tekniske installationer.
- Emil Klitgaard Brink, EASV, Esbjerg. Etagebyggeri i 4 planer inkl. kælder. Fokus på tilgængelighed, bygbarhed, energieffektivitet og arkitektonisk fremtræden i harmoni med bebyggelsens omgivelser.
- Alexandra Bussek-Sedzinski, KEA, København. Ungdomsboliger på Nørrebro på 1.840 m2. Fokus på brug, tilgængelighed, brandkrav og bygbarhed. Præfabrikerede betonelementer blev brugt til hurtig konstruktion.
- Tobias Faurholt, UCL, Odense. Udvikling af procedurer og guides til procesoptimering af DS 1140 i hovedentreprise. Materialet er designet til at ruste bygherren, entreprenøren og håndværkeren til effektivt at imødekomme kravene. Tilmed kapitler om entrepriseret, konkurs, modstand og komplekse entrepriseformer.
- Frederik Kaarsholm Jakobsen, VIA UC Holstebro. Kontorbyggeri i 2 etager med tilhørende lager. Projektet er udført med en kombination af lette og tunge bygningsdele, der viser, hvordan pris og livscyklusvurdering påvirker det samlede projekt.
- Jacob Kroustrup, UCN, Ålborg. Opførelse af ejendom i 5 etager med 13 lejligheder, forsamlingslokale i kælderen og dagligvarebutik. Med fokus på brand og bæredygtighed inddrages CLT-elementer, hvor udledningen af CO2 dokumenteres med en LCA-beregning.
- Alexander Vang-Sangill, Zealand, Næstved. Skolebyggeri på 2.027m², hvor brandsikkerhed, termisk indeklima og bæredygtige løsninger var i højsædet. Som konstruktør var opgaven at sikre arkitektens visioner og indarbejde bygherrens krav.
I alt 15 nyuddannede bygningskonstruktører er nomineret til Konstruktørernes Dimittendpris 2023.
Prismodtageren får overrakt prisen på De regionale Konstruktørdage i oktober/november 2023.
Fotogalleri af de syv nominerede:
1. Jacob Kroustrup, UCN, Ålborg. 2. Emil Klitgaard Brink, EASV, Esbjerg. 3. Alexandra Bussek-Sedzinski, KEA, København. 4. Alexander Vang-Sangill, Zealand, Næstved. 5. Frederik Kaarsholm Jakobsen, VIA UC Holstebro. 6. Simon Boddum, VIA UC Horsens. 7. Tobias Faurholt, UCL, Odense.
Konstruktørernes Dimittendpris
Konstruktørforeningen uddeler årligt Konstruktørernes Dimittendpris til en studerende, der har udmærket sig.
Læs mere om prisen og se, hvem der har været nomineret siden 2017:
KONSTRUKTØRERNES DIMITTENDPRIS