Nye lovkrav gør vores faglighed vigtigere og vores arbejde mere meningsfuldt

Da et projekt i København var blevet kortlagt for genbrugspotentiale, tager Olga Truelsen et hold med ud i bygningen, hvor en del af materialerne allerede var sorteret og adskilt til videreformidling.

”Jeg kunne se i deres øjne, hvordan det gik op for dem, hvor meget det faktisk drejede sig om. Det er en ret sindssyg oplevelse at se andre, der pludselig forstår det. Det allersjoveste er selvfølgelig, når man kan være med til at redde en bygning. Så giver mit job fandme mening,” fortæller Olga Truelsen.

Hun er bygningskonstruktør MAK og fagleder for cirkulære materialer i Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S. Og så er hun én af dem, der i mange år har beskæftiget sig med den slags ressourcekortlægning, der nu i højere grad bliver en bunden opgave.

Fra den 1. juli 2025 gælder nemlig nye krav til selektiv nedrivning. Lovkrav, der skal være med til at fremme bæredygtigt byggeri og understøtte cirkularitet i byggeriet, og som blandt andet betyder, at bygningskonstruktører i endnu højere grad skal forholde sig til ressourcehierarkiet og -potentialet.

Et skridt i den rigtige retning

’Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde', som den nye lov om selektiv nedrivning hedder, betyder ifølge Olga Truelsen blandt andet, at byggematerialer i langt højere grad skal sorteres ved kilden, og at der vil komme en større grad af materialeudnyttelse i byggeriet.

Og det er, mener hun, et skridt i den rigtige retning: ”Det gør i hvert fald, at der bliver en ny og større interesse for, hvilke materialer vi kan tage ind til genbrug. Nu vil alle have et Tscherning-hus,” siger Olga Truelsen med henvisning til nedrivningsfirmaet Tscherning, der i Hedehusene har transformeret sit hovedkvarter af blandt andet genbrugte byggematerialer. Et byggeri, de i 2024 fik Renoverprisen for.

Selvom den nye bekendtgørelse handler om selektiv nedrivning, foretrækker Olga Truelsen selv at tale om nedtagning. Et begreb, der for hende i højere grad formidler, at der er tale om noget nøjsomt og nænsomt, og at vi skal passe på det, vi allerede har.

På samme måde kan det, mener hun, give mening at tale om nedtagbarhed i stedet for bygbarhed og ressourcehierarki i stedet for affaldshierarki.

”Kravet bliver forhåbentlig på sigt, at de materialer, vi nu skal bruge ekstra tid på at kortlægge efter potentialer, også skal fastholdes i cirkulation til genbrug efterfølgende. Men indtil de krav kommer, har vi som konstruktører, synes jeg, et ansvar for at påvirke i den retning – både ved renovering, transformation, istandsættelser og nedtagning. Vi bør hele tiden se ressourcehierarkiet for os og tænke ressourcer før affald,” lyder det fra Olga Truelsen.

Konstruktørens rolle og ansvar

Konstruktører har ifølge Olga Truelsen dette særlige ansvar, fordi opgaven taler til både den byggetekniske side af konstruktørens faglighed og den side, som handler om samarbejde, koordinering og videndeling.

”Vi er trænet i at lytte til og forstå andre – og til at forstå materialers potentiale og begrænsninger. Og den viden er helt nødvendig for at lykkes med det bæredygtige byggeri. Og så får vi nu en anledning til at kigge dybere ind i gamle byggeskikke, og hvilken rolle forskellige materialer har spillet og kan spille i dag. Så vores fagligheder bliver vigtigere og vores arbejde mere meningsfuldt.”

Faktisk har konstruktører i alle roller, mener hun, en mulighed for at påvirke positivt til mere og bedre materialeudnyttelse: ”Men vi skal turde at være nysgerrige, uanset hvor i processen vi er,” siger hun og fortsætter:

”Mange af os er nok drevet ind i faget af en interesse for bygninger, hvordan de er sat sammen, og hvad der gør dem rare at være i. Nu skal vi for alvor have materialerne i hænderne og komme tættere på, hvad vi kommer i bygningerne.”

Vi skal mærke bygningerne

Om man rådgiver bygherre, registrerer som projekterende, indgiver tilbud som entreprenør, forholder sig til vedligeholdelse og udskiftning i driften eller noget helt femte – Olga Truelsens bedste råd om genbrug og genanvendelse er det samme:

”Vi skal ind så tidligt som muligt. Vi skal turde stille de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter. Vi skal tage vores egen faglighed og baggrund alvorligt og vurdere, hvad en bygning kan.”

Ifølge Olga Truelsen skal vi blive bedre til at tage os god tid og lade bygningen vise, hvad den kan. Og det kræver, siger hun, at man er der:
”Vi har så mange fine digitale værktøjer i dag, og vi kan så meget fra vores skrivebord. Men vi er også nødtkende og være opmærksom på ressourcerne. 400 tons beton er én ting som et tal på et papir – og det er noget helt andet, når du står foran det. Det rykker noget i os, når vi kan se og mærke det selv.”

Det er ikke alle, der som Olga Truelsen har beskæftiget sig med materiale- og ressourcekortlægning i den grad, som lovgivningen nu kommer til at kræve. Og det kan da, medgiver Olga Truelsen, opleves som noget bøvl.

”Men vi kan ikke lade være, og jeg tror, at mange vil opleve, at det kan være en spændende udfordring. Det er som en skattejagt, hver gang man skal gå til en ny bygning og finde ud af, hvad den kan, og hvad der gemmer sig i den. Vi skal se lovkravet som en løftestang til at gøre mere”.