Gå til sidens indhold

Nyt samarbejde med FTFa giver en bedre a-kasse for konstruktører

Konstruktørforeningens mangeårige samarbejde med FTFa styrkes yderligere med initiativet ’Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa’, som giver KF’s medlemmer en endnu bedre service.

Nyt a-kasse-samarbejde_FOTO unsplash v. antonio-janeski.jpg
Konstruktørforeningens a-kasse omfatter blandt andet en fælles telefonomstilling, en fælles digital indmeldelse og adgang til a-kassen fra KF.dk. Foto: Unsplash/Antonio Janeski

Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa.

Det er navnet på den nye platform, som Konstruktørforeningen (KF) og FTFa lancerede den 17. august 2020 for at give medlemmerne en samlet indgang til både fagforening og a-kasse.

Konstruktørforeningens a-kasse rummer blandt andet en fælles telefonomstilling, en fælles digital indmeldelse og adgang til a-kassen fra KF.dk.

Styrket a-kasse giver KF-medlemmer bedre service

Om baggrunden for tiltaget, siger KF’s formand Gert Johansen:

”KF har i mange år samarbejdet med a-kassen FTFa og anbefaler i forvejen denne a-kasse til bygningskonstruktørerne, fordi vi ønsker, at konstruktørerne er dagpengeforsikret i den a-kasse, der er bedst for dem. Det er uden tvivl FTFa, som med mere en 10.000 bygningskonstruktører blandt medlemmerne kender konstruktørerne og deres udfordringer i arbejdslivet bedst. Med den fælles platform er jeg sikker på, at vi kan give vores medlemmer en endnu bedre service, fordi de nu kun skal henvende sig et sted.”

Ikke en ny, selvstændig a-kasse

Der ligger også en signalværdi bag initiativet.

”Vi ønsker at fortælle, at KF og FTFa er et stærkt og godt valg af fagforening og a-kasse, når man er uddannet bygningskonstruktør. Samtidig ønsker vi også at sende et signal til kommende medlemmer om, at KF og Konstruktørforeningens a-kasse samarbejder på samme måde som andre fagforeninger og a-kasser, der ifølge lovgivningen skal være adskilte og ikke må samkøre oplysninger uden samtykke,” siger Gert Johansen og tilføjer: 

”Der er dog ikke tale om en ny, selvstændig a-kasse med sin egen ledelse og ansatte. FTFa står fortsat bagved – men med den forskel, at det stærke samarbejde mellem KF og FTFa nu er intensiveret, hvilket, vi er overbevist om, vil komme vores medlemmer til gode i et stadig mere komplekst arbejdsmarked.”

MERE VIDEN

Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa

Få svar på spørgsmål om Konstruktørforeningens a-kasse – fx:

  • Hvad er Konstruktørforeningens a-kasse – en del af FTFa?
  • Er Konstruktørforeningens a-kasse en ny a-kasse?
  • Hvad betyder det for FTFa’s eksisterende medlemmer?
KF’s a-kasse

Spørgsmål og svar om dagpenge og efterløn

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om dagpenge ved ledighed, feriedagpenge, barselsdagpenge og efterløn.

Dagpenge, efterløn m.m.