Gå til sidens indhold

Opfordring til ny regering: Husk den frivillige bæredygtighedsklasse

Byggebranchen er generelt positiv over for den nye regerings aftalepapir ’Retfærdig retning' for Danmark, men savner bl.a. fokus på en frivillig bæredygtighedsklasse. Det skriver netmediet Politikenbyrum.dk, der også har interviewet KF’s næstformand.

Kirsten Nielsen, KF-næstormand_FOTO Nicolai Perjesi.jpg
På Politikenbyrum.dk efterlyser næstformand KF Kirsten Nielsen konkrete forslag til, hvordan regeringen sammen med sine støttepartier vil opnå målet om 70 % reduktion af CO2 i 2030. Foto: Nicolai Perjesi

Det bindende klimamål om en reduktion på 70 procent inden 2030 vækker sammen med stor bevågenhed på boligområdet stor glæde. Men ærgerligt at en frivillig bæredygtighedsklasse ser ud til at være glemt.”

Det skriver netmediet Politikenbyrum.dk efter at have spurgt aktører i byggebranchen om, hvad de synes om det aftalepapir, ’Retfærdig retning for Danmark’, som landets nye statsminister Mette Frederiksen (S) og støttepartierne fremlagde 26. juni 2019.

En af de citerede aktører er næstformand i Konstruktørforeningen Kirsten Nielsen, som bl.a. siger:

”Klimahandlingsplanen med sine bindende mål kan føre mange spændende ting med sig. Vi håber, regeringen vil tænke meget ambitiøst i forhold til valg af bæredygtige byggematerialer og kvalitet i byggeriet – de to ting hører sammen.”

Med hensyn til den del af aftalepapiret, hvor der står, at det ifølge partierne ”vil kræve endnu ukendte virkemidler at nå den sidste del af målet fra 65 til 70 procent”, opfordrer Kirsten Nielsen til, at ”man inddrager kvalificerede videnspersoner i forhold til alle dele af byggeprocessen i deres planer, så det ikke bliver skrivebordsarbejde i klimahandlingsplanen.”

Hun savner også mere konkret snak i aftalepapiret:

”Der er meget elastik i punkterne – det er svært at gennemskue, hvad de egentlig indeholder. Det havde været rart, hvis papiret for eksempel indeholdt et fokus på at uddanne nogle flere fagpersoner til at understøtte de her vigtige punkter.”

Læs hele artiklen på Politikenbyrum.dk.

Reaktioner på regeringsaftalen

Læs hele artiklen: ’Reaktioner på regeringsaftalen: Husk nu den frivillige bæredygtighedsklasse – og gør den bindende’ på Politikenbyrum.dk.

NB!
Det kræver login (abonnement) at kunne læse hele artiklen.

Politikenbyrum.dk