Gå til sidens indhold

Tilbud til studerende: Gratis medlemskab af Realdania By & Byg Klubben

Studerende inden for byggeri, arkitektur og håndværk kan få et års gratis medlemskab af Realdania By & Byg Klubben, hvis de melder sig til senest den 31. oktober 2023.

Arne Jacobsen Strandvejen 413 Haveside FOTO Anders Sune Berg
Som medlem af Realdania By & Byg Klubben kan man ved et særligt arrangement besøge den berømte arkitekt Arne Jacobsens eget hus i Klampenborg. Huset er opført i grågule teglsten med mørtel iblandet sand fra stranden. Gavlen mod haven er pudset med kalkpuds og herefter malet hvid. Foto: Anders Sune Berg

Er du konstruktørstuderende, kan du få et års gratis medlemskab af Realdania By & Byg Klubben.

Men du skal melde dig til senest den 31. oktober 2023.

Ifølge Realdania By & Byg Klubben kan du som studerende deltage til særpris på alle arrangementer i Danmark, hvor Klubben besøger arkitekternes egne huse, igangværende restaureringer, byggerier og byudvikling.

”Det er en god måde for de studerende at styrke deres faglighed på og møde fagfolk inden for arkitektur, byggeri og håndværk,” siger Lise Vølund Jacobsen fra Realdania By & Byg.

Læs mere om tilbuddet:

Tilbuddet henvender sig til alle studerende inden for arkitektur, byggeri og håndværk.

Realdania By & Byg Klubben

Gratis medlemskab

Studerende inden for arkitektur, byggeri og håndværk kan inden 31. oktober 2023 få et års gratis medlemskab Realdania By & Byg Klubben, der bl.a. tilbyder, at man kan:

  • Opleve store danske arkitekters egne huse
  • Opleve restaureringer af historiske huse gennem 500 år sammen med de fagfolk, der står for restaureringerne og driften af husene
  • Blive klogere på, hvordan nye bydele kan udvikles bæredygtigt i fremtiden
  • Få indsigt i tankerne bag udviklingen af eksperimenterende bæredygtige nybyggerier
  • Deltage gratis i faglige erhvervsarrangementer
Realdania By & Byg
FLERE MEDLEMSFORDELE

Få gode rabatter på events, kurser og uddannelser

Som medlem af KF kan du få rabat på uddannelser og kurser hos de fleste kursusudbydere inden for byggeriet.

Se rabatter