Vores velfærd er under ombygning

Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF

Byggeriet har en helt central rolle, når velfærden i disse år skal have et tiltrængt løft.

Den danske velfærd er nemlig under pres. Antallet af ældre stiger markant, mens antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder falder, og søgningen til de borgernære velfærdsuddannelser er udfordret.

”I forhold til i udlandet har vi i Danmark en god velfærdsstat, der er udbygget med omfattende ordninger. Men vi oplever nu en ressourceknaphed, samtidig med at der er øgede forventninger til velfærd og færre til at løfte den,” siger Jon Kvist, der er professor i velfærd ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet.

Han tilføjer, at den danske velfærd traditionelt set har været organiseret i de offentlige institutioner, som blev bygget fra midten af 1900-tallet og fremefter. Når den del af bygningsmassen er mangelfuld i stand eller behovene har ændret sig, udgør det derfor også et pres på velfærden.

Renovering af velfærdsbygninger

Kigger man på den kommunale og regionale del af den offentlige bygningsmasse, præger slid og renoveringsefterslæb da også billedet.

Således er 2 ud af 3 af de kommunale bygninger opført inden 1980, viser en opgørelse på baggrund af BBR, som Kommunernes Landsforenings medie Momentum har foretaget i 2024.  

Samme undersøgelse rummer en rundspørge blandt landets kommuner, som viser et samlet anlægsbehov på 25,9 milliarder kroner for 2025 – 6,6 milliarder mere, end anlægsloftet tillader. Skoleområdet optager den største andel af kommunernes anlægsbehov.

En analyse af vedligeholdelsesbehovet i Regionernes sygehusbygninger, som Rambøll lavede for Danske Regioner i 2023, viser desuden, at også de danske sygehuse – hvoraf mange er over 50 år gamle - kræver opmærksomhed.

Således beskrives 31% af de gamle sygehusbygninger som værende i ”kritisk tilstand”. Analysen konkluderer, at der over de næste 10 år er behov for at bruge 27 milliarder kroner alene på oprettende vedligehold.

Flere ældre betyder også et større behov for almene boliger – en sektor, der også rummer et omfattende renoveringsbehov, hvorfor der er afsat 30 milliarder kroner til renovering af den almene boligsektor i 2021-2026.

Velfærd til genforhandling

Byggeriet har derfor en afgørende rolle, når velfærden er under ombygning. Ifølge Jon Kvist er den danske velfærd nemlig til genforhandling, og det diskuteres, hvad der kan forventes og leveres:

”I dag erkender vi, at mennesker er komplekse, og at vores levering af velfærd skal afspejle det og have et mere helhedsorienteret fokus,” forklarer Jon Kvist.

Det genkender også Christine Skovgaard Madsen, der er områdechef for kompetencer og udvikling i Bygherreforeningen og én af de projektansvarlige bag ”Byg til velfærd”, der med støtte fra blandt andet Realdania, Tietgenfonden og Lokal- og Anlægsfonden udvikler værktøjer til og samler viden om velfærdsbyggeri:

”Vi skal jo ikke bare bygge nyt og bedre. Vi skal i høj grad også renovere. Mange af velfærdsbygningerne er fra velfærdssamfundet begyndelse, og vi skal finde ud af, hvordan vi kan aktivere den bygningsmasse i nutidens velfærd.”

Værktøjerne i ”Byg til velfærd” henvender sig til hele projektgruppen omkring et velfærdsbyggeri, og projektet er ifølge Christine Skovgaard Madsen udtryk for et behov for fælles viden om velfærdsbyggeri:

”Velfærdsbygninger er rammen om vores fælles liv. Vi skal skabe et fælles sprog mellem dem, der bygger, og dem der skal bruge bygningerne. Det handler ikke om at finde hurtige løsninger, men om at skabe en samtale om, hvad vi faktisk vil med bygningerne, og hvilke behov de skal opfylde. Vi skal altså ikke starte med at snakke om vægge og stikkontakter, men om eksempelvis pædagogik, omsorg eller undervisningsmetoder”.