KF’s hovedorganisation foreslår bedre vilkår for højtuddannede under coronakrisen

1. Et mere fleksibelt dagpengesystem: Der er behov for, at fx freelancere og enkeltmandsvirksomheder kan trykke på pauseknappen, hvis aktiviteten er gået helt i stå, og gå på dagpenge uden først at skulle lukke virksomheden, selvom de ikke har særlige faste udgifter. Det kan også være en dagpengeløsning, der kan rumme, at eksempelvis praktiserende kiropraktorer, fysioterapeuter og ergoterapeuter stadig kan have kritiske patienter, som skal behandles, og dermed fortsat vil arbejde et mindre antal timer ugentlig, selvom der i øvrigt er lukket ned.  Denne udfordring kan løses ved, at man både kan få dagpenge og samtidig tjene penge i sit CVR uden modregning op til en grænse svarende til f.eks. 8-10 timer.
   
   
2. Selvstændige skal også sikres højere kompensation for indtægtsnedgang: Beløbet bør hæves til 30.000 kroner om måneden svarende til satsen for lønkompensation. Det vil betyde af langt flere vil kunne få glæde af ordningen.
   
   
3. Mere fleksibel lønkompensation: Medlemmer fortæller, at virksomheder ikke kan bruge lønkompensationspakken, fordi man slet ikke må arbejde. Og så bliver de stillet overfor ”valget” mellem markant lønnedgang/nedgang i tid eller afskedigelse. Det er ærgerligt, at man ikke kan arbejde, når der gives kompensation – det ville være en stor hjælp til fastholdelse af udviklere, specialister og videnmedarbejdere, som der er og vil blive stor brug for, når samfundet gradvist skal åbnes og nogle brancher skal omlægge produktion, arbejdsformer ol. Det vil være særligt oplagt at se mere fleksibelt på mulighederne for at arbejde helt eller delvist. Herudover oplever vi, at nogle bliver fyret fordi virksomheden ikke (helt) når op på de minimum 30 %/50 ansatte, der ellers ville blive afskediget og dermed har adgang til lønkompensationspakken. Det vil være en hjælp, hvis grænsen nedsættes eller helt fjernes
   
   
4. Kombinatører falder forsat mellem to stole: Kombinatører, der kombinerer B-indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed, kan i dag ikke få støtte fra de eksisterende hjælpepakker, på trods af at de risikerer at miste væsentlige indtægter både fra deres arbejde som selvstændig og fra indtægter fra almindeligt deltidslønmodtagerarbejde. Aftalen på kulturområdet løser det ikke, da problemstillingen ikke kan afgrænses alene til de kunstneriske og kreative fag.
   En mulig løsning kan være, at de forskellige indtægter ses i sammenhæng, dvs. at hele indkomstgrundlaget tæller med samlet. Herved sikres, at den enkelte ikke så let falder under beløbsgrænsen som henholdsvis selvstændig og lønmodtager. En sådan løsning kan suppleres med, at der oprettes en opsamlingspulje eller en hjælpefond, hvor de – som er kommet i klemme og ikke er omfattet af de hjælpepakkerne – kan ansøge om kompensation, og hvor de på baggrund af en individuel vurdering kan få støtte i en afgrænset periode – og hermed en helt nødvendig hjælp.
   
   
5. Afgræns den såkaldte frivillige lønnedgang: Vi oplever, at mange er underlagt et urimeligt pres for at indgå såkaldte aftaler om frivillig lønnedgang. Vi ser en klar tendens til, at akademikere og andre funktionærer omfattes af lønnedgange på typisk 20 pct., og det ses inden for de fleste typer af virksomheder og alle faggrupper. Værst er det dog blandt privatansatte tandlæger, hvor 80 pct. er hjemsendt med nedsat løn. Her ses en lønnedgang på op mod 70 pct.
   Der er behov for en fælles vejledning/udmelding om reglerne for indgåelse af aftaler lønnedgang, så forudsætningen i lovbemærkningerne om, at de almindelige regler for indgåelse af aftaler om lønnedgang fortsat overholdes. Her er det helt centralt, at der også indføres en solnedgangsklausul, så lønnedgangen ikke bliver permanent, men begrænses til at gælde denne midlertidige og helt ekstraordinære situation.
   Der bør ligeledes indføres en midlertidig regel om beregning af dagpengenes størrelse, så hvis der er indgået aftale om lønnedgang og bliver afskediget, så lægges den oprindelige løn til grund, uanset hvor længe, man har oppebåret denne. Baggrunden er, at nyuddannede, som er i deres første og nogle gange lavtlønnede job, (også) indgår aftaler om lønnedgang i den nuværende situation, og hvor den nedsatte løn betyder, at de – hvis de (alligevel) bliver opsagt – ikke vil kunne oppebære den maksimale dagpengesats. Simpelthen fordi de ikke i tilstrækkelig lang tid har oppebåret den højere løn. Det gør det sværere for denne – i forvejen udsatte gruppe – at kunne indgå aftaler om lønnedgang. Den samme problematik gør sig gældende for personer, som er nye i job efter en længere ledighedsperiode.
   
   
6. Sikring ved konkurser: Der er risiko for, at der ved konkurser, er lønmodtagere der kommer i klemme og mister store dele af deres forsørgelsesgrundlag pga. aftaler om lønnedgang, hvor differencen ikke dækkes af Lønmodtagernes Garantifond (LG), eller ved at have en løn som overstiger LG-loftet på 160.000 kr. Med udsigt til en periode, hvor der er stærkt begrænsede muligheder for at komme i ny beskæftigelse, rammer det særligt hårdt, at man ikke er dækket for hele sin sædvanlige løn gennem LG i en konkurssituation. Vi foreslår, at der sikres ret til dækning af lønkrav i LG inden for et loft på 500.000 kr. Der sikres hjemmel til, at LG dækker lønkrav opgjort af den fulde løn, som lønmodtageren oppebar inden indgåelse af aftale om lønnedgang som følge af corona-krisen. LG-tilføres ekstraordinært midler fra staten til dækning af ekstraordinære omkostningerne afledt af corona-krisen.
   
   
7. Indfør ekstraordinær ydelse til dem helt uden indkomstgrundlag: Der er behov for en løsning for de ledige selvstændige og lønmodtagere, der hverken er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp. Vi foreslår en midlertidig ekstraordinær ydelse på kontanthjælpsniveau, hvor der ikke er krav om, at evt. værdier skal afhændes, førend man er berettiget til ydelsen.          
   
   
8. Bedre adgang til supplerende dagpenge: Der skal åbnes mulighed for, at hvis man går frivilligt og for en begrænset periode på nedsat tid (og dermed også ned i løn), skal man have ret til supplerende dagpenge. I dag er det kun, hvis det er en del af en formel arbejdsfordelingsaftale. Vi har imidlertid mange medlemmer, som går ned i tid, men fordi det er individuelt/”frivilligt” betragtes det som selvforskyldt, og dermed er der ikke adgang til supplerende dagpenge før efter endt karantæneperiode.
   
   
9. Sikre de rigtige rammer:
   Der er et særligt hul i pakkerne på de områder, hvor myndighederne både kræver sektoren lukket, men samtidigt kræver et vist nødberedskab. Fx hos private tandlægeklinikker. På den ene side har man lukket sektoren ned, så de private tandklinikker/praksis ikke har adgang til det normale patientflow, på den anden side er de private praksis forpligtede til at løse kritiske funktioner i eksempelvis tandplejen. Konsekvensen er derfor, at man ikke kan sende alle medarbejdere hjem, men må opretholde et vist beredskab, som dog på inden måde tjener lønnen hjem, da det kun er nogle få patienter, der skal have løst kritiske funktioner.  Som hjælpepakkerne er konstrueret nu, kan man få kompensation til faste udgifter undtaget løn. Lønkompensation kan kun opnås, hvis personalet sendes hjem. Men eksempelvis føromtalte tandlægepraksis kan ikke sende alt personale hjem, da de er forpligtede til at sikre, at befolkningen fortsat får kritisk tandplejebehandling. Den lønomkostning er der ikke dækning for pt. En oplagt løsning kunne derfor være, at tandlægepraksis (og andre) som af myndighederne er forpligtede til at tilbyde ydelser på trods af nedlukningen, får adgang til at medregne den lønomkostning som den nødvendige ydelse forudsætter, som en del af de faste omkostninger, der kan søges kompensation for efter ordningen om midlertidig kompensation til virksomheders faste omkostninger

Disse 5 initiativer skal hjælpe de godt 81.000 nyuddannede, der træder ind på arbejdsmarkedet i 2020 og give de nyuddannede de bedst mulige forudsætninger for at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

1. Vi skal gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte nyuddannede: I krisetider er det afgørende, at vi understøtter skabelsen af nye jobs målrettet nyuddannede. Derfor foreslår vi følgende modeller, der vil give virksomhederne incitament til at inddrage nyuddannede i opgaveløsningen.
   A: Virksomheder, der ansætter nyuddannede, skal have forrang til offentlige udbud. Vi foreslår, at private virksomheder, der tilknytter en nyuddannet medarbejder til opgaveløsningen i forbindelse med offentlige udbud, skal gives forrang for virksomheder, der ikke gør. Den tekniske udformning af modellen skal tilpasses virksomhedernes størrelse, så alle typer virksomheder kan få glæde af ordningen. Tidshorisont: Modellen sættes i værk i forbindelse med fremrykningen af offentlige investeringer.
   B: Bedre støttemuligheder til virksomhedernes graduate-programmer.
   Større virksomheder der arbejder målrettet med at indtænke nyuddannede i virksomhedens graduate-ordninger, og der skal oprettes et særligt corona-tilskud, som de kan søge til ansættelsen af nyuddannede. Tidshorisont: Modellen sættes i værk i forbindelse med normalisering af uddannelsessektorens aktiviteter for dimitterende årgange
   
   
2. Nyuddannede skal kunne bidrage til genopretningen: Vi foreslår, at der oprettes en uddannelsespulje, der kan finansiere kortere efteruddannelseskurser til nyuddannede. Kurserne skal fokusere på kompetencer, der imødekommer de særlige behov og den efterspørgsel, der opstår på baggrund af corona-krisen. Ved at gøre det muligt for nyuddannede at supplere deres kompetencer med konkret opkvalificering inden for efterspurgte områder kan ordningen hjælpe nyuddannede i job - og samtidig bidrage til genopretningen. Vi foreslår endvidere, at puljemidlerne fordeles mellem to grupper af nyuddannede:
   - Ledige nyuddannede, som gerne vil målrette deres kompetencer mod den forventede kommende efterspørgsel. Tidshorisont: Bør igangsættes hurtigst muligt.
   - Nyuddannede, der har fået støttet eller ordinær beskæftigelse, samt nyuddannede, der har fået tilbud om virksomhedspraktik, som forudsætter eller styrkes af konkrete færdigheder, der kan opnås gennem et kortere selvvalgt kursus. Tidshorisont: Igangsættes når beskæftigelsessystemet igen afholder aktiviteter.
   
   
3. Nyuddannede skal have større kendskab til aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet: Vi foreslår, at alle nyuddannede, med behov og ønske om det, i 2020 får tilbud om et 6 ugers indslusningsprogram, der skal skabe en bedre overgang til arbejdsmarkedet. Indslusningsprogrammet placeres umiddelbart efter dimission, hvor der i forvejen udbydes meget få nye jobs. Det problem forventes at blive endnu større i år i kølvandet på corona-krisen. Derfor skal vi gennem indslusningsforløbet udnytte nedgangsperioden på arbejdsmarkedet til at give de nyuddannede de bedste forudsætninger for at komme hurtigt i job, når udviklingen vender. Forløbet bør varetages af eksterne aktører, der både har konkret og aktuel viden om arbejdsmarkedet. På den måde sikres et fokus på at omsætte de nyuddannedes faglige kompetencer til konkret opgaveløsning i virksomhederne. Indslusningsprogrammet kan suppleres med virksomhedspraktik, hvor de nyuddannede løser konkrete opgaver i virksomhederne. Vi foreslår desuden, at der ikke klippes i dagpengeperioden under indslusningsforløbet. Tidshorisont: Bør iværksættes senest fra juni-juli 2020.
   
   
4. Midlertidig genoptagelse af tidligere brugte initiativer: Under tidligere kriser har vi fået erfaringer med initiativer, der kan modvirke arbejdsløshed blandt nyuddannede. Derfor foreslår vi, at vi midlertidigt genoptager og udvider nogle af de initiativer, der har en gavnlig effekt på ledigheden blandt nyuddannede:
   A) Vi skal genindføre 8 ugers virksomhedspraktik for nyuddannede: Det vil være til gavn for både nyuddannede og virksomheder, især i genopretningsperioden. Det er nødvendigt med mere end 4 ugers virksomhedspraktik, hvis der skal skabes resultater i mødet mellem nyuddannede og virksomheder – særligt i en tid, hvor virksomhederne er mere end almindeligt pressede.
   B) Der skal dispenseres fra karensperioden på 6 måneder, som gælder for private løntilskuds- ansættelser, så helt nyuddannede også kan komme i betragtning. Privat løntilskud er kendt for at have størst ordinær jobeffekt. Det kræver dog dispensation fra EU at anvende dette værktøj for ledige med mindre end 6 måneders ledighed. Kravet fra EU er for at undgå fortrængning af ordinær arbejdskraft, men da især de nyuddannede i meget stort omfang er i meget høj risiko for at ende i langtidsarbejdsløshed netop det kommende år, og da ungdomsarbejdsløsheden er høj i for vejen i EU, vurderes det at være rimeligt at kunne opnå dispensation for gruppen af nyuddannede nyledige.
   C) Vi foreslår at øge størrelsen af statens tilskud til lønnen i privat løntilskudsordningen til 75%, så den matcher størrelsen på den hjælp, der sendes til de øvrige lønmodtagergrupper i job.
   Tidshorisont: Igangsættes når beskæft tigelsessystemet igen afholder aktiviteter.
   
   
5. Brug af dagpengene-klip skal sættes på standby for nyuddannede: Vi foreslår, at der dispenseres fra klip i dagpengeperioden for nyuddannede på to områder:
   A: Nyuddannede får ikke reduceret i den samlede ramme af dagpenge-klip for resten af 2020, mens de er i virksomhedspraktik eller i løntilskud.
   B: Nyuddannede fra 2020 modtager de første tre måneder efter dimissionen dimittenddagpenge uden at forbruge klip fra den samlede dagpengeramme.
   Tidshorisont: Bør iværksættes fra juni 2020 og frem.

De nedenstående forslag skal sørge for, at studerende kan afslutte deres uddannelse på bedst mulig vis få de bedste forudsætninger for at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

1. Studietidsforlængelse skal være tilladt for at fastholde kvalitetsniveauet: For at fastholde kvalitetsniveauet kan det blive nødvendigt for studerende at udskyde kurser, udskyde praktikken eller det projektorienterede forløb eller få forlænget specialefristen eller afleveringsfristen for bachelorprojektet. Det betyder, at institutionerne skal udvise en særlig fleksibilitet og forståelse for de studerende, der ønsker at tage et ”coronaramt” fag, udvekslings- ophold eller praktikophold om på et senere tidspunkt. Derfor foreslår vi, at studerende, der bliver forsinkede på grund af corona-krisen, får ret til studietidsforlængelse.
   
   
2. Bevillingssystemets resultattilskud på gennemførelse og beskæftigelse sættes i bero: Bevillingssystemet for de videregående uddannelser indeholder to resultattilskud på henholdsvis studerendes gennemsnitlige studietid samt dimittendernes overgang til beskæftigelse. Under de nuværende omstændigheder, men også ’post-corona’, betyder de to resultattilskud, at de videregående uddannelsesinstitutioner og universiteterne de facto bliver straffet for at udvise fleksibilitet og agere fornuftigt, fx hvis universitetet giver dispensation til specialestuderende for udsættelse af specialeaflevering til efter sommerferien. Derfor foreslår vi følgende:
   A: De to resultattilskud på gennemførelse og beskæftigelse sættes i bero, så de ikke spænder ben for en fornuftig og fleksibel håndtering af corona-krisen.
   B: Aftaleparterne  bag bevillingssystemet for de videregående uddannelser bør snarest sætter sig sammen for at drøfte, hvorledes bevillingssystemet kan tilpasses de kommende ’postcorona’ år.
   
   
3. Forsinkede studerende skal have ret til ekstra SU-klip: Studerende der ellers står til at skulle dimittere i juni måned 2020, kan som følge af coronakrisen blive forsinket, så de først dimitterer på den anden side af sommerferien. Derfor foreslår vi, at studerende, der bliver forsinket i deres studie, og som derved kommer til at mangle SU-klip, skal have ret til ekstra SU-klip. En model er at kopiere den løsning, der er udarbejdet på dagpengeområdet og dermed give studerende ret til ekstra SU-klip tilsvarende den periode, corona-krisen forsinker dem på deres studier. Dette bør også gælde de studerende, der ikke længere er SU-berettiget, og derfor hidtil har klaret sig økonomisk ved lønarbejde, men som grundet coronakrisen ikke længere har lønindtægt. Disse studerende bør, i det omfang de er studieaktive, også have ret til ekstra SU-klip samt at kunne søge om ekstra SU-lån.