Ung bygningskonstruktør sætter fokus på CLT som bæredygtigt byggemateriale via dimittendpris

Den nyuddannede Rasmus Gandrup modtog som den første prismodtager Konstruktørernes Dimittendpris den 24. oktober 2017.

Rasmus Gandrup, der er uddannet på Professionshøjskolen VIA University College Aarhus, blev udvalgt blandt seks nominerede dimittender af en priskomite med repræsentanter fra byggebranchen.

At netop Rasmus Gandrup vandt, skyldtes bl.a., at hans bachelorprojekt ”lå ud over det sædvanlige og tillærte”, som et priskomitemedlem formulerede det.

CLT-træ som erstatning for beton

Rasmus Gandrup fokuserer i sit projekt på tekniske muligheder og begrænsninger ved at bygge med CLT-elementer – der i Danmark endnu er et relativt ukendt byggemateriale af massivt træ, som bliver brugt mange steder i verden – bl.a. til at bygge højhuse af træ med (se Konstruktøren nr. 3 2017).

Konkret har Rasmus Gandrup projekteret en daginstitution i Århus på grundlag af et skitseforslag, der ikke vandt en udskreven arkitektkonkurrence.

”Min bærende ide er at udskifte alle betonelementer i skitseforslaget med CLT-træelementer. Det betyder bl.a., at alle ydervægge i daginstitutionen er lavet uden dampspærrer. Da træ er et diffusionsåbent materiale, får man i kombination med de rigtige materialer en åndbar ydervægskonstruktion, der samtidig fungerer som en fugtbuffer, der kan udjævne den relative fugtighed igennem året og derved bidrage til et godt indeklima.”

Ud over et bedre indeklima er der også andre fordele ved at bruge CLT som byggemateriale.

”CLT er bæredygtigt i mange henseender: Det er et godt alternativ til fx beton og giver et bedre arbejdsmiljø, både fordi det er et lettere byggemateriale, som kræver mindre maskiner til løft og forarbejdning af elementerne, og fordi det ikke støver, når elementerne forarbejdes på byggepladsen. CLT har også et væsentligt lavere CO₂-aftryk end beton, da træ lagrer CO₂,” siger Rasmus Gandrup og tilføjer:

”Man kan også hurtigere realisere et byggeri med CLT end med betonelementer, da leveringstiden for CLT er kortere end for beton.”

CLT-ide var et tilfælde

Oprindeligt ville Rasmus Gandrup i sit bachelorprojekt have arbejdet med et nybyggeri af etageboliger, som den tegnestue – Gudnitz | Krabbe | Vang | Arkitektur og Design – han var i praktik i, står bag. Men hans uddannelsesinstitution, VIA, mente ikke, at han i det projekt kunne udfolde nok af de kompetencer, han gennem sin uddannelse har opnået. I stedet fandt han i samarbejde med sine vejledere frem til skitseforslaget for daginstitutionen.

”Hvis skolen havde accepteret, Gudnitz | Krabbe | Vang | Arkitektur og Designs nybyggeri som mit bachelorprojekt, ville jeg ikke have kunnet arbejde med CLT, da jeg ikke kunne omdanne etageboligerne til et CLT-byggeri, fordi det var et reelt projekt, og bygherren allerede havde godkendt det foreliggende skitseprojekt med ydervægge af teglsten. Så man kan godt sige, at det er lidt tilfældigt, at jeg både kom til at arbejde med CLT og opfyldte kriterierne for nominering til Konstruktørernes Dimittendpris, som jeg ikke vidste eksisterede.”

Ansat på sin praktik-tegnestue efter endt uddannelse

Rasmus Gandrup slap ikke sit samarbejde med Gudnitz | Krabbe | Vang | Arkitektur og Design, da han på 7. og sidste semester fortsatte i en projektansættelse på tegnestuen, som siden blev omdannet til en ansættelse på fuld tid.

Han regner med at komme til at arbejde med CLT fremover:

”Da Gudnitz | Krabbe | Vang | Arkitektur & Design har fokus på bæredygtigt og ressourcebevidst byggeri, har ledelsen udvist stor interesse for også at arbejde med CLT. Men lige nu arbejder jeg på mere traditionelle projekter – bl.a. projektering af flere strandvejsvillaer i Århus-området og har for nylig afsluttet en opgave med renovering af et erhvervsbyggeri i Århus midtby, som skulle konverteres til boligbyggeri.”

Læs mere om Rasmus Gandrup i Konstruktøren nr. 5 2017