NYT: Netværk om bæredygtighed
Nu har du som medlem af KF mulighed for at melde dig ind i et netværk om bæredygtighed, som du selv kan være med til at forme.
Flere medlemmer har vist interesse for et onlinenetværk, der handler om bæredygtighed i relation til nybyg og drift.
Derfor tilbyder vi nu bygningskonstruktørerne mulighed for at videndele i et netværk med fokus på bæredygtighed set med bygningskonstruktørernes briller.
KF søger i den sammenhæng både deltagere til selve netværket og til en planlægningsgruppe, som vil være med til at definere rammerne og udvikle indholdet for netværket, så vi sikrer, at det er relevant for bygningskonstruktørerne.
-
Hvem henvender netværket sig til?
Netværket retter sig mod alle KF-medlemmer, som er interesseret i bæredygtighed i byggeriet og udfordringerne forbundet hermed.
Du kan fx arbejde med bæredygtighed direkte i dit job, men det er ikke en nødvendighed, blot du er optaget af at diskutere koblingen mellem strategi, vision og de praktiske projekter.
Hvor du bor i landet, er ikke vigtigt, da netværket primært vil foregå online.
-
Hvad kræver det at være med i planlægningsgruppen?
Du skal have lyst til at være en aktiv del af at udvikle, planlægge og lede møderne i samarbejde med andre konstruktørkolleger.
KF deltager på det første møde, hvor vi sammen får sat struktur og retning for planlægningen af møderne. Derefter overtager I selv planlægning og ledelse af møderne.
Hvis du vil være del af planlægningsgruppen, så send en mail til kf@kf.dk inden den 13. november 2023, hvor du skriver lidt om, hvad du gerne vil foreslå af emner og indhold, samt hvor ofte du tænker, der skal være møde i netværket.
-
Hvordan foregår møderne?
Selvom netværket primært mødes online, behøver det ikke udelukke enkelte fysiske møder.
Det er op til dem, der melder sig til at være del af planlægningsgruppen. Mødefrekvensen være 1-1,5 times onlinemøde 4-6 gange årligt, men det kan du også være med til at beslutte.
-
Hvad koster det?
Dette netværk er gratis, når du er medlem. Du kan ikke deltage, hvis du ikke er medlem.
-
Hvordan tilmelder jeg mig?
Uanset om du er interesseret i at deltage aktivt i planlægningsgruppen eller blot deltage i netværket som menigt medlem, så send en mail inden den 13.11.2023 med dit ønske til kf@kf.dk.
Netværk om bæredygtige byggeprocesser
Gennem KF's medlemskab af Værdibyg har du også mulighed for at deltage i et netværk om den bæredygtige byggeproces. Netværket vil både blive etableret i Århus og København, hvis der er interesse. Det koster 6.500 kr. ex moms at deltage i, og du skal oplyse, at du er medlem af KF, når du melder dig til.
Læs mere om netværket på Værdibygs hjemmesideFå nyt om byggeriet og KF's gode tilbud
I KF's nyhedsbrev bliver du opdateret på den aktuelle udvikling i byggeriet og får nyt om alle vores gode tilbud. Tilmeld dig i dag.
Tilmeld dig KF's nyhedsbrev